Er kapitalisme altid godt for samfundet?
-
Jeg delte tidligere din holdning, som er den mest almindelige, og det tog mig mere end seks års studier af immaterialrettigheder og hvordan de reelt fungerer i et frit kapitalistisk marked før jeg til sidst måtte overgive mig, og konkludere, at især patenter er direkte skadelige for det frie kapitalistiske marked, og derfor ikke burde tillades.
Immaterialrettigheder, herunder patenter, er statstildelte monopoler.
Monopoler og karteller sætter den frie konkurrence ud af kraft, og det er ikke noget vi ønsker i et kapitalistisk marked. Det er årsagen til, at vi har nogle desværre ret tandløse konkurrencemyndigheder.
Men for den enkelte markedsaktør er et monopol det bedste man kan have. Så har man ingen konkurrence, og kan derfor sætte priserne så højt man vil. Derfor vil den enkelte markedsaktør arbejde for at opnå monopoler.
At monopolerne kan handles ændrer ikke ved, at de er skadelige for det frie marked.
Jeg har studeret emnet i mere end tyve år, og kunne skrive side op og ned med argumenter der støtter min holdning til immaterialrettigheder. Men i stedet vil jeg henvise til en bog der giver de væsentligste argumenter: http://www.dklevine.com/general/intellectual/againstfinal.htm
Fra linket ovenfor: "It is common to argue that intellectual property in the form of copyright and patent is necessary for the innovation and creation of ideas and inventions such as machines, drugs, computer software, books, music, literature and movies. In fact intellectual property is a government grant of a costly and dangerous private monopoly over ideas. We show through theory and example that intellectual monopoly is not necessary for innovation and as a practical matter is damaging to growth, prosperity and liberty."
-
Jeg synes ikke, at det er et tilstrækkeligt argument at sige "monopol". Der er et større eller mindre element af monopol knyttet til al privat ejendomsret. Det afhænger af, hvor unik genstanden er.
Så sælgere kan i mange situationer bruge deres monopol-position til at sætte urimelige priser. Her siger teorien om markedet, at det løses ved, at sælgernes konkurrenter tilbyder en vare, der er (næsten) lige så god, men anderledes.
Det specielle ved intellektuelle produkter er ikke, at de er monopoliserede; men at de i dag kan kopieres næsten gratis. Hvis vi fjerner beskyttelsen af ophavsretten, så bliver der ikke noget tilbage til producenten. Og så kan den del af markedet ikke fungere.
-
Dem der skaber vækst og værdier skal begunstiges. Derfor
er vækst en nødvendighed til at foretage investeringer,
dog bortset fra ejendomme, hvor der skal ske en beskat-
ning af boliggevinsterne ved salg eller afståelse, som
er samfundsskabte - det er ikke noget du selv har skabt.
Og selvom vi har løbende boligskatter, som kan være svære
at betale for mange, så er det ulogisk, at det du selv
skaber - for eksempel lønindkomst/aktieindkomst bliver
brandbeskattet meget højt.
Personer der har opnået en vis alder, som har ejendom og sommerhus de rigtige steder har tjent lige så meget skattefrit ved salg af deres ejendomme, som en funktionær
i udkantsdanmark har et liv om at tjene efter skat. -
Tag nu tilfældet Mærsk. De får stor skatterabat og så kan man vel ikke tale om et frit marked? Skatterabat og et overskud på 117,5 milliarder hænger ikke sammen i følge mig. Derudover er karteldannelse lovligt i shippingbranchen.
Hvad med Amazon? Knuser alle konkurrenter fordi de er billigst og hurtigst. Men samtidig underbetaler de medarbejderne og er stærkt imod fagforeninger. Er det sundt for økonomien at nogle firmaer bliver så store at der reelt set ikke er fri konkurrence?
-
Det er helt korrekt at kalde en privat ejendomsret et monopol. Det er mig der ejer min bil, og jeg har derfor et monopol på at bruge den, eller at tillade andre at bruge den.
Denne form for monopol (den private ejendomsret) er en grundlæggende forudsætning for det kapitalistiske samfund. Og for knappe resourcer er det en god ting, da den giver den mest effektive allokering af de knappe resourcer.
Men når vi går over i ideernes verden er der ikke en naturlig knaphed i resourcerne. I modsætning til f.eks en bil kan en ide helt naturligt frit kopieres og spredes. Giver jeg dig min ide har du også ideen, men jeg har ikke selv mistet den.
Med immaterialretten giver man et monopol på anvendelsen af en ide til en bestemt markedsaktør i form af en eneret. Man skaber således en kunstig knaphed ved at forbyde andre at anvende ideen uden monopolindehaverens tilladelse.
At vores lovgivere også har set dette problem kan man se af, at både patenter og ophavsret er tidsbegrænsede, hvor den private ejendomsret i princippet gælder for evigt.
Selvom jeg mener patenter helt bør afskaffes, mener jeg ikke det samme for ophavsretten.
Men der bør strammes op på ophavsretten, og specielt beskyttelsestiden. Da vi for lidt over 100 år siden tiltrådte Bernerkonventionen var et værk beskyttet i 10 år fra publiceringen. I dag er et værk beskyttet i 70 år efter udgangen af det år, hvor den sidste af ophavsmændene døde.
Beskyttelsestiden er altså blevet udvidet lige så hurtigt som tiden er gået - og sjovt nok altid med tilbagevirkende kraft for allerede skabte værker. Det giver ikke mening at udvide beskyttelsestiden for allerede skabte værker, når begrundelsen for ophavsretten er at være et incitament til at skabe nye værker.
Årsagen til denne løbende udvidelse af beskyttelsestiden er ret naturlig: Hvis du har store indtægter fordi du har en ophavsret, og kan se at de indtægter vil forsvinde når ophavsretten udløber om ti år, vil det give mening for dig at bruge en stor del af disse indtægter på politisk lobbyisme for at få beskyttelsestiden udvidet med tilbagevirkende kraft. Tag for eksempel ophavsretten på Den Lille Havfrue (aktuel fordi en sag om ophavsretten snart kommer for Højesteret): De efterkommere af kunstneren der har ophavsretten ved den udløber i 2029, så de har et incitament til at bruge en del af deres indtægter på at få beskyttelsestiden udvidet.
Det er de færreste værker, der stadig genererer indtægter efter så mange år. Faktisk genereres generelt mere end 90 procent af indtægterne i løbet af de første tre år efter værkets publicering. Men den lange beskyttelsestid gælder for alle ophavsretsligt beskyttede værker, også selv om de ikke længere genererer indtægter. I de fleste tilfælde kan offentligheden slet ikke få adgang til disse værker, da det ikke kan betale sig at for indehaveren af ophavsretten at publicere dem.
Derfor mener jeg det ville mere optimalt, hvis den ophavsretslige beskyttelsestid blev indskrænket, så et værk var beskyttet i 10 år fra publiceringen.
-
Tilfældet Mærsk?
Gør dig selv den tjeneste, at læse op på tidligere regnskaber. I perioden 2016 til 2019 tjente selskabet samlet set ingen penge på bundlinjen. Det var trange tider, men igen talte her om at give Mærsk en hjælpende økonomisk hånd.
Det er bare sådan, at i nogen brancher er resultaterne utroligt svingende. Især rederierne oplever, at der kan være en gylden periode efterfulgt af en længere årrække med magre resultater.
Hvis "samfundet" snupper resultatet i de gode tider, er der ingen skibe på havet længere.
-
Mærsk betaler tonnageskat, som betyder, at de også betaler skat i tider med underskud. Den skatteform sikrer lige konkurrence med andre rederier fra andre lande.
Mærsk følger reglerne for samarbejde med andre rederier. De amerikanske myndigheder har netop konstateret, at reglerne følges.
Resten er moralisering, som jeg ikke gider bruge tid på. -
Frit fra hukommelsen. Var der ikke noget med at Frankrig satte et loft for hvor meget energiselskaberne måtte tjene og at det største selskab så faldt 20%? Jeg går på ingen måde ind for socialisme da alle ved at det ikke fungerer. Men lige nu er vi i den største krise verden har set. Vi går ind i ukendt farvand. Måske jeg skulle omformulere mit spørgsmål til : Er kapitalisme godt når vi har en krise som nu? Skal der tænkes i andre baner? Økonomien bliver jo smadret endnu mere pga de høje priser og når folk ikke har råd - vil det sprede sig som ringe i vandet til næsten alle brancher! Så man skulle måske på globalt plan lade de firmaer der tjener hundredevis af milliarder hjælpe samfundet til at komme på fode igen. Er det sundt for økonomien at et firma som Amazon kan udkonkurrere alle andre og samtidig underbetaler de ansatte? Du kan jo nærmest ikke oprette et firma inden for handel for Amazon kan gøre det billigere!
-
Det kan godt nok være de følger reglerne.Men den krise vi har nu kan man ikke sammenligne med andre kriser! Arbejdsgiverne kan ikke få den abejdskraft de efterspørger og folket har ikke råd til at leve - groft sagt. Der vil komme konkurser efter konkurser som det ser ud nu og det vil næsten ramme alle brancher. Ikke råd til ferier eller gå ud og spise ect. Hvilket der vil udløse en dominoeffekt så vi alle bliver fattigere. Måske man globalt set i den krise vi har nu burde tage nogle milliarder fra de firmaer som tjerner mest. At det så går udover dem der har aktier er vel ok? Aktierne vil alligevel falde hvis folket ikke har nogen købekraft og kun råd til mad.
-
Forstår ikke din pointe, problemet lige nu er for stor efterspørgsel og for lille udbud, derfor inflation. Omfordeler du ved at "nationalisere" overskud fra tilfældige selskaber forværrer du problemet.
Lad nu bare markedet finde en ny balance.
-
De milliarder android smartphone man går rundt med, de mía router der sidder derhjemme, smartTV, vaskemaskine, webcam, græsslåmaskine robot, smartwatch, lego mindstorm, elbiler, underholdning systemer i flyer, Facebook datacentre, spillemaskine, hosting for proinvestor.... Alt er bygget på free software linux/android. Tænk på hvis Apple som har patent på den teknologi, hvad vil der sker med vor samfund idag? Hvad er WiFi? Hvad er livestream? Hvad er tiktok?... Jeg gider forresten ikke betale 3000kr for en route eller 5000kr for en smartphone.
Så patent er ikke løsning på alting.
Nb:tænk på hvis Apple ejer "internet" idag, så må jeg være offline og hygger mig med "den tålmodige investor" af Helge Larsen

Ps: har tænkt på at kun investere i selskab der ikke skader samfundet (våbenaktier) eller selskab der behøver at gøre alt i "at behage" aktionærer (Columbus, nnit, twitter... Vigtigste for dem er deres medarbejdere og tjene penge nok til udgifter). Vil aldrig købe rheinmetall, amazon, tesla, apple.... Sorry at være "den kedelige investor"
(mine favoritter er fls, Novo, bavarian, Vestas... helst de tunge industri/innovation aktier)God weekend
... Apropos inflation/dårlig tid: har folk ikke lært at gemme lidt til dårlig tid? (måske har de mistet penge til IPhone, bitcoin? ). Var det ikke nationalbanken der sagde at hver dansker har over 200.000 i indlån?
-
Man kan diskuttere om tonnage skatten er rimelig eller ej.
Hvorfor skal Mærsk ikke betale selskabsskat som alle andre?
Fair nok, men hvis Mærsk skulle betale selskabsskat, så lå Mærsk ikke i Danmark. Punktum.
Og dermed ville de slet ikke betale en øre i dansk skat.
Hvis de skibsansatte skulle betale dansk indkomst skat, så var der ingen danske ansatte ombord (det er der så næsten heller ikke længere.... vi er for dyre, selv uden skattebetaling).
I og med at skibsfart er et internationalt erhverv, hvor arbejdet laves i 99% af tilfældet uden for landet, så er magtforholdet mellem Stat og Erhverv simpelthen ikke i Statens favør. Man kan insistere på "rimelighed" og at de "rige" skal betale mest, fra nu af og til uendelighed, men hvis Staten gjorde alvor af det, så ville Danmark ikke længere være en international søfartsnation.
Sådan lægger landet, og derfor betaler Mærsk den (lille) skat de gør. Hvis man ændrer på det og opkræver mere, så ophører Mærsk (og de andre rederier) med at være danske, og så er Dannebrog væk fra verdenshavene efter 800 års historie.
-
Det er en svær balancegang og er en konkurrenceparameter for at beholde rederierne. Hvor grænsen skal gå skal jeg ikke kloge mig på.
Jeg har ikke fulgt olieselskaberne på det seneste - men nogle er vist begyndt med at betale skat.
Selv står jeg i dilemmaet med Drilling som snart bliver til et Cayman Island selskab.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind