Lundbreck falder og falder
-
Jeg var rasende over bestyrelsens beslutning om at forgribe sig på den smule medbestemmelse mindretalsaktionærerne havde.
Det er trods alt skræmmende, at en bestyrelse er mere optagede af at fastholde magten, end at varetage hele ejerkredsens økonomiske interesse. Så jeg solgte før ændringen i aktiestrukturen blev effektueret.
Men en defensiv aktie, der nyder godt af dollarens optur, kan også bankes for langt ned. Så jeg har genkøbt.
Når en hård kritiker som mig lader sig friste, så er det måske tegn på en vending
-
Som antydet, jeg synes, at Lundbeck begynder at se spændende ud. Det der sker i aktien, gør dog alligevel indtryk, for den dag de gode nyheder forhåbentlig kommer, så er vi jo afhængige af, at der er købere til at drive kursen op, og så er det jo noget skidt, hvis alt for mange af de helt store institutionelle investorer på forhånd har valgt aktien fra af principielle grunde. Og derfor går jeg nok lidt mere forsigtig til værks end du.
Men lad os nu se, mon ikke gode nyheder kan lokke nogle af dem tilbage eller andre til; profit plejer at være et stærkt sprog. Men nu skal vi jo lige have de gode nyheder først....Good luck.
-
"Pensionsgigant sælger rub og stub i Lundbeck
Ved årsskiftet ejede ATP 2,3 millioner aktier til en værdi af 381,2 millioner kroner i medicinalselskabet Lundbeck.
Ved halvårsregnskabet onsdag var alle aktier i Lundbeck ude af ATP-beholdningen.
Det skriver Børsen.
Lundbeck opsplittede i juni 2022 aktierne i en A- og en B-klasse, så selskabet kan foretage store opkøb ved at udstede aktier, uden at storaktionæren Lundbeckfonden, der ejer lige under 70 procent af Lundbeck, mister kontrollen med selskabet.
»Vi foretrækker én aktie, én stemme, og vi mener ikke, at det er god governance at indføre forskellige aktieklasser. Det har været gyldigt princip for os i ATP i mange år,« sagde Claus Berner Møller, vicedirektør for danske aktier i ATP, i februar til Børsen".
Sakset fra Berlingske i dag.
-
Det kan man da kalde at stemme med fødderne. Men igen en bekræftelse på hvor tonedøve bestyrelsen i Lundbeck har været. Håber, at de sidder og flover sig.
Det gode er selvfølgelig, at ATP ikke har flere aktier at smide i markedet.
-
Der er en del store drenge der bare vil ud, koste hvad det vil. Så jeg tror man skal forvente at der vil være et vist salgspres en rum tid endnu.
Det gør mig umiddelbart ikke nervøs, ikke endnu. Altid sjovest med aktier der stiger, men jeg sidder klar, hvis alle de sure mennesker skulle gøre aktien så billig, at jeg simpelthen bare må have nogle flere.
Og så vil jeg vente med at blive nervøs til LUN kommer med dårlige tal og nyheder, men vi satser jo på det modsatte sker. Så kan alle de sure mennesker blive sure en gang mere, sure på dem selv, fordi de solgte...hehe.
-
Lundbeck/Barclays: Kursmålet sænkes til 38 kr. fra 44 kr.
8/9 07:28
Den britiske storbank Barclays skruer ned for kursmålet for Lundbeck, der sænkes til 38 kr. fra 44 kr.
Samtidig gentages den positive anbefaling "outperform" dog, fremgår det af data fra Bloomberg News.
Lundbecks B-aktie faldt onsdag med 1,9 pct. til 27,52 kr.
.\˙ MarketWire
-
Lundbeck/SHB: Ser lav mulighed for Rexulti-succes i agitation
9/9 07:35
Svenske Handelsbanken ser nu endnu lavere mulighed for, at medicinalselskabet Lundbeck vil få succes med behandling af agitation - eller vredesudbrud - hos Alzheimers-patienter med depressionsmidlet Rexulti.
Det sker, efter at amerikanske Acadia Pharmaceuticals i forrige uge modtog et negativt svar i forhold til registreringsansøgningen for midlet Pimavanserin til behandling af Alzheimers-relaterede sideeffekter.
-
På trods af at Pimavanserin ikke kan sammenlignes en til en med Lundbecks Rexulti, der også er et antipsykotisk lægemiddel, vurderer vi dog, at FDA-ekspertudvalgets negative svar på Pimavanserin afspejler den generelle mistillid, der florerer omkring antipsykotisk behandling af Alzheimer-associerede symptomer, skriver Handelsbanken i et analysenotat.
-
Ydermere kan kommentarerne fra FDA's ekspertudvalg omhandlende klinisk betydning og varighed af respons for Pimavanserin indikere, at en endelig godkendelse af Rexulti på det amerikanske marked formentlig ligger et stykke ude i fremtiden, fortsætter banken.
Derfor sænker Handelsbanken sandsynligheden for Rexulti-succes i forbindelse med symptombehandling for Alzheimers-patienter til 10 pct. fra tidligere 30 pct.
Banken sænker i øvrigt sit treårige kursmål for Lundbeck til 38 kr. fra 44 kr., mens anbefalingen fastholdes på "hold".
Det sænkede kursmål hænger dog mere sammen med en lidt langsommere udrulning af Vyepti til forebyggelse af migræne end ventet samt højere omkostninger til lanceringen og eventuelle opkøb, der skal gøre op for patenter, der står til at udløbe i de kommende år, lyder det fra Handelsbanken.
.\˙ MarketWire
-
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind