bgadk og ande
-
Ja, der er mange synspunkter:
I DAG KL. 10:07
https://www.dr.dk/nyheder/udland/liveblog-faa-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-her?focusId=3860209
ROSA ULDALL
Lektor: En af de vigtigste lærer er, at man skal lytte efter, hvad russerne siger- En af de vigtigste lærer, som man bør drage af, hvad der nu er sket i Rusland, det er, at man skal lytte efter hvad russerne sige, og et langt stykke af vejen tage det alvorligt
Sådan siger Claus Matthiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere dansk forsvarsattaché i Ukraine.
Da Putin ved sin tale i München i 2007 sagde, at Natos udvidelse ikke gav mere sikkerhed, men modsat virkede som en provokation, tog Vesten det ikke alvorligt nok, mener Claus Matthiesen.
- Der har været en tendens til at afskrive det lidt og ikke tage det så alvorligt, fordi russerne ikke havde noget at sætte bag dengang.
-
Jeg synes bestemt man skal lytte til hvad der kommer ud af Rusland, også selvom der godt nok er mange løgne og fake-news.
Men lige præcis på intentioner, så synes jeg Putin har været temmelig klar siden 2007: Putin anså det som Ruslands ret at bestemme over eller invadere alle tidligere Soviet republikker, ligesom han mente at Østeuropa skulle være neutrale med stor russisk indflydelse.
Putins problem med NATO udvidelsen var, at han mente at det ville risikere en krig mellem NATO og Rusland, fordi Rusland ikke ville opgive deres "ret" og "krav".
Man lyttede bare ikke, fordi man troede på at ingen længere kunne mene noget sådant, og at det var meget bedre for alle parter at handle sammen, og at så længe der var handel, så kunne der ikke komme krig.
Det var bare en stor fejl.
Man skulle have udvidet NATO meget tidligere, fordi det ville have gjort det klart for Putin, at hvis Rusland ville angribe sine nu suveræne naboer, så ville det komme til krig med NATO øjeblikkeligt.
Nu var vi så trukket pinen ud, og krigen er blevet så meget større. Vi kunne under alle omstændigheder ikke undgå konfrontationen, så den skulle have været taget meget tidligere med en klar positionering. -
OSTO har holdt deres store summit-møde.
Det der er værd at bemærke hvor lidt Stan-Stan-landene gik ind i Ukraine sagen i modsætning til Rusland og Hvidrusland.
OSTO står dermed ikke særlig samlet og Armenien klagede ligefrem over at de ikke fik militær hjælp da de var i konflikt med Azabajan.
CSTO summit
The Kremlin hosted a meeting of the heads of state of the Collective Security Treaty Organisation.
President of Russia (en.kremlin.ru)
-
Og her bliver det virkelig interessant:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-05-17-pensioneret-oberst-kommer-med-sjaelden-kritik-paa-russisk-stats-tv
Retired colonel speaks out on Russian TV
Mikhail Khodarenok gives a rare insight saying the military operation in Ukraine can only get worse.
(www.bbc.com)
-
Jeg fangede den påTwitter for nogle dage siden. De danske medier har først historien i dag.
-
Ruslands magt i sit nærområde, har været direkte proportionalt med sin militære styrke, og viljen til at bruge den. Så når Ruslands viser sig ikke at være så stærke på slagmarken som først antaget, så mister stan´erne respekten for dem.
Kazakhstan ledere er vel stadig meget taknemmelige for at Rusland reddede deres skind.
Armenien har stadig brug for Ruslands militære støtte for ikke at blive løbet over ende af Aserbajdsjan.Men derudover, så kan mange af Stan'erne også ringe til Xi hvis de får problemer, og deres marked ligger også mest i Kina - ikke særligt meget i Rusland.
Kazakhstan og Uzbekistan er vel nok også lidt mugne over at Rusland blokerede deres olierørledning til Sortehavet, med påskud om at den skulle "vedligeholdes", så de ikke kunne eksportere til Europa.
Samlet set så giver Ruslands svaghed, Kina store muligheder i centralasien.
-
Jeg har set interviewet omtalt tidligere. Den mest interessante vinkel på det er nok, at diktatorer også skal placere sig i midten politisk i deres magtapparat hvis de skal beholde magten.
Lige nu er Putins største indenrigspolitiske problem ikke krigsmodstand, men derimod de russiske høges krav om generalmobilisering og erklæring af krig mod Ukraine (se Igor Girkin m.fl.).
Derfor kan Mikhail Khodarenok meget vel være sendt i byen af Putin, som kommunikator for Putins holdning om at en general mobilisering ikke vil tjene Ruslands interesser, og at det ikke er vejen til at vinde i Ukraine men derimod starten på en krig mod "resten af verden", som Rusland ikke kan vinde.
Altså er Khodarenoks udtalelser tænkt som et modspil mod overdreven krigslyst i de russiske medier og i den russiske nationalistiske højrefløj. Den tidligere præsident og tætte Putin støtte, Dmitrij Medvedev, har også lagt sig ud i overhalingsbanen til højre for Putin, og det er nok højrefløjen som Putin mere er bekymret for, når det kommer til hans fortsatte position og personlige sikkerhed.
-
Her er endnu et kritisk russisk indlæg. Det er fra Igor Girkin, tidligere "forsvarsminister" i russisk Donbas, og oberst i FSB.
Han tilhører "højrefløjen" i Rusland, som kræver fuld mobilisering og total krig mod Ukraine, med det mål at tage hele landet.Masser af kritik her....
-
Så fandt jeg noget mere fra samme pensionerede oberst (Mikhail Khodarenok). Denne gang fra 3. februar, altså før invasionen startede. Der går han i rette med diverse "eksperter" som mener at en invasion af Ukraine vil blive hurtig og nem. Han har stort set fået ret i alt hvad han sagde den gang. Skarp, vidende og forudseende herre....
Selvom jeg havde russisk i gymnasiet, så er jeg ikke specielt skarp, så jeg har brugt Google Translate, hvilket I også kan gøre.
-
Her en video fra en køretur på en smuk sommerdag i øst ukraine.
Solskin, med enkelte skyer og en let regn af granater....
-
Ja, den forudsigelse slap 007 ikke så godt fra.
Ruslands offensiv bliver mere og mere koncentreret da de ikke har tropper til mere. Til gengæld går det lidt bedre med et par mindre gennembrud i østukraine tæt på Severodonetsk. Måske kan det lykkedes for dem at få afskåret og omringet de to mest østlige byer (Severodonetsk og Lysychansk). Og så skal russerne ellers ud i bykamp igen igen, medmindre Ukrainerne vælger at forlade byerne og trække sig tilbage mod vest.
Ukraine ser heller ikke ud til at være i stand til væsentlige offensiver, så det ser ikke ud til at der kommer en vinder foreløbigt. Der er simpelthen ingen af de to parter som er interesseret i fred, med den nuværende status på slagmarken. -
NATO har holdt sig temmelig meget ude af krigen, og der er ikke noget nu som tyder på at der kommer en reel involvering. Faktisk er vi efter min mening længere væk end nogensinde på at NATO involverer sig direkte.
Det er der en del grunde til:
a) NATO kan slet ikke blive enige om involvering, så længe der ikke findes en artikel 5 grund. Det vil sige et direkte angreb på et NATO land. Intet land i NATO er forpligtet af traktaten til handlinger som ikke er omfattet af artikel 5, så det kræver enstemmighed - og den kommer der ikke.
Det er her hvor det kan ses at NATO grundlæggende er en forsvarsalliance, fordi det er utroligt svært med traktaten og strukturen at bruge alliancen til noget som helst andet end forsvar, hvis et medlemsland er blevet angrebet.b) Hverken Tyskland eller Frankrig er specielt interesserede i Ukraine. De vil hellere have et godt forhold til Rusland. Så de er fodslæbende når det kommer til militær indgriben, og vil slet slet ikke sætte egne soldater ind. Det er derfor et EU forsvar aldrig kan bruges til noget som helst.
c) Hvis der skal ske en direkte involvering enten i luften eller på jord, så kræver det at USA tager initiativet og samler en "koalition af de villige". Ellers er der ikke den nødvendige militære styrke bag. Biden administrationen har tidligt besluttet sig på at USA ikke skal direkte involveres og kun et stærkt folkeligt pres i USA kan ændre på denne beslutning. Et sådan pres kunne være kommet i forbindelse med russisk terrorbombardement og udslettelse af de store Ukrainske byer, Kiev, Kharkiv og Odessa hvor hundrede tusinder ville være blevet dræbt, hvis russerne havde ført deres sædvanelige "bykamp" der. Men det har russerne måtte opgive da de simpelthen ikke har den militære styrke. Kamp i Donbas er også blodig, men der er ikke de civile ofre i hundrede tusinde vis som ville kunne have påvirket den amerikanske opinion.
Så jeg har svært ved at se hvorfor USA nu skulle ændre holdning, medmindre Rusland bruger atomvåben.PS1. Der var vist ingen grund til at sælge i April. Hvis man skulle have solgt så burde det have været i januar.
PS2. Hvad skal der i øvrigt ske den 5. juni?
-
Hej bgadk,
Hvad betyder Proxykrig? Søg evt. på Google
Hvor meget er SP 500 faldet? Subtrahere evt. kursen d. 1 april (4596p) med en laver kurs fx 4050p = kurstabet i points.
Når der adderes, skal det gøres det i omvendte rækkefølge, derved fås tabet i procent, husk at trække en fra.
-
Hej 007,
SP500 var i 4797 den 4. januar.
SP500 var den 1. april i 4546, hvis man tager dit "Sell in April", som 1. april.
Tager man den 14. april (midt i måneden) så var SP500 i 4393.Under alle omstændigheder var det bedst at sælge i januar.
Er ikke uenig i at det er begyndt at ligne en proxykrig i Ukraine, men det var altså ikke din forudsigelse i marts.
-
007, til din information så er jeg øvrigt gammel mat-fys student og har gået nogle år på HCØ og NBI. Så helt uden baggrund i matematik er jeg ikke...
Men jeg har også haft tilstrækkeligt meget epistemologi til at vide, hvornår matematiske modeller giver mening, og hvornår ikke.Nogle gange skal man bruge kvalitative metoder, og andre gange kvantitative, hvis man skal komme nærmere på et meningsfuldt svar.
Og ikke bare få resultatet 42.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind