Økonomisk vækst og inflation
-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 1: Rentepolitik.1) Centralbankernes renter er med til at sætte renten i den korte ende af løbetiden, som politisk signal (så langt er vi enige), og om nødvendigt som "lender of last resort", hvis pengemarkederne ikke følger med - hvilket de dog plejer at gøre ("Don't fight the FED"). Men problemet de sidste mange år har ofte været, at markederne ofte har ville presse renten længere ned end hvad centralbankerne har ønsket. I USA har FED f.eks. ikke ønsket negative renter, og har i periode måtte lave ubegrænsede indskud plus det man kalder "reverse repo", som grundlæggende holder en hånd under renterne så de ikke falder under 0.
Renterne har også været faldende siden 1990'erne, så tendensen har været klar lang tid før QE programmer og dets lignende. Der er simpelthen for mange opsparere og for få lånere globalt.QE har ikke den store indflydelse på renteniveauerne. Se f.eks. følgende sammenligning af Danmark (fastkurs men ingen QE), Sverige (Flydende kurs + QE) og Tyskland (Fastkurs + QE).
Alle tre lande med højeste kreditvurdering, men med forskellige monetære politikker når det kommer til QE og valutakurs.Der er ikke den store forskel på renteniveauerne som du kan se.

-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 2: Økonomisk overstimulering.En økonomi er overstimuleret når der er længerevarende inflation på lokalt producerede varer medført af resourseknaphed på interne resourser.
Vi har haft pengerigelighed i lang tid uden at der kom inflation, så det har ikke noget at gøre med det.
Tilgengæld er forskellen fra under og efter finanskrisen til Coronakrisen to ting:
1) Udbudssiden blev påvirket af nedlukninger (også på råvarer da mange miner blev lukket ned).
2) Finanspolitikken blev brugt til at øge efterspørgslen, da det var en af de vigtigste ting vi lærte af finanskrisen: Vi må ikke være bange for offentlige underskud når de private er i krise. Ellers bliver krisen selvforstærkende.Men man har nok overstimuleret økonomien i USA, da forbruget blev højere end før pandemien med alle de penge man sendte til folk. Det gjorde også at mange personer udgik permanent af arbejdsstyrken for at gå på pension.
Se også punkt 2 under kommentarer i min tidligere besked.
Den nuværende inflation skal nok komme under kontrol ved at produktionsforholdene normaliseres og den finanspolitiske stimulus til direkte forbrug fjernes, men fordi USA er så tæt på fuld udnyttelse af produktionsapparatet, så er der fare for at prisstigningerne fører til lønstigninger hvilket vil give inflation som defineret i starten.
Det er det som FED vil stoppe ved at lave mere arbejdsløshed. Europa har slet ikke samme problem, og har ingen grund til rentestigninger eller monetær stramning.
-
Hvad skal vi med en centralbank der ikke har indflydelse på renten, som du skriver, som ikke kan gøre noget ved inflationen??
Ja, de må ikke agere målrettet. Og det er netop problemet. I EU har vi 27 forskellige helbred/tilstande, og lider af 27 forskellige lidelser, og ECB insisterer på at kurere alle - med den samme ene slags pille, der ikke virker. ECB burde helt klart have udvidet mandatet, så de også kan se på beskæftigelsen.
Og så må de død og pine finde en Formel så de kan arbejde mere målrettet og lokalt, så de kan sætte ind hvor der er behov, og ikke hvor der ikke er. Jeg synes nu det lyder lidt på jungletrommerne at der er noget på vej i deres pakke, som går i den retning. Måske de har læst mine kommentarer...hehe....allerede inden jeg skrev dem.
-
sorry bga, jeg havde lige skrevet en masse andre svar og kommentarer men dem åd maskinen da jeg trykkede send for det ene. Jeg har ikke tid og orker ikke skrive det hele igen. Vi er enige på nogen områder men ser klart forskelligt på andre dele
-
Pengepolitik og finanspolitik skulle have været koordineret. Dvs. forbud mod afdragsfrie og 30 årige huslån, mens renten bliver og blev holdt kunstigt nede. Derudover kunne ECB have struktureret opkøb af obligationer, så de lande i syden der tager sig nogenlunde sammen blev favoriseret i øvelsen med at holde renterne på statsobligationer kunstigt nede.
-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 4: Differencieret monetær politik.Nul renter og Corona pakkerne var nødvendige for både "stærke" og "svage" økonomier. Men størrelserne burde selvfølgelig være forskellige, men der stod Europæisk politik i vejen.
Grundlæggende så var de europæiske pakker enten passende eller lidt for små. Det var i USA at man nok sendte for mange penge ud til folk som brugte dem. Men afbrydelserne af produktions kæderne var globale, så inflation havde vi nok fået under alle omstændigheder med mindre vi havde valgt at lade verdensøkonomien falde ned i et stort sort hul.
Og i den sammenligning så gør lidt midlertidig inflation ikke det store. Faktisk er det en god ting efter vi i en længere årrække har haft for LAV inflation.
I EU har vi det problem at man ikke for alvor kan lave differencierede pakker, da der ikke er nogen finanspolitisk union og solidariteten landene i mellem er begrænset. Derfor har alle støtte opkøb indtil nu, været spredt ud ligeligt på alle lande, og der har bortset fra EUs Coronapakke ikke været nogen finanspolitiske overførsler. Det er en væsentlig forskel til USA.
-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 5: KinaJa, Kina er meget stærkere end Rusland både nu og især på sigt. Og derfor potentielt en større trussel. Europa og Kina lægger dog langt fra hinanden, at der ikke er nogen stridigheder som burde kunne give potentielle militære konfrontationer. EU har trods alt begrænsede interesser i asien. Kina som andel af vores handel er ikke større end vi kan lukke ned for den, om nødvendigt.
Det er Japan, Taiwan, Korea, Vietnam og Taiwan som har problemerne, og i anden grad USA som ser sig som en Stillehavs magt. I sidste ende kan de blive nødt til at lave et Stillehavs NATO og skaffe sig egne atomvåben. Jeg kan ikke se Kina som en reel trussel selvom vi selvfølgelig skal forsvare vores økonomiske interesser bedre end vi nødvendigvis har gjort før.
-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 6 og 7: Solceller.Hvis Kina nogensinde skulle ønske at bruge solceller eller andre af deres eksport varer som magtmidler, så kan vi nemt lave dem selv. Vi skal undgå at de opkøber vitale europæiske industrier, men derudover er det til vores fordel at købe vores varer i det land som er mest effektivt til at lave dem, sålænge vi om nødvendigt selv kan lave dem.
I øvrigt hvis vi stopper med at købe fra handle med Kina, og begyndte at lave chips, solceller og dets lignende selv, så ville vi få meget mere inflation da vi er mindre effektive og priserne derfor ville stige voldsomt på mange varer.
-
Hej Vær-kritisk,
vedrørende punkt 8: Investeringer kontra monetær politik.Med en højere rente er der mange sol og vind projekter som ikke længere er rentable. Så monetær politik har stor indflydelse på investerings niveauet. Ofte meget større end på forbruget, sålænge folk stadig ikke ønsker at låne penge til forbrug (hvilket de fortsat ikke ønsker).
Uden ekstremt lave renter så vil sydeuropa ikke engang kunne holde gang i almindelig vedligeholdelse og drift af deres Stater. De ville kollapse.
Så tingene hænger sammen.
-
PMPirate, der er ikke den store risiko for at inflationen kommer ud af kontrol i Europa. Og hyper inflation er slet ikke en mulighed.
Dertil er der for mange arbejdsløse, så lønstigningerne kan ikke komme op på samme niveau fordi forhandlingsstyrken simpelthen ikke er der.
Politisk kan man selvfølgelig risikere at der genindføres automatisk lønregulering a la 70ernes dyrtidsregulering, hvilket ville være en rigtig dårlig ide. Men jeg tror altså at vi har lært noget af 70erne. Trods alt.
Pengemarkederne viser i øvrigt at de ikke længere tror på inflation som et langvarigt fænomen. Tværtimod.
Og på en række områder så har vi allerede faldende priser. Det tager bare tid før de slår igennem, ligesom det tog tid før producentpriserne og olieprisen slog igennem på inflationstallene.
-
Centralbanken HAR indflydelse på renterne. Normalt kun i den korte ende, men med obligationsopkøb kan de også påvirke den lange, hvis det er ønsket.
Tilgengæld har de kun indirekte indflydelse på inflationen, og kun igennem at skabe en recession i økonomien. Så det er en dyr måde at påvirke inflationen på. Hvor dyr, afhænger af hvorfor der er inflation. I det nuværende tilfælde så bliver det ekstremt dyrt i Europa at bekæmpe inflationen, fordi der i forvejen ikke er inflation igennem overophedning i langt hovedparten af landene.
I USA er der mere ide med at skabe en recession (forhåbentlig mindre og kort), fordi økonomien ser ud til at være overophedet, så en hævet rente har større chance for at stoppe den potentielle inflationsspiral som der er i USA.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind