Maersk: 3rd Quarter 2022
-
Mærsk fastholder forventningerne til 2022 men ser lavere efterspørgsel
2/11 08:02
A.P. Møller-Mærsk fastholder de finansielle forventninger til året.
Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal offentliggjort onsdag morgen.
Dermed venter transport- og logistikkæmpen fortsat et underliggende driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på cirka 37 mia. dollar.
Analytikerne har op til regnskabet ventet et samlet EBITDA på 37 mia. dollar i 2022, viser estimater indsamlet af Bloomberg News blandt op til 22 analytikere.
Forventningerne til driftsresultatet (EBIT) fastholdes på cirka 31 mia. dollar, mens der er ventet frie pengestrømme i omegnen af 24 mia. dollar.
Mærsk har senest opjusteret forventningerne til 2022 kort før regnskabet for andet kvartal i begyndelsen af august. Her blev forventningerne løftet på baggrund af en fortsat ekstraordinær markedssituation i containerrederidivisionen Ocean, oplyste Mærsk.
Anlægsinvesteringerne (CAPEX) ventes i 2022 stadig at blive 9-10 mia. dollar.
Dog venter Mærsk et fald i den globale efterspørgsel på containerfragt. Rederiet venter et fald på mellem 2 og 4 pct. i 2022 mod tidligere ventet den lave ende af minus 1 til plus 1 pct.
.\˙ MarketWire
-
Mærsk/CEO: Indtjening stiger for 16. kvartal i træk
2/11 08:13
Mærsks resultat er i tredje kvartal steget for 16. kvartal i træk med forbedret indtjening sammenlignet med samme periode sidste år.
Det noterer A.P. Møller - Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, i regnskabet for tredje kvartal.
-
Fragtraterne i Ocean, der har været medvirkende til de exceptionelt gode resultater gennem 2022, lå højere end i samme kvartal sidste år og andet kvartal i år. Fragtraterne har dog toppet, udtaler topchefen i regnskabet.
-
Drevet af færre flaskehalse i forsyningskæderne og faldende efterspørgsel er raterne faldet til et mere normalt niveau, og som ventet går vi ind i en periode, hvor indtjeningen i Ocean vil være på et lavere niveau. Vores strategiske momentum i logistik-forretningen er intakt og afspejler sig i stærk, profitabel vækst, fortsætter Søren Skou.
.\˙ MarketWire
-
-
Igen et fremragende resultat. Det kan forhåbentligt ikke give alt for meget modvind på cykelstien... Nu er det stort set sikkert at de kommer til at tjene over 200 mia i år og nok også en god sjat mere.
-
Ja, indtjening i år omkring 12.000 kr per aktie.
Som tidligere diskuteret, så er Mr. Market ret uinteresseret i kassebeholdningen. Men hvis ikke vi får kursstigning, så kan vi i det mindste se frem til et pænt udbytte. https://www.proinvestor.com/boards/105507/
-
Og udbytte på 30-50 %. er mellem 3.600 og 6.000 kr. jeg gætter på 4.500 kr. Egenkapitalen 31.12 vil være 27.000 kr pr. aktie svarende til 22.500 efter udbyttet.
Aktiekursen er nu 15.200; minus udbyttet svarer det til 10.700 kr.Det vil sige, at aktien nu handles til under 50% af korrigeret egenkapital. Nogen må forvente en voldsom deroute i konjunkturerne og verdenshandlen.
-
Så længe aktietilbagekøbsprogrammet kører, så må markedet da gerne prissætte aktien "latterligt billigt".
Og "downside" er til at overskue, så det kan være farligt at være ude af aktien, hvis markedet pludselig beslutter, at fremtiden tegner en smule lysere.
At pengekassen er ved at sprænges er ikke noget markedet tillægger større betydning, når det gælder shipping. Så prisfastsættelsen undrer mig ikke.
-
Der var så noget modvind alligevel.... Glad for de ikke skuffede idag

-
Novo Nordisk, Vestas og Mærsk har alle leveret regnskab, og Per kommer i den forbindelse med en forsmag på karakterbogen. Oktober-januar er normalt de fire bedste sammenhængende måneder, men tror investorer på det i år? Derudover kommer værterne også ind på amerikanske regnskaber og det seneste FED-møde.
-
Mærsk sætter gang i tredje fase af aktietilbagekøbsprogram
3/11 07:53
Mærsk vil købe egne aktier til en værdi på op til 11 mia. kr.
Det oplyser koncernen torsdag morgen.
Det er tredje fase at det aktietilbagekøbskprogram, der blev besluttet den 5. maj sidste år. Her blev det besluttet, at der skulle købes egne aktier for op til 32 mia. kr.
Opkøbene begynder den 3. november og vil løbe frem til 3. maj 2023, oplyser Mærsk.
Forud for tredje fase af aktietilbagekøbsprogrammet ejer Mærsk 155.056 A-aktier og 705.699 B-aktier, svarende til 4,60 pct. af aktiekapitalen.
.\˙ MarketWire
-
Mærsk/Goldman: Sænker kursmål til 15.300 kr. fra 17.000 kr. - GENT
4/11 06:34
Mærsk får sænket kursmålet hos den amerikanske storbank Goldman Sachs til 15.300 kr. fra 17.000 kr.
Anbefalingen er uændret "neutral".
Det fremgår af Bloomberg News.
Det sænkede kursmål kommer, efter at Mærsk onsdag kom med regnskab for tredje kvartal.
Tallene for tredje kvartal var bedre end ventet af analytikerne, men selskabet ser skyer i horisonten, hvor recession truer og kan dæmpe fragtstrømmene globalt.
Onsdag faldt Mærsk B-aktien med 5,8 pct. - og torsdag dykkede den yderligere 5,9 pct. til 14.325 kr.
.\˙ MarketWire
-
Det er en skam de ikke må købe aktier hurtigere tilbage end de gør.
Private får rabat, når de holder sig til den billigere a-aktie.
Modsat de professionelle har de ingen problemer med lav likviditet.Baseret på a-aktiekurs på 14.120 og dollarkurs på 7.48 og med udestående aktier (excl. tilbagekøbte) på 17,846,094 stk, bliver
Mcap $33,7 mia.
2022 resultat efter skat bliver $29mia.
Så jeg får PE til at blive 1,16!!!I betragtning af at selskabet var bundsolidt i begyndelsen af året
(pga. det enorme 2021 resultat) er det heeelllt viiildt.Jeg gad godt se, hvordan analytikerne (som Citibank) med kursestimater ned til 11.000 har fået skruet deres dcf-udregning sammen.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden regnefejl...De har indtil videre lovet yderligere (12-1,5) $10,5 mia i aktietilbagekøb til og med 2025 samt 40% af $29mia i udbytte til april.
Ialt $22,1 mia. eller 65,6 % af mcap. Pengene står allerede på kontoen (i cash og short term deposits).
Hvis de ville kunne de udbetale HELE mcap til nytår og stadig være et pænt solidt selskab (50 % solidt).
Analytikere kan lide at bruge beta (baseret på historiske kursudsving) til at måle risiko. Det er efter min mening helt i skoven, når man har med et overkapitaliseret selskab at gøre. Der er jo INGEN risiko.
Det går måske først op for analytikerne, når udbyttet på ca. 5.000 kr. er udbetalt. Hvis ikke kursen stiger, ender selskabet med at have købt alle aktier op - på nær mine. Så ejer jeg hele Maersk!
-
For at sætte overskuddet på $29mia efter skat for 2022 i perspektiv, så kan man få 2 kattegatbroer eller 36,7% af Volkswagen for beløbet.
(Eller 4,5% af Tesla eller 86% af Maersk).VW er en af Tysklands største virksomheder og verdens andenstørste bilproducent.
I 2021 var Maersks overskud efter skat 'kun' $18mia.
De udbetalte kun 45 mia. kr. af dem i udbytte. Det meste er stadig i firmaet. -
Mht. fragtraterne, så er det værd at bemærke at
de var HØJERE for Maersk i Q3 end i Q2 pga. 72 % lange kontrakter.Vi må forvente, der er effekt af de lange kontrakter i hvert fald et stykke ind i 2023.
Historisk har fragtraterne været helt i hullet mange gange, hvor
Maersk har holdt hovedet over vandet. Vi er på spotraterne stadig langt fra de hårde tider under finanskrisen.
Går det helt galt, kan de igen sænke farten på skibene og spare brændstof - eller worst case skrotte de gamle skibe for godt cashflow.
Maersk har IKKE købt skibe, da markedet var i top. -
De fleste økonomer er i dag overbeviste om, at markederne er effektive og dermed at værdien af er selskab som Maersk er sat korrekt. Det gælder særligt for store selskaber, hvor der er mange penge at hente ved fejlprissætning og som mange derfor analyserer.
Markedet prissætter Maersk til ca. cashpositionen pr. 1/1-2023.
Dermed regnes værdien af forretningen (måske 50 %solid) excl. cash med egenkapital på godt $30mia til 0.Det er kurs/indre værdi excl. cash på 0.
(Til dem der tjekker efter i regnskabet:
Tilgodehavender er hovedsagligt short term deposits (=cash) se note 2. Når omsætningen normaliseres, konverteres størstedelen af receivables til cash.)Markedet har altså fuldstændigt mistet tilliden til ledelsen!!!
De er overbeviste om, at de vil destruere værdi i en sådan grad at en omgående afvikling/skrotning af firmaet klart ville være at foretrække.Scenariet hvor værdidestruktionen ikke sker (altså hvor den kraftigt voksende logisticforretning fortsætter med at være profitabel eller hvor forretningen kommer til at give overskud) har 0% sandsynlighed, hvis nobelpristager Eugene Fama har ret i, at markederne er effektive.
Markedet siger, at Maersks ledelsen omgående bør sendes hjem, og at forretningen hurtigst mulig bør afvikles. Det der ikke kan sælges må blive solgt til skrot.
(Der er vist nok stor skrotværdi i skibe i øvrigt.)Men måske tager markedet fejl denne ene gang?
Hvad tror du? -
Syntes nu ofte at man ser prissætning er helt skæv. Og mener også at det er tilfældet denne gang. At det sker for så store virksomhed er dog ikke så ofte. Men gode udbytter og er tilbagekøbsprogram skal nok hjælpe på det over tid.
Med de lidt usikre tider vi lever i for tiden, tror jeg det er et fint sted at have nogle af ens penge stående. Går det godt for verdensøkonomien, så kommer det også til at gå godt for Mærsk. Kommer det til at gå dårligt, så er der masser penge til udbytte og tilbagekøb af egne aktier. Når det så vender igen er der 20-30 pct mindre aktier. Til foråret er der allerede ca 9 pct mindre aktier (eller det er egen beholdningen af aktier). Det skal nok komme til at blive okay igen

-
Blandt små selskaber er der ofte skæve prissætninger.
Specielt når markederne crasher generelt.Jeg ser da også mange endnu bedre cases end Maersk blandt de små lige nu.
Der er mange store aktier der er alt for dyre (fx Tesla), men det er sjældent at finde store aktier, der er for billige.
Der er måske milliarder af sikre penge at tjene for en storinvestor på Maersk.
Udbytte og tilbagekøb gør, at man ikke skal vente længe på gevinsten.
-
At markedet er effektivt behøver vel ikke betyde at en aktie til hver en tid er korrekt prissat, især ikke når fremtiden er en del af prissætningen?? Det er vel ikke heller sådan at alle de økonomer, der mener at markedet er effektivt, aldrig tager fejl?
-
Så langt er de nuværende rater heller ikke fra den kedelige bund. Og vel at mærke, det er gået voldsom stærkt med at nå helt derned fra himlen, og raterne falder stadig, hver uge, og ganske meget endda.
Og de lange kontrakter, tjaaa, Skou siger godt nok at de ikke vil genforhandle dem. Jeg tvivler nu personlig stærkt på, at de tør sige nej overfor de store kunder som måtte kræve det. Og da jeg forleden var til en herrefrokost med nuværende og tidligere fine mærsk- titler, så var der ingen der troede på at de tør sige nej, nej, og bare nej til alle.
Om genforhandling så skal man tænke på, at tidligere havde kunderne en meget svag forhandlingssituation, fordi alle skibe i markedet var fulde. Kunderne havde altså intet at true med, de kunne ikke bare sige, at får vi ikke de og de terms, så går vi et andet sted hen, for der var ikke noget andet rederi som havde plads at tilbyde. Den forhandlingssituation er fuldstændig vendt på hovedet nu. Nu er mærsk ikke længere den stærke, lige nu er det kunden der har alle trumfer. De kan få al den plads de vil have andre steder. Så igen, mit bud er at de kommer til at genforhandle en del af de lange kontrakter.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind