Aktier: En dag med Black Friday tilbud?
-
NielsC, jeg er ikke enig med dig.
Det VAR (Datid) planen at vi skulle tilbage til det normale liv, men selv uden Omikron, så lykkedes det ikke.
Jeg tror ikke at nogen politikere ser nogen som helst fordel ved at genindføre restriktioner.De nyindførte restriktioner er et forsøg på mildest muligt at begrænse smitten. Faktisk mest ved at presse uvaccinerede til at få vaccinen ved at gøre deres daglige liv mere besværligt, og så i øvrigt lade mundbindene være en påmindelse om at vi IKKE kan gå tilbage til normal, og at man skal være forsigtig.
Oprindelig var planen at man skulle lade smitten køre blandt mindre børn (under 12 år) og så opnå flokimmunitet, når de fleste var blevet smittet.
Men det går simpelthen for hurtigt, fordi der udover børnene er en del over 12 år som ikke har ville lade sig vaccinere (herunder rigtig mange 12-18 årige).
Konsekvensen af at det går for hurtigt, er at vi kaster folk med svækket immunsystem "under bussen". Ja, der dør endnu ikke flere end under en kraftig gang influenza, med de nuværende smitte niveau (4000 om dagen), men udvikler det sig hurtigere, så bliver de svageste altså hårdt ramt. Og det i sig selv vil ramme økonomien, når de vælger at blive hjemme for ikke at risikere at blive alvorligt syg.Man kan altid diskuttere om man skulle vælge den ene restriktion eller den anden. Det er en palet af muligheder, hvor man udvælge efter effektivitet kontra omkostninger. Herunder økonomiske omkostninger, hvem som rammes (helst ikke egne vælgere) og generel folkelig accept af indgrebene.
Hvis man ville lukke effektivt ned for epidemien, så skulle man sende eleverne (folkeskole, børnehaver, vuggestuer) under 12 år hjem til fjernundervisning og så kræve at alle over 12 år skulle vise Coronapas ved alle offentlige aktiviteter.
Men sender man de små børn hjem, så giver man forældrerne et problem som vil koste dyrt på samfundets produktivitet.Så det gør man ikke. Man laver nogle lette tiltag, som man håber sænker hastigheden lidt igen, så der ikke dør så mange sårbare og samfundsaktiviteten ikke påvirkes på en måde som koster Staten for mange penge....
Hvordan Omikron varianten kommer til at påvirke Danmark, ved vi ikke endnu, men vi får det snart at vide....
-
Her er et andet bud på en coronastrategi:
https://www.berlingske.dk/kronikker/den-nuvaerende-coronastrategi-er-den-mest-skadelige-og-omkostningsfuldePermanent skal der være konstante nationale test, mundbind indendør og udluftning...
Ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det forslag. -
Hvis man var så bange for at smide de ældre og svage ind under bussen, så havde man ophævet kravet om 6 måneder + 14 dage-reglen i forhold til 3. stik og sat alle sejl ind på at vaccinere. Ekstremt mange ældre mennesker ønsker jo stikket, men kan ikke få en tid. Så - igen - har man sovet i timen, og det koster menneskeliv. Det er efterhånden forholdsvis faktabaseret. Jeg ved ikke hvad bevæggrunden for ikke at vaccinere som ind i helvede er, men udefra ser det komplet inkompetent ud. Medmindre man selvfølgelig accepterer inkompetence - som besynderligt nok virker til at vinde indpas i befolkningen.
Jeg er både træt corona, men jeg er i høj grad også træt af uduelige politikere og i særdeles regeringen, som slet ikke magter opgaven - ganske sikkert fordi de har travlt med at dække over deres andre ugerninger, og meget andet uduelighed - som at have styr på de varme hænder som skal lette presset på sundhedsvæsnet...
Jeg er træt af pladder og historier der skal dække over den manglende politiske formåen og myndighedernes åbenlyse utilstrækkelighed som efterhånden - desværre - virker gennemsyret af politisk pres, så også de, kan beholde deres taburetter - hvilket også fremgår meget tydeligt af minkkommissionen som vel et nutidens mest skandaløse politiske historie, som kommer til at koste danskerne mia. af kroner.
-
Niels, det nytter ikke at skælde ud på politikerne. De er ikke dygtigere. Hvis du absolut vil, kan du prøve at skælde lidt ud på dem, der har valgt politikerne. Det er så os allesammen! Det nytter heller ikke at skælde ud på embedsmændene. De er heller ikke dygtigere.
Jeg ser sådan på det, at landets dygtigste hoveder skal vi beskæftige i eksportindustrien (Novo, Lego, Arla osv). Det er dem, der skal ud og konkurrere på verdensmarkedet for at tjene penge hjem til os andre. Alle de andre må så arbejde andre steder: kommunen, købmanden, banken ... Og vi må affinde os med, at vi ikke altid får topkvalitet de steder.
-
NielsC Så gør noget ved det, lav dit eget parti og stil op. Se om du kan ændre den politiske presse, og hele mediespillet. Om du kan få folk der ikke fatter en brik og bare skal have nemme forståelige logikker til at indse, at de gennem mange år er blevet gjort til grin af politikere der bruger professionel spin.
Hvis du vil ændre noget skal der være et alternativ.
Engang troede jeg på demokrati, den er gået i vasken.
-
Jeg ser ikke mig selv som politiker. Jeg har intet drive om ønsket at besidde magt. Det kræver det nuværende demokrati i Danmark - det er faktisk det eneste vigtige - personlig magt. Det siger mig intet.
Det du beskriver er den typiske parole om, at hvis man vil ændre noget, så stil selv op. I min verden findes de allerede, og de politikere er blevet og bliver gjort til grin, fordi der er et større ønske om at beskytte dem som for alt i verden skal beholde deres taburetter - og det er jo fordi vi har opfundet et besynderligt system om, at man kan dele ben ud til alle sine venner. Sådan en slags pyramidespil. Det har jeg skam gennemskuet

Derfor har jeg såmænd også lavet min og min families egen lille plan for, hvordan vi slipper væk fra det. Men jeg bor her stadig, og betaler (så rigeligt) mine skatter, så derfor synes jeg også det er rimeligt stadig at kunne ytre mig når jeg ser inkompetence.
-
Jeg mener altid det er et dårligt udgangspunkt for analyse og debat, hvis man starter med at mene at folk er inkompetente eller uduelige. Istedet for at indlade mig på debatten om vores politikkeres kompetance niveau, så vil jeg hellere tage dine kritik punkter en for en:
1) Du mener at man skulle have startet med at give booster stikket tidligere end efter 6 måneder.
Deri er jeg ikke enig. Der var ikke evidens for at beskyttelsen ville falde så hurtigt. Faktisk mente udvikleren BioNTek/Pfizer at man var beskyttet mindst 6 måneder og op til et år. Så det ville være underligt hvis man fra dansk side uden beviser indkaldte folk 3 måneder efter sidste stik. Selvfølgelig har deltavariantens øgede smitte evne spillet en rolle, fordi beskyttelsen mod smitte falder så meget hurtigere end leverandørens første udmelding (med baggrund i fase 3 studier lavet med den oprindelige SARS-COV2).
Man må langt hen af vejen acceptere at man asfalterer medens man kører, når det kommer til Covid19 pandemien, men nogen fejl er det altså ikke at man ikke startede før 6 måneder efter med genvaccinationerne.
Måske har man ikke sikret at alle kan blive genvaccineret præcis 6 måneder efter sidste stik, men det er tæt på. Det er også en god ide at man nu opruster vaccinerings kapaciteten i den nuværende høje smitte bølge så man sikrer at der ikke er ventetid.
Men jeg har altså svært ved at se at det var en fejl (eller inkompetence om du vil) at man ikke gik i gang tidligere.
I det hele taget så vil folk med nedsat immunsystem slet ikke kunne beskyttes i særlig høj grad mod smitte, selv med 3 booster dosis. Dertil er deres immunsystem for dårligt. De kan beskyttes noget mod alvorlig sygdom, men det er nok også det maksimale man kan opnå med vacciner hos dem. Dem med dårligt immunsystems sikkerhed afhænger i høj grad af, at smitten er lav i samfundet generelt.
I øvrigt, hvor tit vil du vaccinere mod Covid?
Hver 3. måned nu og i al fremtid, så vi alle sammen skal stikkes 4 gange om året? Eller hvordan mener du lige en "kompetent" løsning ser ud?
2) Med hensyn til "varme hænder" i sundhedssystemet, så er det næppe den nuværende regerings skyld, medmindre du mener at man bare skal kaste alle de penge som sygeplejeskerne kræver efter dem. Sådan en stor fed blanco check til plejepersonalet, som lige nu fører en lønkamp som ligger betænkelig tæt på afpresning....
Man skulle for lang tid siden have af-djøf'iceret sygehusvæsenet og i øvrigt have sikret masseuddannelse af sygeplejesker, så der ikke var mangel på dem, selvom de vælger at arbejde deltids...
Måske lidt færre cand.mag'er i filmvidenskab og lidt flere sygeplejesker ville have været en bedre prioritering. Men det problem går laaang vej tilbage, og regeringer fra alle fløje har skyld i den missære.3) Endelig nævner du mink-sagen. Ja, her har du en ægte skandale. Efter min mening den næst værste i nyere tid (kun tibet sagen var større og slemmere).
Den bør faktisk koste regeringen livet, hvis der er nogen som helst rimelighed og proportionalitet sans blandt støtte partierne.Vi får se hvad der sker når kommisionen kommer frem til deres konklusioner. Hvis de radikale ikke sparker taburetterne væk under Mette og co, så er der ingen rimelighed til, og de Radikale vil aldrig nogensinde igen kunne kalde sig forsvarere for grundloven, privat ejendomsret eller juridisk sikkerhed for borgerne overfor Staten...
Minksagen er simpelthen kriminel, men inkompetance og udygtighed i pandemihåndteringen har jeg altså svært ved at se.
-
De første meldinger kom fra Israel. Jeg afventer altid lige til der kommer noget fra FDA inden jeg drager konklusioner fra den kant.
Første ret åbenlyse rapport om at det tredje stik skal påbegyndes hurtigst muligt.
https://www.fda.gov/media/152161/download
Dernæst udtalte Sundshedsstyrelsen i en rapport om at man formodede at effekten var dalende over tid. No shit sherlocks...
Og her 2½ måneder efter har man kun givet 13,5% boostershots. Det er et pinligt ringe niveau!
Så derfor fastholder jeg på den viden at politikerne er inkompetente og myndighederne er ikke dygtige nok til at presse regeringen, som også går ekstremt politisk hårdt til dem (kan vi se fra minkkommissionen og fra den kommunikation der bliver udført fra statsministeriet!) og langt ud over hvad der er normal praksis for magtstyring af ens embedsværk.
-
Vi må konstatere at USA har trukket resten af markedet ned. Endda på trods af en positiv nyhedsstrøm i form af vacciner der virker og mildere sygdomsforløb. Det meste af verden har de sidste par dage endda været relativ positiv, men .. USA har atter engang vist sig som den irrationelle "nyhedsformidler".
Og uanset om det nu er irrationale, profittagning eller spekulation så er det surt show.
Nogle siger "buy the dip" hvilket burde det rigtige at gøre - og andre ?
Det er vist godt at Kina snart overtager .. (joke !)
Vi kan håbe, at dette er et "flush out" for denne gang ..
Suk !

-
Rapporten er fra midt i september 2021. Så der er ikke gået særlig lang tid. Desuden er rapportens anbefaling genvaccination efter 6 måneder, og så stor en del af den danske befolkning er altså ikke blevet færdig vaccineret for mere end 6 måneder siden.
Det drejer sig altså ikke om at genvaccinere hele Danmark NU, men derimod at genvaccinere når der er gået 6 måneder fra andet stik. Og konklusionen i rapporten var at man kun skulle genvaccinere dem på over 65 år samt sårbare i alle aldre. Alle andre kan måske vente til 12 måneder for 3. stik. (Det bliver ændret nu, så alle bliver tilbudt 3. stik efter 6 måneder).
Du nævner at man har genvaccineret 13,5% og vi har 19% af 66+ i Danmark. Så jeg synes vi følger ganske pænt med, når man tager hensyn til at man først får invitationen 6 måneder efter 2. stik, og derefter skal reservere tid. Så der er en vis forsinkelse mellem der er gået 6 måneder præcis, og indtil 3. dosis er i blodet...
Min far blev for eksempel givet 3. dosis for to uger siden (færdig vaccineret sidst i april), så jeg synes det går meget fint.Jeg har svært ved at se inkompetance og uduelighed i Danmarks pandemi svar. Selv politikkernes/Statsministeriets kontrol over pandemi styringen er svær at kritisere, når vi nu ved at Søren Brostrøm og en stor del af eksperterne og embedsapparatet anbefalede en svensk tilgang til pandemien i februar/marts 2020. Det ville have været en katastrofe!
Din kritik virker skudt en hel del over målet. Man kan være uenig med de enkelt dispositioner, men overordnet har man gjort det godt fra Statens side.
Det sorte punkt er på en for hurtig genåbning, og for langsom reaktion når smittekurven stiger igen. Også service erhvervene kunne være støttet bedre.
Og den rigtig slemme er gennemførelse af nedslagtningen af mink uden skyggen af et lovgrundlag. Især da man kunne (skulle!!) have spurgt Folketinget og gjort det lovligt... men så skulle man jo have forhandlet og nok også givet en bedre erstatning og måske lavet en mere rationel reaktion. -
Der er endnu ikke nogen der ved om vaccinerne virker. Og der er heller ikke noget som tyder reelt på et mildere sygdomsforløb. Faktisk tyder det på at man ikke længere er beskyttet mod sygdommen selvom man har været tidligere smittet.
Men umiddelbart ligner det en pause i faldende. Jeg har dog taget en ny short i DAX 15824, med et relativt tæt stop loss.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind