ECB
-
Rødekro mener at der er rentefald forude.
#renter #agrocura #finans #inflation | Jens Schjerning | 11 comments
Forud venter markant rentefald. Det er tydeligt for alle, at inflationen vil stige yderligere og måske skal USA runde en inflation omkring 10% før det begynder at pege nedad. Risikoen er, at Fed strammer garnet for voldsomt. De har stoppet deres 120 mia. dollars opkøbsprogram på bare 4 måneder, hvor ingen nøgletal endnu har absorberet dette. Dertil vil de reducere deres balance. Og så sluttelig er der udsigt til 6 rentestigninger mere i år, herunder 4 stk. i 2023. Men så langt kommer Fed ikke. Inflationen er en såresimpelt 12 måneder ændring. I første omgang er inflationen udfordret af lockdown via Corona, hvor vi handlede råvarer markant ned i pris. Lige hvor inflationen skulle være vendt rundt kom så krigen. Men der er ingen råvarer der kan 5 til 10 dobles og så blive oppe. Fødevare- og energistigningerne er en skat til forbrugerne, hvorved vi holder pengepungen mere i lommen. Når inflationen vender rundt, er der faktisk stor risiko for en kortvarig periode med negativ inflation, hvor centralbanker igen må på banen med lempelig pengepolitik. Desuden bor vi i Europa og ECB når ikke at komme til at hæve renten i denne omgang. For rigtigt mange er sigtbarheden på de finansielle markeder meget grumset i øjeblikket. Derfor er det altid vigtigt at holde fokus på det lange lys. Renten følger befolkningsudviklingen. I grafen har jeg vist arbejdsstyrkens udvikling i USA, sammenholdt med den 10-årige statsrente. Jo færre mennesker i arbejdsstyrken i forhold til hele befolkningen, jo færre folk til at skabe vækst og dermed inflation og renter. Ydermere bruges der større og større del af arbejdsstyrken til at passe og pleje de ældre, hvilket ligeledes er med til at trække væksten, inflationen og renten ned på sigt. Du kan følge os på LinkedIn Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S Fortsat god søndag! #renter #agrocura #finans #inflation Jette Alsted Hedegaard Peer Slipsager Naja Klaus Paul-Chr. Kongsted Hans Henrik Kjær Anders Mortensen Jens Kornbeck Rasmus Haun Hansen Henrik Andresen Jens Schjerning | 11 comments on LinkedIn
LinkedIn (www.linkedin.com)
-
Covid har vel kostet de vestlige stater en del penge ? Må indrømme at jeg ikke ved præcist hvordan det ser ud i EU, men i USA pumpede de som bekendt mange penge ud i systemet, det må have kostet et eller anden sted ?
Krig er ikke lige det man har behov for efter en sådan omgang eller? -
Det er ikke bare ECB, men også de fleste andre centralbanker i verden, som har gjort det samme lige siden finanskrisen: De har øget pengemængden gevaldigt. De penge de har skabt ud af den blå luft har centralbankerne brugt på især opkøb af obligationer. Det får obligationskursen til at stige, og dermed renten til at falde.
At man trykker flere penge burde give et inflationspres, da der er flere penge til at jagte de samme goder. Og det har undret en del økonomer at inflationen alligevel siden finanskrisen har været mindre end hvad centralbankerne ønskede. Jeg tror en stor del af forklaringen er, at pengene ikke er gået ud i Main Street (den generelle økonomi) men i stedet ind i Wall Street (den finansielle økonomi) fordi de penge centralbankerne har trykt er blevet brugt på opkøb af værdipapirer. Og vi kan vist roligt sige, at vi har set inflation i prisen på værdipapirer siden finanskrisen. Inflationstallene opgøres jo for den generelle økonomi, og ikke for den finansielle økonomi.
Da vi fik coronakrisen blev der trykt endnu flere penge, for der var brug for støtte til de personer og virksomheder der blev ramt af nedlukningerne. Her blev der udstedt flere statsobligationer til at finansiere hjælpepakkerne, som blev købt af centralbankerne. Men her var der en vigtig forskel i forhold til tidligere: Pengene endte ikke i den finansielle økonomi, men ude i den generelle økonomi. Og det tror jeg er årsagen til, at vi allerede inden Rusland invaderede Ukraine så en stærkt stigende inflation. At vi nu har krig i Europa mellem to af verdens større råvareeksportører giver naturligvis endnu mere inflation.
Den kunstigt lave rente vi nu har haft i mere end et årti har både nationalstater og virksomheder vænnet sig til. Når det er billigt at optage gæld, er der naturligvis flere der optager mere gæld. Ikke noget problem, hvis renten forbliver ekstremt lav. Men hvis renten nu stiger til et historisk mere naturligt leje, kan det blive et alvorligt problem for en del nationalstater og virksomheder, som kan få problemer med at betale gælden tilbage.
Det er lidt ironisk, hvis man tænker over det: Finanskrisen blev udløst af for meget dårlig gæld (subprime loans). Og som reaktion på det, for at komme over finanskrisen, har man reelt skabt endnu mere dårlig gæld. Gælden fremgår endnu ikke direkte som dårlig, men det vil den inden længe gøre, hvis de renteforhøjelser der er nødvendige for at bremse inflationen gennemføres.
-
Er enig i det meste PMP, men vil dog tilføje, at gældsproblematikken omkring subprime ikke bestod i for meget dårlig gæld men i, at gælden (den dårligste del) blev pakket sammen med andre klasser og skjult for køberne, der således blev oplyst, at de købte gæld med mindre risiko end junk, som de altså "fik" med i pakken uden, at prise lavere grundet højere risk.
Det svarer til, at det hakkede oksekød bliver tilsat 5 % svin. Det vil ingen opdage ..... indtil svinekødet indeholder Trikinose (sygdom!) Så vil de 5 % fejl-deklareret kød skabe problemer for de resterende 95 % og forbrugeren der benyttet produktet.
Dårlig gæld var ikke problemet. Problemet bestod af interessekonflikt hos rating-selskaberne, der var lidt for smarte for, at sikre sin kommissioner og skjulte derfor den rigtige kreditvurdering.
og så startede lavinen, da CDS systemet brød sammen.
-
Fed-økonom: Inflationens styrke og vedholdenhed har overrasket
"WTF" hvilken planet bor han på:
120 mill. mennesker er afhængig af korn fra Ukraine.
-
Jeg kan kun sige hvad jeg selv har gjort: Jeg har de senere år flyttet mig mere og mere væk fra noterede papirer og over i råvarer.
I dag ejer jeg stort set ikke obligationer, og mine børsnoterede aktier udgør kun lidt over ti procent af min formue. Andelen af min formue der er placeret i unoterede selskaber er stort set uændret.
Omkring halvdelen af min formue er placeret i råvarer. Ikke derivater som optioner eller futures, men råvarer, som jeg direkte ejer. En del er i guld, som jeg bruger som et alternativ til obligationer. Det meste er i en anden gruppe råvarer, hvor jeg aktivt handler, og her tjener jeg styrtende i øjeblikket fordi usikkerheden har givet store spreads.
En anden god mulighed er at bruge pengene her og nu. Jeg har selv købt stort ind i varer der kan holde sig, og som jeg har plads til at opbevare. For nogle måneder siden købte jeg 50 liter solsikkeolie til en langt lavere pris end den nuværende. Og jeg har netop købt 200 kg ris. Man kan få en god pris, hvis man køber stort ind. Planen er at bruge det selv, men hvis familie og venner har brug for hjælp kan jeg levere til en pris de har råd til at betale uden at jeg taber på det.
-
Glimrende eksempel på lavpraktisk risikoafdækning.
Det viser også, hvorfor inflationen muligvis falder tilbage igen, grundet lavere fremtidig efterspørgsel, efterhånden som lagerkapacitet, som knap ressource, bliver opbrugt og lagermassen skal omsættes i markedet på bekostning af nykøb.
Har du været helt nede i detaljen og beregnet cost of carry på ex. 200 kilo ris, pengebinding, transaktionsomkostninger samt risiko for fordærv, svind mv.? Pas i øvrigt på med for mange hurtige hvide kulhydrater - hvis du lever den gennemsnitlige europæiske livsstil
Overvejede selv risikoafdækning i guld, men fandt, at transaktionsomkostningen på ca. 10 % både køb og salg, lageromkostning af den fysiske vare, alternativ egen opbevaring med øget risiko til følge, hurtig afledte store omkostninger og gav stor usikkerhed om resultatet af risikoafdækningen og dens reelle effekt på min økonomi.
Jeg har alt overvejende investeringer i udlejningsejendomme, som afdækker min risiko bedre end både guld og obligationer på den lange bane samt, at skaber både stabilt cash flow og værdistigninger på vejen.
Aktierne har jeg beholdt nærmest uændret, men den del fylder også en mindre del af mine investeringer og giver en fornuftig kombineret risiko, som jeg både kan leve med og leve af.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind