Strategi udbytte
-
Det virker som folk ikke er klar over at de kan forrente deres kapital med over 10 % på blot en enkelt måned ved at besidde aktien på generalforsamlingen d. 15.3.2022, det burde, i sig selv, skabe en større lyst til at købe.
Måske har DjengisCash allerede svaret i tråd 101030 vedr. analysehuses kurssætning og markedernes reaktion på disse. Eks. sætter Danske bank kursmål på Mærsk til 24000 kr, altså de mener det er helt reelt at de skal forrente kapitalen med over 25 % p.a. Gør de selv det?
Mener i øvrigt at al kursmanipulation burde forbydes, uanset om det er kursmålssætning eller et handelsmønster der udelukkende har til formål at berige udøverne, det bør ikke være meningen med køb og salg af aktier.
Det var målet, midlet er algoritmehandler. Man bør bede Finanstilsynet udføre finanstilsyn, har læst mig til at det er overdraget til OMX at angive når noget ser mistænkeligt ud, altså firmaet skal angive deres egne kunder!
Har også læst i, Berlingske Tidende, at sidste rapportering af mistænkelig adfærd ligger tilbage i 2007, så i må forstå at de er tæt på at være de rene engle. LOL
Mht. Mærsk er P/E lige nu 3,64, hvilket lige præcis det halve af Hapaq- Lloyd`s på 7,28, det burde vel også give lidt medvind, sammenholdt med at Q1 2022 vel ikke bliver meget dårligere end Q4 2021, så kursen bør stige relativt hurtigt efter udbyttebetaling. -
I teorien bør aktien falde 2.500 kr lige efter udbyttedatoen, alene fordi der er for 2.500 kr mindre værdi pr aktie i selskabet på grund af udbytte.
Men i praksis ses det ofte, at kursen falder mindre end udbyttebetalingen tilsiger. Hvis man vil have aktier i Mærsk, så giver det bedst mening at få udbyttet med.
Der er selvfølgelig noget med timing af beskatning, man lige skal overveje også.
Selv ligger jeg med Mærsk A, da den giver samme udbytte og den er fint omsættelig på Børsen.
30 B-aktier koster det samme som 32 A-aktier, men udbyttet bliver 5.000 kr højere for A-aktierne. Bare et tip.
-
Overskud pr aktie var ca 6100 DKK (941 USD) og det er så lige meget om det er en A eller en B aktier. En P/E på 3,64 svare til en kurs på ca. 22.200 DKK.
B-aktien er i skriven stund i 23.100 og A-aktien er i 21.900. Så begge tæt på den P/E der nævnes.
-
Jeg har købt Mærsk B, og satser også på, at der bliver et relativt fint overskud efter fragang af udbytte, selvom der trods alt skal betales omkring 23.000 kr. pr. aktie.
Jeg køber fortrinsvis aktier med gode udbytter til en privat ratepension, hvor der ikke betales udbytteskat, men dog PAL skat. Hele udbyttet kan så investeres med forhåbentlig fint afkast frem til PAL skatten på ca. 17% forfalder medio januar - i dette tilfælde - 2023.
I et privat depot skal man være rimelig sikker på, at aktierne ikke efter fragang af udbytteskat falder endnu mere end de 27%. Til gengæld indregnes udbytteskatten i indkomstskatten for det aktuelle skatteår, og kan således i nogle tilfælde kompensere for kursfald i udbytteaktierne på over 27%.
Sluttelig vil jeg igen - gerne - gøre opmærksom på en aktie, der udbetaler 30 kr. i udbytte den 28/4. Det er NTR Holding, der nu er en børsskal - desværre ret illikvid - med en aktuel kurs på ca. 50 kr.
Indre værdie er knap 54 kr. I selskabet ligger der et uudnyttet selskabsskattefradrag på 169 mio. kr. og desuden bliver børsskallen sat til salg efter GF den 27/4. Så hvis man tror, at NTR på den baggrund er mere værd end 20 kr. efter fragang af udbytte, er det en købsanbefaling fra mig.
Jeg har en del NTR aktier i depoterne. -
Der er skam evidens for, at aktiemarkedet retter sig meget hurtigt, hvorfor et kursfald, hvor en stor del er indregnet nu, er forbigående.
-
Det er rigtigt at markederne ofte retter sig, men det afhænger altså af krigens varighed.
Jeg købte mine første aktier måneden før Saddam invaderede Kuwait, og det tog nogle år før tabet var indhentet. Jeg solgte efter 6 år, med en udbytte som var marginalt højere end hvis jeg havde ladet pengene stå på en højrente konto. Ok, men ikke noget at juble over når man tager risikoen og at jeg havde gættet rigtigt på Emerging markets og Teknologi som investerings objekt.
Havde jeg købt (meget billigere) måneden efter invasionen, så havde jeg tjent langt flere penge.Vietnam krigen blev rigtige dårlige år for aktierne, så det var mere langvarigt.
-
Sarah Sjølin har skrevet en fremragende artikel omkring emnet. Hendes data viser, at S&P 500 kom på ret kurs efter Golfkrisen i 1991 og Irakkrigen i 2003 på seks måneder. Artiklen kræver abonnement.
"Børsbarometer: Aktiekrisen slutter før krigen - sådan opfører aktier sig i krigstid
Nerverne sidder uden på tøjet mange steder i øjeblikket. Også hos investorerne, der følger konflikten mellem Rusland og Ukraine tæt. Men heldigvis viser historien, at aktiemarkedet som oftest laver et hurtigt comeback efter geopolitiske kriser. Som oftest ... 1970erne viser, hvor slemt det faktisk kan gå".
Børsbarometer: Aktiekrisen slutter før krigen – sådan opfører aktier sig i krigstid
Nerverne sidder uden på tøjet mange steder i øjeblikket. Også hos investorerne, der følger konflikten mellem Rusland og Ukraine tæt. Men heldigvis viser historien, at aktiemarkedet som oftest laver et hurtigt comeback efter geopolitiske kriser. Som oftest … 1970erne viser, hvor slemt det faktisk kan gå.
Berlingske (www.berlingske.dk)
-
Ja, jeg har læst artiklen som er fin. Mine Emerging market ETF'er tog dog adskillige år før de kom sig over det 20% fald som Saddams invasion gav dem. I sidste ende blev det ok, men ikke mere end det.
Man skal være tålmodig så gør det nok, men der er næppe nogen grund til at købe lige før en efterhånden meget annonceret invasion.
-
Årsagsafgrænsning kan være en svær ting, og i dit tilfælde ser det ikke ud til, at det var invasionen i Kuwait, der var årsagen til dit beskedne afkast dengang.
S&P 500 var 31. maj 1990 i 322. Den 31. august 1990 var indekset ligeledes 322. Datoen for invasionen var 2. august 1990, altså mellem de to datoer. 30. november 1990 var indekset helt oppe i 367, altså 14 pct højere.
Din oplevelse dengang må derfor skyldes, at dit investeringsvalg performede meget dårligere end markedet generelt.
Så pas på med forhastede konklusioner om årsag og virkning
-
Faldet på 20% var meget direkte at se i måneden efter invasionen. Så årsag-virkning er klar nok. Der kan selvfølgelig være andre årsager til at den specifikke ETF (eller den del af markedet) ikke fulgte med op sammen med markedet generelt efterfølgende.
-
Læs hellere artiklen Helge linker til, det umiddelbare fald var 11 procent, der 6 måneder efter var vekslet til en stigning på 21 procent.
Når man ser på den kvartalsvise udvikling dengang, som jeg gør, ligner det en lille stigningspause, ikke spor andet.
Så din indledende påstand holder ikke, hvis bare man har ro på nerverne et par måneder, og en fornuftig spredning i porteføljen naturligvis.
-
Jeg har læst Helges artikel. Jeg tror du skal læse mine indlæg igen.
Min indledende påstand var at markederne IKKE stiger, men derimod falder når der kommer krig.
Den holder fint.
Spørgsmålet er så blot hvor hurtigt aktierne kommer igen, og der kan det tage flere år, alt afhængig af hvilke aktier man har.
Jeg brugte mit eget eksempel fra 1991, hvor det tog et par år for min ETF at komme tilbage.Derudover har jeg givet nogle eksempler på krige hvor det også tog tid før aktierne var tilbage.
Det passer også.
-
Der er evidens for, at markederne falder, når der kommer krig.
Der er også evidens for, at markederne hurtigt retter sig, hvis krigen inddæmmes og bliver kortvarig.
Men lige netop dit eget eksempel med den første golfkrig, der var hurtigt overstået, og dine ETF, som bevis for langsom genrejsning, 6 år skriver du, er da direkte videnskabeligt uredeligt.
Havde du investeret repræsentativt lige inden invasionen ville du have været cirka 10 pct. oppe 6 måneder efter, bum.
Ærgerligt, at der skulle gå over 30 år før fortællingen, om at din uheldige investering i ETFere helt og holdent skulle være Saddam Husseins skyld, blev punkteret.
-
Jeg skrev ikke generelt at markederne "videnskabelig bevist" tager lang tid for at komme tilbage.
Jeg gav et personligt eksempel på hvad der kan ske når en krig kommer i vejen for ens investering. Som eksempel og advarsel.Det er langt fra altid at ens portefølje opfører sig som markederne generelt (og ikke alle porteføljer er lige sårbare overfor krige), og det skal man tage med i sine betragtninger.
-
Du får et flot standpunkt for vedholdenhed og flid.
Men du får bundkarakter for den faglige indsats, da dit personlige eksempel ikke havde styr på årsagssammenhæng.
Hvis ikke dit personlige eksempel ikke var til belysning af årsagssammenhæng, så var det meget uheldigt anbragt, konteksten taget i betragtning.
-
Årsagssammenhængen er der ikke tvivl om:
ETF'en faldt sammen med alle markederne da Saddam invaderede Kuwait og da USA sendte tropper til Saudi Arabien og det så ud til at der ville komme krig.
At de steg langsommere end resten af markedet har heller ikke noget at gøre med uheldige enkelt aktier, da det var en bredt funderet ETF i Teknologi og Emerging markets.
Så det viser bare at selvom markederne generelt ofte kommer hurtigt tilbage efter kortere stor politiske kriser og krige, så gælder det ikke nødvendigvis for alle aktier eller sektorer. Nogle kan være længere tid om at komme sig på grund af krisen.Så heller ikke der er der noget at komme efter.
Hvad sker der med dig DjengisCash? Du plejer da ellers at være saglig.
Har du fået et anfald inspireret efter den første del af dit pseudonym?
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind