Peter Schiff og den mulige økonomiske nedtur

[bgadk]

Man gør klogt i at følge med i den generelle makroøkonomiske udvikling. Man skal bare ikke lytte til Schiff som er en charlatan som ikke ved hvad han snakker om.

Schiff er i øvrigt ikke økonom. Han har en almindelig handelsskole uddannelse og ville aldrig kunne få et job i nogen som helst økonomisk analyse afdeling.

[msn]

Det var da lidt af en arrogant holdning.
mvh Michael Schierning Nielsen, Aftenskole "økonom"

[bgadk]

Schiff dømmer sig selv, ved konstant at tage fejl og i øvrigt påstå ting, som alle som gider sætte sig ind i stoffet kan se er helt skævt.
Det er heller ikke specielt arrogant at afskrive creationister som insisterer på at menneskerne og dyrene blev skabt af Gud på 6 dage...

[msn]

no comment

[bgadk]

Som man ser den makroøkonomiske bane, så ville 2020 også se småskidt ud i USA. Ikke at der kommer recession, men væksten bare falder og falder, og vil nok ligge et sted mellem 0,5 og 1,5% i 2020. Langt fra vækst raterne i 2018 og 2019.
Det ville nok give lidt "tynd mave" på aktiemarkederne, i et normalt år....
"Problemet" er bare at 2020 ikke er et normalt år i USA. Det er valgår! Og aktiemarkederne klarer sig normalt godt sidst i et valgår. Og det vil måske også være tilfældet i 2020. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad markederne vil synes om Warren vs. Trump, men de vil nok være glade for Biden vs. Trump, med Biden som klar favorit.

Jeg vil mene at 2020 bliver rigtig svært at spå om. Især hvis USA og Kina holder våbenhvile Trumps valgperiode ud, fordi så er der åbent for flere erhvervsinvesteringer i Europa og Kina som vil trække humøret op der.

Hvis Handelskrigen eskalerer så er det ikke svært at spå om 2020, især hvis den udvides til også at være mellem USA og Europa.
Det bliver rigtig, rigtig grumt....

[Kongkurs]

De lave renter. mener ikke at kunne huske, at der historisk ser har været minusrenter før ???
Mener derfor, at minus renter er "unaturlige" - altså et tegn på store ubalancer i det økonomiske system.
Hvad en normal rente er? Svært at svare på - har selv oplevet 20% i slut '80 erne, men det hænger oså sammen med inflationen, som den gang var høj, og lønstigninger afbødede de værste effekter af det høje rente niveau....
Endnu har ingen i denne tråd forholdt sig til centralbankernes QE programmer (Pengetrykkeri/falskmønteri)
I historisk perspektiv, og set ud fra et investorsynspunkt vil en "naturlig" rente være omkring 3-5%. I det niveau er det muligt for investor at sikre opsparingen rimeligt i div. former for obligationer. (Afhængig af inflationsniveauet)..
At centralbankerne ønsker en vis inflation, skyldes udelukkende at alle penge er født som rentebærende gæld, som aldring vil kunne betales tilbage, men mindre der er en vis inflation til at "hjælpe" med det.
Man kunne - hvis man ville fjerne rente helt - og i stedet lægge en omkostning ind - vil du låne 100.000 så får du kun 90.000 udbetalt etc.
Uanset hvad, så er rente prisen på penge, og når penge er gratis, så er det lig med, at der er for mange af dem...
Men hvor bliver de af ? Jo ser man på formuefordelingerne, så ender de mange penge hos de 5 - 10% rigeste, rensten af ser dem ikke.

[Pensionisten]

Der er mange versioner af det gamle mundheld. På dette link et af de lidt mere udførlige - og måske et af de oprindelige https://www.moneywise.co.uk/news/2018-04-30‌‌/experts-dismiss-adage-sell-may-go-away-until-st-leger-day.
Ps - sorry, skulle have været placeret under forrige indlæg.

[bgadk]

I tidligere tider, så kostede det også penge at bevare sin rigdom. Ejendomme skal vedligeholdes og guld skal bevogtes. Det koster alt sammen. Så situationen er ikke unik.

Bare fordi noget ikke er sket for nyligt, betyder det ikke at det er "unaturligt".
"Ubalancen" består hovedsageligt af to ting:

• Befolkningsvæksten i den industrialiserede verden er stort set gået i stå, og mange steder så falder befolkningerne. Vi bliver ældre og ældre i gennemsnit.
  Ældre mennesker forbruger ikke lige så meget som yngre, og de forbruger flere services og færre "ting".
  Her er også et eksempel på at boliggæld og huspriser, ikke er specielt problematisk samlet, og mere drejer sig om intergenerationel fordeling af resourcer end uholdbar gældsætning.
  Den mest kapitalintensive ting som de fleste mennesker kommer til at eje, er deres bolig. Sålænge man skifter mellem forskellige ejerboliger så betyder det ikke så meget for den enkeltes gæld. Stiger huspriserne, så bliver både den bolig man sælger og den man køber mere værd. Det er når man går ud og ind af ejerbolig markedet at det har en effekt.
  Et ældre ægtepar som sælger deres ejerbolig for at flytte i en beskyttet bolig, får en masse penge ud i hånden. Enten sættes disse penge i banken, eller også så forbruges de på rejser m.m. til familien. Da ægteparret har alt hvad de skal bruge, så bliver der ikke forbrugt ret meget på ting. Og det forbrug som er, er typisk på services udenfor landets grænser.
  Langt det meste bliver dog typisk sparet op.

Førstegangs køberen er typisk ung, og tager en stor gæld (som skyldes til det ældre ægtepar i ovenstående eksempel). De forbruger ting, og også en del services (håndværkere m.m.).

Som man kan se, så betyder højere aktiv priser ikke særligt meget samlet. Flere penge flyttes fra de unge til de gamle, men samlet set så er samfundet hverken blevet særligt meget rigere eller fattigere, fordi forbruget hos dem som får pengene er minimalt.
Omvendt så vil mindre unge generationer medføre, at behovet for lån til forbrug bliver væsentlig mindre.
Dermed falder behovet for den slags lån, som medfører forbrug og dermed ikke kun flytter værdier mellem unge og gamle, som mere er en bogførings øvelse.

• Den teknologiske udvikling. Man kan i dag i de fleste sektorer med langt lavere investeringer producere langt mere. Tidligere tiders kapital intensive produktions apparat er historie. Det gør at erhvervsinvesteringerne er permanent lavere. I andre sektorer er der af teknologiske årsager monopolistiske tilstande eller "Barrier of Entry" er så høj, at ingen forsøger sig. Det mindsker også de samlede investeringer, fordi konkurrencen bliver mindre.

Samlet set så er efterspørgslen på penge faldende, hvilket i god markedsræson medfører lavere priser på pengene.

Du foreslår så at man skal sænke pengemængden for at presse renten op? Blot fordi du synes det er "Naturligt" eller bare fordi det tidligere har været sådan (dengang med flere unge og en anderledes teknologi)?

Hvorfor?
Vil du flytte endnu flere penge fra ung til gammel?
Vil du mindske forbruget endnu mere?
Skal vi lade de mindskende ungdomsårgange gå arbejdsløse?

[msn]

Adfærd: Er du urmenneske eller rationel investor, når det gælder dine investeringer: https://www.euroinvestor.dk/podcast/lars-christensens-verden-episode-29-styr-de-forraederiske-instinkter-paa

[Helge_LarsenPI-redaktør]

I forlængelse af podcasten vil jeg anbefale, at man hører denne lydbog.

(mofibo.com)

[Kongkurs]

Nej - jeg vil have de ultra riges formuer beskattet, så en del af de penge kan komme ud i omløb.
Og ja - så vil jeg have sænket forbrug, som ikke er bæredygtigt - men det er en anden snak.
Så tænker jeg, at vi ikke længere skal overlade styringen af pengemængden til bankerne. For de kan ikke styre sig - har aldrig kunne det - de uddeler paraplyer når solen skinner, og kræver dem tilbage, når det regner.
Du skriver, at efterspørgslen på penge er faldende - så forstår jeg ikke, at det er nødvendigt for f.eks. ECB at pumpe penge ud i markedet. At "trykke" flere penge øger jo ikke efterspørgslen på dem - tvært om?

[bgadk]

Formålet med QE kan være nogle af de følgende (ikke alle gør sig gældende på samme tid/i alle lande):

1. Sænke renterne på aktiver ude i markedet, i det tilfælde at de korte styrerenter ikke slår igennem i markedet.
2. Sænke de lange renter.
3. Presse penge væk fra sikre obligationer og ud i produktion (eller risikabel) placering.
4. Beskytte national virksomheder fra udenlandsk opkøb fordi kurserne er for lave (Japan).
5. Undgå angst og panik i markedet, når der er en fornemmelse for at aktører er i problemer eller når der er risiko for likviditets klemmer.

Håbet er at den samlede effekt er positiv på den produktive økonomi, ved at fjerne usikkerhed og sænke renteomkostninger og derved incentivere lånebaseret investering og forbrug.

Hvis renteniveauet på sikre aktiver falder så falder også afkastkravet på andre investeringer, hvilket gør flere investeringer interessante.

Genopstarten af QE i Europa anser jeg begrundet i 3) og 5). I Japan's tilfælde drejer sig om 3) og 4).

---

Hvis du beskatter de riges formuer, så opnår du:

1. De flygter ud af landet.

2. Du trækker penge ud af markedet (omend fra dem som ikke forbruger, men til gengæld investerer de).
   Den samlede negative effekt er ikke voldsomt stor så længe skatten er begrænset, men effekten er altså negativ på økonomien, medmindre du øger investeringerne på anden vis (altså omfordeler direkte eller indirekte).

Skat sænker pengemængden og forbruget. Det er derfor skattelettelser løfter økonomien (især hvis de gives til folk som vil forbruge pengene).

Hvorfor øger du ikke bare det offentlige forbrug?

---

Bankernes udlån er ikke et problem sålænge markedet regulereres rationelt.
Jeg har ikke set overbevisende argumenter for at et reserve bank system er overlegent til det nuværende system. Faktisk er problemet med udlån i dag i højere grad placeret udenfor banksystemet i alternative finansielle virksomheder.

[bgadk]

Men ja, vi er ved grænsen hvor den marginelle fordel ved klassisk monetær politik (selv suppleret med QE) er ret lille.
Fortsætter udviklingen af samme vej som nu, så begynder Funcional Finance og MMT at være interessante alternativer. Og de vil hjælpe - selvom Peter Schiff tror de vil skabens verdens finansielle undergang.

Jeg ser i øvrigt Kina, som et stort eksperiment ud i Functional Finance, selvom de ikke kalder det for det.
Det vil være bedst at de holder deres kapital marked lukket for ikke at skabe mere ustabilitet end godt er. Men det ser ud til de går den modsatte vej af strategiske årsager.....

[bgadk]

Jeg forsøger at være rationel i mine investerings beslutninger, men helst ikke mere end verden er det.

[Kongkurs]

Hvor de rige penge vil ende når de bliver beskattet adem, afhænger jo af, hvilken fordelingspolitik man vil føre. Personligt ville jeg tage fra de rige - som parkerer pengene i skattely, frem for at investere dem - og give dem til de fattige, som så vil forbruge dem. Dermed vil en beskatning ag de ultra rige, give større omsætning i samfundene.