Dansk aktienedtur: Porteføljerengøring
-
Hej AJE,
Jeg tror på ingen måde at indlægget fra TheNote eller undertegnede skal tolkes nedladende selvom udvalgte ord kan virke lidt hårde.
Pointen i TheNotes's er sætningen "Pointen er ikke hvor vi er nu, men hvor vi er på vej hen !".
Den sætning er jeg sikker på ikke var rettet mod dig, men det er en generel kommunikation, som jeg selv oplever er meget svær at få igennem i mit eget netværk.
I øvrigt er jeg 100% med Lau Svendsen i lige netop det link du henviser til.
Alt alt for mange private investorer (og desværre også såkaldte unge professionelle investorer) har ikke været i den situation vi er på vej ind i, og mange af de nævnte ovenstående tror, at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet. Med andre ord har, for mange nye investorer har ikke styr på centralbankers mandat(er) eller mangel på samme.
Derfor vil jeg for god ordens skyld lige liste det herunder til brug for debatten fremadrettet.
FED i USA har et såkaldt duel-mandate ... altså et tosidet mandat. Man skal holde styr på inflation og man skal arbejde mod såkaldt 'maximum employment'. Tidligere skulle FED også holde styr på stabile prise, men det ligger nu under 'inflation'.
ECB i EuroZonen har derimod kun ét mandat, som er fokus på inflation, men som ofte er kommunikeret som 'price stability'.
Som nogle måske husker under Mario Draghi, kan det være yderst udfordrende for ECB, at kommunikere lige netop dette éne mandat, da prisstabilitet i den nordlige del af EuroZonen (Tyskland, Holland & Finland), er væsentlig anderledes end prisstabilitet i det sydlige Europa (Italien, Grækenland, Spanien, Portugal + Irland i Nord). Denne gruppe blev kaldt PIIGS som jeg er sikker på at du husker.Konsekvensen af Mario Draghi's ECB udmeldinger i 2011 og fremadrettet + kombination med Angela Mergels katastrofale politik, trak Tyskland ned og PIIGS landene endnu længere ned efter 2011. I min optik har ECB stadig ikke fået løst den udfordring og som konsekvens, er Sydeuropa blevet barnløs og den Nordlige del af Eurozonen (Tyskland, Frankrig & Holland) er blevet "teknologi-løse". Størstedelen af Tyskland fjoller stadig rundt med 3G.
PS: Jeg vil meget gerne høre dine holdninger til ovenstående
-
Nordic,
jeg er meget enig i den første del: Det som er vigtigt er hvor vi er på vej hen. Hvor vi står nu er ikke så relevant, når det kommer til at vurdere aktierne.Den anden del er jeg ikke så sikker på at jeg er enig i.
Et par observationer:
1)
Når du skriver "at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet",
så vil jeg bemærke at centralbankerne aldrig har forsøgt at "holde hånden under aktiemarkedet".
Aktiemarkedet er nok det som centralbankerne er mindst interesserede i. Hvis deres handlinger betyder at aktierne stiger, så er det nærmere en uønsket bivirkning og et irritations element mere end noget andet.
Det som centralbankerne er interesseret i, er obligationsrenterne. Om det reelle renteniveau i samfundet følger den styrerente som centralbanken fastsætter. Det er langt fra altid situationen, og der kan centralbanken benytte en række værktøjer, herunder QE, hvor der opkøbes eller sælges obligationer i markederne for at opnå den ønskede effekt.
Obligationsmarkederne er dobbelt så store som aktiemarkederne, og det er dem som har langt den største realøkonomiske effekt på inflation og beskæftigelse.2) Hvad var Merkels "katastrofale" politik?
3) Draghis udmelding var grundlæggende for at redde Euroen (og dermed EU) fra den grundlæggende svaghed, at landene ikke længere kunne trykke deres egen valuta, hvilket gør at de kan gå konkurs.
Inflationen, og faktisk også renteniveauet, var sekundært i denne kritiske fase.
Men selvfølgelig var konsekvensen at renteniveauet faldt væsentligt i Sydeuropa. Den rente en kreditor som IKKE kan gå konkurs skal betale, vil altid være meget lavere end den en kreditor som KAN gå konkurs skal betale.4) Jeg er ikke sikker på at færre børn i Sydeuropa og for lille teknologisk investering i Tyskland, har ret meget med ECB's politik at gøre. Men det er nok en længere diskussion.
-
Mht. det følelsesmæssige aspekt i denne drøftelse er jeg NOGET overrasket. Jeg kender ikke skribenters personlige baggrund, går aldrig efter skribenten personligt og forholder mig udelukkende til de konkrete indlæg. Og AJE udtrykte netop ikke pointen, nemlig fremadanskuelsen som jeg så fremhævede Men ja, fred være med det.
Personligt synes jeg det er godt at vi alle henvender os bredt så vi ikke fortaber os i indforståede begreber. Man skal f.eks aldrig diskutere filosofi med en filosof. Af den årsag at man aldrig når frem til kernen i drøftelsen før samtlige begreber er blevet defineret. Og DET .. kan være en tung sag !
Og i DET lys syntes jeg formlen fra Lau var nem at gå til som "værktøj".Jeg tror Lau's formål egentlig går på forståelsen som tilbagediskonterings instrument og kurslægger og ikke nødvendigvis som en korrekt defineret nationaløkonomisk term.
Men hvordan ville du ellers (bgadk) opsætte formlen som Lau sætter op som jo grundlæggende er:
Inflation + økonomisk vækst = tilbagediskonteringsfaktor (rente)
Hvis jeg forstår dig ret er det definitionen af "nominel økonomisk vækst" som jo netop er eksklusiv inflation du synes halter ?
-
Tak for fine svar, TheNote. En gammel investor som jeg, der købte min første Danisco-aktie i 1976, har gjort den erfaring, at dygtige virksomhedsledere i de fleste børsnoterede virksomheder generelt har haft en evne til at forudse de makroøkonomiske udviklingstendenser og navigere derefter.
Det betyder også, at vi skal indregne ledelsesevner i vore investeringer. Så selvom vi sidder og diskuterer eventuelle konsekvenser af inflation og rentestigninger mm., så har de dygtigste ledere i de bedste børsnoterede selskaber indregnet det i deres strategier. Og i mange tilfælde vil de kunne nyde godt af udviklingen. Og dermed styrke deres positioner på både deres produktmarked og deres finansielle styrke.
Jeg har kun en gang oplevet, at mine aktiedepoter faldt faretruende, nemlig under den såkaldte finanskrise, hvor jeg måtte erkende, at en række af mine solide børsnoterede selskaber ikke gik fri af den generelle nedtur.
Jeg beholdt mine positioner, og det var godt.
Her til sidst skal I høre en lille historie fra mine unge dage som investor. For dagens investorer er det selvfølgelig fuldstændig utroligt, at man i 70'erne kunne møde op i Københavns Fondsbørs over for Nicolai Kirke i midtbyen og gå ind for at følge dagens handel. Men det kunne man.
Som gæst gik man op ad en trappe, og så var der en glasgang med udblik til børssalen, hvor børsmæglerne sad. Aktierne blev råbt op af handelslederen og skrevet med kridt!!!! på en sort tavle. Herefter blev aktien handlet op eller ned, og en slutkurs blev skrevet på tavlen. Så gik man videre med næste selskab.
En dag fik jeg mulighed for at få oplevelsen, for jeg kom ikke så tit til København. Ved siden af mig stod der en meget flot klædt ældre herre med en attachetaske. Da man var nået til H i rækken af selskaber, blev der handlet Jakob Holm & Sønner A og B aktier.
Da blev jeg så ivrig, at den ældre herre spurgte mig, om netop det selskab interesserede mig. Ja, svarede jeg, for jeg havde fulgt deres udvikling via artikler i JyllandsPostens lyserøde erhvervstillæg, og selvom de fortrinsvis producerede papirbaserede produkter, havde de gang i nogle udviklingstiltag, som var fremtidsrettede.
Han spurgte, om jeg måske havde købt aktier i selskabet, og det kunne jeg bekræfte. Han kiggede lidt på mig - og jeg tænkte, at jeg nok lignede en blodig amatør, der ikke vidste andet om selskabet, end at det vist var spændende.
Vi tog afsked med hinanden, og så skete der det forbløffende, at aktierne i Jacob Holm & Sønner i de efterfølgende uger steg og steg. Jeg ved ikke, om jeg satte noget i gang den dag på Københavns Fondsbørs, men jeg tjente mange penge på aktierne, og solgte for tidligt.
I dag hedder selskaber FiberVisions, og den danske afdeling ligger i Varde. Men de er en del af et internationalt selskab med milliardomsætning, så Jakob Holm & Sønners forretningsudvikling gennem de mange efterfølgende år gav pote. Desværre er de ikke børsnoterede - ikke i Danmark i hvertfald.
-
Elsker den slags historier, der giver de kolde kontanter et menneskeligt ansigt
-
Fantastisk historie Match
Tak fordi du delte den! -
Hvis man taler om aktiekurserne, så kan man med lidt god vilje godt se, at værditilvæksten i BNP (nominel - ikke renset for inflation), på en eller anden måde reflekterer værdiskabelsen i virksomhederne, og dermed kan bruges som ledetråd til hvad markederne burde stige, som "fair added value".
Der er bare så mange andre faktorer involveret i BNP en aktieselskabernes indtjening. Herunder at der i BNP også indgår den offentlige sektor, samt unoterede virksomheder. Investeringer er også inkluderet, også selvom de endnu ikke giver indtjening.
Brugt på denne måde så vil en sammenligning mellem Laus tilbagediskontering og aktiemarkedets stigning være i familie med Buffets indicator (Aktiemarked/BNP).
Hvis man bruger Laus tilbagediskontering som et "fair value" renteniveau, så går man helt galt i byen.
Man er som obligations ejer på ingen måde garanteret en andel i samfundets værdiskabelse. Det er forbeholdt aktieejerne....Renteniveauet bestemmes af udbud/efterspørgsel på kapital, risiko niveau generelt og specifikt på kreditoren samt centralbankernes politik.
Man kan ikke bruge BNP stigning+inflation som indikator på hvor renten burde ligge (eller kommer til at ligge). Sådan hænger verden ikke sammen.
-
Graf tid:
Jeg har lavet en graf som sammenligner ændringen i nominel BNP (altså ændringen i absolutte USD, så den bør indeholde inflationen) kontra renteniveauet i form af markedsrenten på den 10 årige Statsobligation.
Og de passer faktisk bedre end jeg troede... men som man også kan se så har Coronakrisen givet helt usædvanlige fluktuationer.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind