Bavarian Nordic: Covid-vaccine er ingen friløber
-
Mange tak for et lidt mere velafblanceret indlæg. Er der nogen, der har en ide om hvad fase-tre-programmet kommer til at koste? BAVA har tidligere udtalt 2-3 mia DKK, men virker tilfredse med den nuværende finansiering/lån på 800 mDKK.
Jeg er klar over at det mere eksakt afgøres af data fra det pågående fase-to-studie (hvis data vil klargøre hvor mange forsøgspersoner, der skal rekrutteres til fase-3 for at få et signifikant readout baseret på studiets powering), men er nysgerrig efter om der er nogen der har et godt bud? Det ville være rart at få en ide om de 800 mDKK, rent faktisk er nok, eller om BAVA stadigvæk mangler resterende funding.
På forhånd tak -
-
Alle kan tage fejl, og Per har den utaknemmelige opgave at han hele tiden skal spå om noget som man ikke kan spå om. Der hvor jeg dog fuldstændig hopper af er, da han helhjertet anbefalede Norwegian i slutningen af 2019. Det er mig fuldstændig uforståeligt at han gjorde det. Jeg gav også udtryk for det dengang, at det måtte man for alt i verden ikke gøre. Det var før Corona, og de havde en fuldkommen sindsyg gæld og kæmpe underskud, og at investere i aktien medbragte en vanvittig risiko. Jeg kan simpelten ikke forstå at han anbefalede den.
-
Bavarian selv udtaler at de 800mio dkk burde være tilstrækkelig:
Bavarian-topchef ser finansieringen være på plads
"Det tog lang tid, men nu er vi endelig her," siger adm. direktør Paul Chaplin, om finansieringen af selskabets covid-19-vaccine, som netop er faldet på plads.
(medwatch.dk)
I samme åndedrag kan følgende artikler inddrages som supplerende info:
"Regeringen har været noget uklar i mælet om, hvor en statsstøttet vaccine skal produceres, men nu slår Bavarian Nordic fast, at det bliver herhjemme"
Bavarian Nordic: Her skal statsstøttet vaccine produceres | Ingeniøren
Regeringen har været noget uklar i mælet om, hvor en statsstøttet vaccine skal produceres, men nu slår Bavarian Nordic fast, at det bliver herhjemme
Ingeniøren (ing.dk)
"Topforsker bag nu statsstøttet Bavarian-vaccine: Kan både være en booster og en førstegangsvaccine"
Topforsker bag nu statsstøttet Bavarian-vaccine: Kan både være en booster og en førstegangsvaccine
Bavarian Nordic har med statsstøtten på 800 mio. kr. især lagt an til at undersøge, om dets vaccine mod covid-19 har virkning som en booster-vaccine, men vaccinen vil også fint kunne fungere og være efterspurgt som en førstegangsvaccine, mener forskeren bag vaccinen.
(medwatch.dk)
Endelig er der leget med nogle omsætningsestimater i denne (sponsorerede) kursanalyse af Expres2ion (55SEK).
NB: Den er skrevet umiddelbart FØR offentliggørelsen af fase 3 finansieringen. -
Enig med per Hansen i at Bavarian ikke er en friløber, men chancen for det er god.
Expres2ion er en potentiel "multibagger", og uanset Q2 regnskab er Bavarian Nordic en aktie der klart står til køb.
Er det umiddelbare mål for Bava 410, er det 225 for Expres2ion.
Er blue skye 1.000 for Bava, er det et endnu større
for Expres2ionM.h.t. vaccinen fra Bava og Expres2ion er der delte meninger om potentialet og salget, ligesom der er det omkring sandsynligheder og varighed m.h.t. godkendelse og marked. I.f.t. Express er der desuden ikke nogen valide gennemgange. Bava er nogenlunde belyst af både Nordea, Danske og Nordnet m.fl., hvorimod Express slet ikke er belyst (ikke som man kunne ønske), men helt og aldeles overladt til din og min lommeregner.
For det første anlægges sandsynligheder på ca. 25%, 35% og op til ca 40%. De 25% er ok for mig, men jeg kunne sagtens sætte den til ca 35%, selv om forskere siger erfaringen i denne type faktisk er endnu højere. Men det ER og bliver naturligvis en risky kalkulation på nuværende tidspunkt, og selskaberne ER der ikke endnu. Lad det være sagt, men vi investerer jo nu engang fordi vi tror de kommer et vist sted hen.
M.h.t. salget så tror jeg godt man i dag kan sige at der er taler om et "ongoing" marked. Corona og mutationer er kommet for at blive, og netop denne type vaccine, der iøvrigt kan distribueres overalt i modsætning til de kendte, ser overordentlig lovende ud i.f.t. langtidsholdbarhed og mutationer. For begge selskaber skal analysetal der bygger på et kort tidsspænd (typisk 2023-25/27) reguleres op. I en NPV model betyder det temmelig meget for kursestimater.
For Expres2ion kan man kun finde analyser hos aktiesparerne, i Redeye´s Community, eller på Facebook. Analysen hos aktiesparerne ser umiddelbart særdeles grundig ud, men er desværre meget fejlbehæftet. Tal i tabeller og tekst stemmer f.eks. ikke overens, men det er slet ikke det slemme.
I og med at vi taler om et ongoing marked (á la influenza), er der meget store fejl, og kursestimat for et main scenarie burde ligge flere gange højere. De regner stort set kun med engangsindtægter og en ganske kort tidsperiode.
I forhold til ejerskabet på 34% af AdaptVac går de helt galt i byen, og betragter det nærmest som en bankbog, og slet ikke ud fra en kalkuleret værdi. AdaptVac får altså det tidobbelte i royalty, men værdisættes kun til ca det dobbelte i kursmålet for Expres2ion ?. Her er der altså også tale om et selskab der skal værdisættes ud fra gængse kalkuler. Ikke mindst fordi såvel Express som AdaptVac vil få en kontinuerlig indtjening, som kan udvikle pipelinen (som er tidlig, men særdeles pæn). Og hvor ofte har vi kke talt op opkøbslystne BP m.v. Ikke at de bliver købt, men værdiansættelsen skal altså matche andre tænkelige udfald.
Selv ved et forsigtigt sat årligt salg, og et normalt P/E niveau, vil man uden videre få et kursmål pr. Aktie (Expres2ion) der er afgjort højere end såvel markedskursen som aktiesparernes mål. Det skal tilføjes at deres analyse er en ældre analyse, der lige er frisket op, og som heller ikke har nyeste udvikling med. Måske er base case ikke så høj som Redeye skrivet angiver (200-2000 og 972 som base scenarie), men.... I et basis scenarie, med et forsigtigt årligt salg, vil man let kunne sætte et kursmål på min. 225. Svarende til en markedsværdi på ca 4,5 - 5 milliard DKK, eller godt 4,3 gange dagens kurs. Og så er der taget højde for selskabsskat og casburn (lavt ganske vist indtil andet udmeldes). Tal kan der leges med, og jeg kan sagtens regne den både højere og lidt lavere. Men prøv selv.
I 2020 da jeg først skrev/delte viden om aktien her på PI, var der ingen respons - som i slet ingen ?. OK - jeg var ganske bevidst om at det dengang var et rigtig stort sats, men nu er det altså ikke længere et sats på samme måde. Jeg har såmænd ca. 5 doblet min investering siden da, og regner fortsat med en pæn stigning. Hvornår den kommer ved jeg ikke, men jeg venter trofast, og er klar til at smide gevinsten væk igen, hvis det skulle kikse. Aktien er desværre lige nu meget påvirket af denne uigennemsigtighed og manglende validering/ dækning. Forståeligt at nogle fristes til at tage gevinst, men håber for dem, at de når med igen.
Husk - du vælger selv dit sats

-
Mange tak for info vedr. finansiering, som yderligere links Mads83
-
Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal regne en fair værdi ud på aktien. Den har nu en market cap på 1,5 mia. SEK og et underskud på 10 mio. SEK.
Men hvor mange penge tjener de hvis covid vaccinen bliver en succes? Hvad får de i royalties?
Og hvad er aktien værd hvis vaccinen ikke kommer videre end fase 2/3? -
så det her i ingeniøren i dag
Selve råvaccinen bliver dog i første omgang ikke produceret hos Bavarian Nordic, men hos en underleverandør, som Rolf Sass Sørensen ikke kan fortælle nærmere om på nuværende tidspunkt, og vi ved derfor ikke, om denne ligger i Danmark eller i udlandet.
Først skal 3-forsøg gennemføres
Til de indledende forsøg var det biotekvirksomheden AGC Biologics i Hørsholm, som producerede vaccinerne og hældte dem på glas. Det var dengang, udviklerne af vaccinen, AdaptVac, selv ejede rettighederne til vaccinen, som Bavarian Nordic senere overtog -
AGC ligger vist i Søborg.
http://www.agcbio.com/facilities/copenhagen_facilitiesMen var det ikke deres Tyske site der skulle producere?
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind