North Media udbetaler ekstraordinært udbytte på 4 kr.
-
Helt skævt kan det jo alt andet lige ikke være. Håber du får ret i flere af dine antagelser. Tak for at dele info.
Tror også Online og BoligPortalen er på vej ud af nogle spændende veje. Deres respektive bundlinjer er pt nok bare slet ikke noget, der kan matche FK Distribution og plusset på aktieporteføljen.
Håber som sagt på nogle gode og interessante udmeldinger.
TMSF
-
Update fra sidelinjen

Dagens handel er lige efter bogen .. lidt nervøse korte handlere viste ikke lige hva ben de skulle stå på .. den er nu heller ikke helt let, når udmeldingen om udbytte kommer og forstyrre midt i det hele

Nordnetterne kom så endelig ind i kampen og fik blandet sig rimelig godt.. nu venter vi bare til i morgen og ser hvad der sker .... tror nu nok NM har noget i posen til os

Casen er stadig den samme

-
Så kom regnskabet lidt før tid. Sikke et flot regnskab!
Tocifret vækst i Online og BeKey. Opdatering/opjustering igen igen.Hvis der er investorer, der sælger i morgen fordi de ikke vil betale selskabsskat af udbyttet vil et mindre tilbagefald i kursen være købsmulighed.
Jeg har tænkt mig at supplere såfremt der er andre der sælger ud!
-
Godt jeg lige fik en lille portion "udbytteaktier" i dag efter den faldt tilbage. Jeg forstod slet ikke faldet. Den burde jo dybest set være steget de her 3-4 kr. på udmeldingen. Jeg har suppleret for det jeg får i udbytte som en slags genkøb på min lange position, så må vi se hvad jeg beholder af den her korte position. Den lange bliver hvor den er.
Jeg havde estimeret en likviditet på 150 mio. kr. Jeg kunne ikke være mere skuffet over min analytiske evner! Dog med et glædeligt tvist.Af værdipapirer er Microsoft købt (dem har jeg selv en position i fra midt-juli), Sea Limited (det er en branche jeg har meget lidt styr på) og Mercadolibre (det latinamerikanske Amazon som står overfor en enorm vækst).
Match: Jeg tror den bliver samlet meget hurtigt op, hvis nogen begynder at sælge ud i morgen...
Til gengæld tror jeg godt der kan være lidt større volatilitet på fredag, hvor jeg sidder klar med fiskesnøren efter ultrakort swings.
-
FLOT! - bedre indtjening, opdatering af forventninger og udbytte. Det er vist godkendt og lidt til.
Delårsrapport Q2
Selskabsmeddelelse nr. 22-2020
19. august 2020North Medias resultater i 1. halvår 2020 var bedre end ventet, trods en mindre, negativ effekt af COVID-19 pandemien. Alle 3 forretningsområder øgede driftsindtjeningen markant i forhold til 1. halvår 2019. Hovedpunkter for 1. halvår 2020 med sammenligningstal for 1. halvår 2019 i parentes:
Solid indtjeningsfremgang i 1. halvår 2020 trods en vis effekt af COVID-19 krisen
Koncernens omsætning var stort set uændret med 510 mio. kr. (511 mio. kr.).
Driftsindtjeningen (EBIT, før særlige poster) blev 122 mio. kr. (69 mio. kr.). Overskudsgraden steg til 23,9% (13,5%), og afkastet af investeret kapital (ROIC) mere end fordobledes til 43,7% (20,4%).
Periodens resultat var 138 mio. kr. (112 mio. kr.).
FK Distribution forbedrede driftsindtjeningen til 118 mio. kr. (74 mio. kr.). Effektiviseringer, især omstilling til én ugentlig omdeling, opvejede et øget fald i volumenerne, som følge af COVID-19 krisen.North Media Online øgede driftsindtjeningen til 11 mio. kr. (3 mio. kr.) efter 17% omsætningsvækst, drevet af BoligPortal. Ofir forbedrede også indtjeningen betydeligt, primært ved omkostningsreduktioner.
BEKEY havde 25% omsætningsvækst. Kernesegmentet "Homecare" blev profitabelt, mens der fortsat investeres i adgangsløsninger til hjemmeleverandører og ejendomsadministratorer.
Forventninger til 2020 opdateres
Forventningerne til driftsresultatet (EBIT før særlige poster) i 2020 opdateres:North Media forventer nu et driftsresultat på 215-245 mio. kr. i 2020 mod 166 mio. kr. i 2019.
Seneste forventning fra 26. juni var et driftsresultat på 200-230 mio. kr.
Alle 3 forretningsområder ventes at forbedre driftsindtjeningen i forhold til 2019.
Koncernens omsætning ventes nu at blive 1.005-1.045 mio. kr. i 2020 mod 1.045,6 mio. kr. i 2019
Seneste forventning fra 26. juni var et en omsætning på 990-1.040 mio. kr.
Tocifret vækst i både North Media Online og BEKEY ventes delvist at opveje et fald på cirka 4% i FK Distributions omsætning.
Der er fortsat forhøjet usikkerhed på grund af COVID-19 og konsekvenserne af pandemien.
Udbytte på 4 kr. pr. aktie
Bestyrelsen har jf. selskabsmeddelelse 20-2020 den 19. august 2020 besluttet at udbetale et ekstraordinært udbytte på 4 kr. pr. aktie (3 kr. for 2018). Det sker på baggrund af, at det ordinære udbytte for 2019 i marts blev suspenderet pga. COVID-19 krisen.Samlet udloddes 80,2 mio. kr., svarende til 72 mio. kr. ekskl. egne aktier.
Udlodningen er i tråd med målsætningen om at betale et konstant, attraktivt udbytte til aktionærerne, suppleret med lejlighedsvise tilbagekøb af egne aktier.
Selskabet har dermed siden januar 2016 sendt 196 mio. kr. retur til aktionærerne ved udbytter og tilbagekøb.
North Media vil tilbagebetale ca. 3,8 mio. kr. i statsstøtte til de frasolgte North Media Aviser for mistet annoncesalg under COVID-19 krisen. Koncernen har ikke fået anden støtte under COVID-19 krisen.
"Vi er godt på vej til at forbedre driftsindtjeningen for 4. år i træk ved konsekvent fokusering på kerneaktiviteter, forbedringer af driften og større omkostningseffektivitet. Der er fortsat stærkt momentum og tocifret vækst i North Media Online - især BoligPortal - og BEKEY, mens effektiviseringer af FK Distribution har givet resultater hurtigere end ventet," siger Kåre Wigh, ordførende koncerndirektør & CFO.
-
Kurs 80 er bestemt inden for rækkevidde i morgen, husk der mange der gerne vil sætte deres penge et sikkert sted med godt udbytte i en solid dansk virksomhed... måske vi ser i morgen at der virkelig kommer omsætning i aktien ... det tror jeg og derefter dagende efter vil interessen stige betragteligt...
-
Her kommer et lille interessant klip fra Q2 beretningen: BeKey øger omsætningen med 34% og starter pilotprojekt med ejendomsadministratorer i det såkaldte "opgangsprojekt". Der skal ikke meget til, før det giver positivt EBIT. (Side 3 i Q2 rap.)
Og resultat af ophørt virksomhed ( salg af avisdelen) ser ud til at have givet et nettoprovenue på 6,4 mio. kr. - flot! (Side 10).
På side 3 kan man læse, "Testpakningen af tryksager for Deutsche Post til husstande i Flensborg by blev gennemført som planlagt, og der forhandles om indgåelse af aftale om pakning."
Det er nok ikke noget, som NM forventer skal give underskud, så en aftale/kontrakt med i første omgang DP i Flensborg kunne på sigt give flere tyske opgaver.
Med dagens kursstigning - indtil videre - har North Media ikke fået credit for det flotte regnskab. Lige så spændende som kursudviklingen er i dag, lige så spændende bliver det i morgen fredag (21/8), når udbyttet går fra.
Jeg har købt en del flere NM aktier i går og i sær i dag. Og husk, at i et ratepensionsdepot er beskatningen af udbytte kun på 15% (PAL skat) og de opkræves først primo januar.
-
Et samarbejde med Deutsche Post skal man ikke underkende - uanset om det i første omgang 'kun' er en testpakning i Flensborg og forhandling af pakning.
Geografisk tænker jeg, at pakningen foregår i DK hos NM?
Men Tyskland har jo fortsat et stort behov for omdeling af tryksager m.v. Så der kunne ligge spændende samarbejde.
Rulles sådan et samarbejde ud, må det kræve nogle distributionscentraler m.v. flere steder i Tyskland? Eller know how m.v.
Absolut interessant, håber vi snart får mere at vide herom.
Ligger langt i NM - og ikke mindre langt med koncernens transformation. Spændende.
TMSF
-
Heldigvis - om man vil - begynder Nordnetterne at købe op. Jeg synes det er lidt ærgerligt at de først kommer frem nu og ikke for 20 kurspoint siden, hvor man havde alle muligheder, men okay, vi kan ikke alle finde guldet på gaden

Vi må bare konstatere at der blev samlet fint op, og bliver købt op nu.
Hvad angår regnskabet, så tror jeg bare, at jeg kommer til at gentage mig selv. Det er godt nok svært at være pessimist og finde hår i suppen.
Jeg mener at Kåre Wigh har udtalt på et investormøde, at man pt. kan skalere produktionen i FK op med 50%. Med den omkostningsreduktion man har foretaget de seneste 2 år, så vil yderligere pakning for andre måske være det ben som FK Distribution mangler som sikkerhed i forhold til den politiske rumlen.
TMSF:
Kåre Wigh nedspiller totalt aftalen med Deutsche Post. Han har selv udtalt, at deres pakning er gået fra at tage 7 dage til 1 time, og det er derfor de kan minimere deres omkostninger i det omfang som har været tilfældet de sidste 2 år. Hvis man lige ruller den gennem hovedet, så kan jeg levende forestille mig, at der har stået nogle direktører fra Deutsche Post og spærret øjnene op under deres besøg
Jeg er sikker på, at man pakker for DP på deres jyske location.
I forhold til BeKey, så har det indtil videre ikke kostet mange millioner kroner at udrulle den infrastruktur. Det er jo en infrastruktur som de lavede fordi de selv havde et behov, men man kan let forestille sig, at nogle andre har samme behov i fremtiden og vil købe sig til denne infrastruktur.
Boligportal.dk er markedsførende og deres konkurrenter halser langt bagefter.
Ofir er ikke markedsførende og har det svært overfor jobindex.dk - men de skal blive ved med at udvikle portalen som de har gjort med boligportal.dk for lige pludselig vender det - NM har nemlig nogle dygtige udviklere.
På baggrund af gårdagens udmeldinger, beregning af forward P/E samt fremtidsperspektiver så hæver jeg mit kursmål fra 95 til 120. Det er ikke en anbefaling, men udelukkende en analytisk konklusion af de tal jeg selv beregner mine entry ud fra.
-
Niels
Tak for info om Pakning/DP/location. Det kan selvfølgelig godt være, at med den kapacitet de har i DK inkl. Jylland, så er det ikke noget tidsmæssigt problem at komme rundt i Tyskland. Endnu mere spændende.Thumbs up!
TMSF
PS Må dit kursmål holde!
-
Sea Limited og MercadoLibre er to af de nye spændende investeringer i NM's portefølje.
Jeg kender ikke disse to firmaer, men med blik for Amazons udvikling kunne det jo godt tænkes, at MercadoLibre er indkøbt med de super lange briller, og i håbet om en lignende fremtid. En slags safety first.
Respekt for, at NM har fundet 'gode' papirer de seneste år.
TMSF
-
North Media Update fra sidelinjen..
Nå nå så kom vi der op af

Enige i jeres andre skriverier om FA på selskabet
måske de har indset at vejen frem er mere information fra deres side og dette vist kun er begyndelsen til mere viden om hvad de har af ideer.Dagens Handel ....
Tja hvad skal jeg sige... Carnegie måske har sovet i timen og kommer først med nu.. nå ja hvis de mener det med så høj købsordre specielt sidst på eftermiddagen leveret af DDB 25000 stk. i en handel er der igen en storkøber der vil ind hurtigt... jeg gentager der vil komme flere toget køre nu
Den lægger an til et giga hop med det marked vi har for tiden.. så et godt råd her fra... hold fast og snup det udbytte, det peanuts i forhold til hvad der venter

-
Nu fortjener os fra sidelinjen sgu' også en skål. Efter sådan en uge, så er det okay at være selvfed.
Den er ramt lige i r....!I mit stille sind, så ville jeg ønske der var flere (af disse) tråde herinde, hvor indsigt møder gevinst.
Når man sidder som investor i et totalt underdrejet selskab og har smidt en overordentlig stor sum penge efter selskabet, så er det egentlig rart at andre sidder med samme følelser om "at det her er helt galt". Ikke fordi min mavefornemmelser tager fejl (aaah, okay det gør den måske en gang imellem), men mere fordi det gør indsigten langt mere indlysende og konstaterende.Jeg læste i øvrigt seneste regnskab fra SIG (tidl. DLH) at de har investeret for 5 mio. kr. i North Media ud af deres værdi på små 80 mio. kr. De fik et lille plus i min bog som ellers stort set kun var fyldt med minusser

Nu går der Gaja i den, så der kommer ikke flere kloge ord fra mig i aften.
-
Hej Niels, den skål er så velfortjent, har fulgt dine og andres indlæg om NM gennem længere tid, fedt at i giver indspark og informationer som man ville skulle bruge rigtig meget tid på, for at holde sig opdateret, fik købt positionen ind på den rigtige side af 50, så jeg tror også jeg deler den skål (-:
-
Hvor meget er North Medias aktiepotefølge så ikke steget juli/august ? .. Niels du må have svaret det jo lidt dit speciale
tænker bare der jo rigeligt med likviditet på selskabets konto mht. udbytte og opjustering.Ellers flot uge helt enig
så jeg siger også skål og lægger champagnen på køl.. 
-
Jeg skal prøve at finde tid til det.
De tre som trækker meget op er Amazon, Genmab og Simcorp. Når de går op, så er der meget der går NM's vej

Hvis nogen falder over en P/E under 6 med et dividend yield på 5,5% på andre virksomheder så siger i lige til!
-
En hurtig gennemgang viser at porteføljen er ca. 525 mio. kr. værd i dag inden åbning af dagens danske marked.
Jeg har rundet lidt ned på de nye poster indtil jeg har næste regnskab, hvor der bliver lidt mere sikkerhed omkring antal, da jeg jo ikke kender det nøjagtige købstidspunkt
Stærkt drevet af Simcorp, DSV, Mastercard og så den nye Sea Limited.
-
hmmm.. nu sydbank også begyndt at købe lidt op... lige om lidt ser vi endnu en storkøber der vil ind
der nogle der leger lidt med tanken ifølge mine beregninger -
Hej alle der følger North Media A/S
Så fik jeg lidt tid til at lave en opgørelse af NM's værdipapirportefølje. Jeg burde måske have ventet til på mandag, hvor måneden går på hæld, men jeg får simpelthen ikke tid til det pga. andre gøremål

Da jeg tidligere har kunnet læse mig til, at der er lidt tvivl om porteføljen, så lister jeg den lige.
Amazon
Simcorp
Genmab
DSV
Ørsted
Novo Nordisk
Mastercard
Visa
Teradyne
Microsoft
Sea Limited
Mercadolibre
Facebook
Fundamental ABC
Fundamental ABDDisse positioner havde en værdi af 533 mio. kr. pr. 28. august 2020.
North Media har altså en kontantbeholdning på ca. 708 mio. kr. ved likvidering af deres portefølje. Det er over halvdelen af selskabets værdi. Et forsigtigt skøn, hvis selskabet valgte at udbetale denne sum til aktionærerne ville det betyde at selskabet værdiansættes til ca. 625 mio. kr. med en P/E omkring 3 under forudsætning af at selskabet har samme indtjening som forventes pt.
Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv nu, men hvis nogle vil udpege selskaber for mig med samme skæve værdiansættelse der udbetaler udbytte med et yield på ca. 5-6%, så gør det gerne, for så er jeg særdeles interesseret

Hvordan denne virksomhed går under radaren i dansk finanspresse er helt ubegribeligt.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind