Hvad skal jeg investerer i
-
Jeg ville anbefale at skele til Thorleif Jacksons portefølje på nordnet og hans indlæg på nordnetbloggen.dk.
Din bank vil sikkert pr default fortælle, at du bør have flest danske aktier (og selvfølgelig obligationer). Dette ville jeg dog passe meget på med, da de danske aktier er blandt verdens dyreste (målt på PE), så hvis jeg skulle vælge en investeringsforening ville jeg undgå dem med danske aktier. Men f.eks. Skagen Global og Skagen Kon-tiki ville være fremragende valg, hvis man ikke vil sidde og vælge enkelt-aktier.
-
Bankerne kan man ikke stole på, hvad angår investeringsrådgivning.
Tidligere i år gik jeg i banken for at høre hvordan de ville rådgive. Mere fordi jeg var nysgerrig end fordi jeg regnede med at følge deres råd. Jeg havde en kvart million på min lønkonto, da jeg bad om at tale med min "bankrådgiver".
Min bank kendte mig ikke særligt godt, selvom jeg havde været kunde i mange år: Jeg havde en lille kassekredit jeg næsten aldrig brugte af, og en lønkonto med en god indtægt. Engang i mellem blev der kortvarigt sendt større beløb via min bankkonto (investeringer, som min bank ikke vidste noget om).
Og det var ikke særligt godt, hvad banken foreslog mig. Der kom en række forslag, som jeg alle takkede nej tak til fordi jeg allerede havde sat mig ind i sagerne, og kunne se at forslagene mere var møntet på at give indtægt til banken end at give indtægt til mig.
Specielt irriterer det mig, at jeg blev rådet til (efter først at have afvist to endnu værre råd) at investere i dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger der performede dårligere end markedet - fordi de hvert år skulle betale 0,5-1% af den investerede kapital i returkommission ("henvisningskommission" kaldes det, så det ikke lyder så grimt) til banken. Det burde være ulovligt at give den slags råd uden i det mindste at oplyse om returkommissionen.
Desværre er det alt for almindeligt. Jeg læste for nyligt en analyse, som viste, at de returkommissioner bankerne får fra dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger er nok til at lønne 7000 medarbejdere på fuld tid. Men så meget tid bruger bankerne næppe på investeringsrådgivning. Det mest almindelige er nok 10-15 minutter hvert andet år for den gennemsnitlige investeringskunde.
Sjovt nok påvirkede dette møde ikke mit forhold til banken negativt, selvom jeg takkede nej til deres råd. Tværtimod føler jeg i dag endnu mere respekt fra bankens side. Det er måske fordi de fandt ud af, at jeg ikke bare var endnu et får der skulle klippes, men en der passer på sine penge.
-
Det er svært for mig at råde dig. Dels fordi ingen helt kan forudsige markederne, og rådgivningen derfor senere kan vise sig at have været dårlig. Og dels fordi jeg ikke kender din samlede økonomi, hvor lang tid du har til pensionsalderen, eller hvor risikovillig du er.
Men jeg vil alligevel gerne dele et par tanker:
Først ville jeg sørge for ikke at have gæld. Især ikke dyr gæld. At betale sin gæld ned er risikofrit; investeringer er aldrig fri for risiko. Har du dyr gæld, og kan reducere din pensionsindbetaling for at betale gælden af, så gør det først. Et billigt lån i huset er lidt anderledes, og hvis det er fastforrentet til en god rente ville jeg beholde det.
Hvis gældsspørgsmålet er afklaret kommer næste spørgsmål: Hvem skal man spørge til råds om hvor pengene skal placeres? Her kan man ikke stole på bankerne, som jeg skrev i et andet indlæg her i tråden. Og jeg ville også være temmelig skeptisk overfor investeringsrådgivere eller virksomheder der annoncerer med "gode" investeringer. Hvad er deres motiv, hvis ikke at tjene penge til sig selv på din bekostning?
Det bedste efter min mening er selv at sætte sig lidt ind i tingene.
Aktier regnes generelt for den bedste investering, men også den mest risikable. på grund af de store stigninger vi har set i aktiemarkederne de seneste år, er de måske lidt mere risikable: Aktierne går op og ned, og lige nu er de langt oppe. Alligevel ville jeg sætte en pæn del af pensionspengene i aktier. Hvor meget kommer an på din risikovillighed: Jo mere villig du er til at tage risiko for at en del af din investering går tabt, jo mere bør du sætte i aktier. Uden at kende din situation ville jeg gætte på, at det bedste for dig ville være at placere mindst halvdelen af din kapital i aktier.
En alternativ aktivklasse til aktier anbefales ofte til en del af ens investeringer. På den måde reducerer man sin risiko for tab mere end man reducerer afkastet af sin kapital.
Her er Obligationer det, som oftest anbefales. Selv synes jeg ikke Obligationer er så interessante lige nu. De lange Obligationer vil falde i værdi, hvis renten stiger. Og de korte Obligationer giver ikke afkast nok til at dække inflationen, medmindre man går ud i de mere risikable Obligationer.
Men Obligationer er gæld - penge du låner andre, på samme måde som hvis du sætter penge i banken. Så et alternativ til Obligationer - specielt når din kapital ikke er større - kunne være at placere en del af din pension på en højrentekonto. Men pas på: De banker der har de største problemer giver ofte de højeste renter fordi de mangler pengene. Hold dig evt. til under 750.000 kr. per bank for at indskydergarantifonden dækker.
Hvad aktierne angår mangler jeg stadig at svare på spørgsmålet: Hvilke aktier? Det er et spørgsmål, som ingen reelt kan svare på. Det er svært at forudsige fremtiden, og alle i aktiemarkedet forsøger hele tiden, og prissætter aktierne i forhold til forventningerne.
Hvis man er god til at læse regnskaber og vurdere selskabers værdi, er det bedste og billigste nok selv at finde en række selskaber, og købe deres aktier direkte. Her bør man sprede sig på flere forskellige selskaber for at reducere sin risiko for tab.
Ellers er en passiv investeringsforening - som andre her har anbefalet - en rigtig god ide. De spreder risikoen for dig, og tager en lav pris for det.
-
Hey Pirate!
til et møde i Dansk Aktionærforening i Odense stillede Maj Invest op til gevaldige øretæver. De ville gerne fortælle om foreningen og deres fortræffeligheder, men investorerne ville kun høre om henvisningsprovision m.v. Repræsentanten var under kraftig beskydning. Ingen troede jo på eller havde oplevet, at banken kontaktede dem i år2 for at rådgive og hvorfor skulle de så fortsat have penge ?
Vi snakker om et mega-stort beløb for bankerne. -
Det er naturligvis svært at give dig et klart råd.
Du kan selvfølgelig bare vælge en index-forening eller en ETF. Men hvorfor ikke prøve at slå markedet?
Jeg synes, i modsætning til de andre, at det kan være en god ide med et møde i banken. På den måde kan du oven i købet få lavet en risikoprofil. Denne kan du evt. koble op på en beta-strategi. Så er det bare, at finde dit referencemarked.
Det er klart, at investeringsforeningerne tager sig betalt for forvaltningen, da de jo prøver at slå markedet - i hvert fald nogle af dem!
Umiddelbart vil jeg anbefale en aktiv forvaltning, i stedet for en passiv. Så jeg vil ikke anbe-fale bare at investere i ETF'er eller index, hvis ikke du går ud og ind en gang i mellem.
-
At slå markedet kræver hårdt arbejde. Der er ikke noget i mikkels indlæg der indikerer, at det er den vej, han har lyst til at gå.
Hvad er grunden til at du anbefaler aktivt forvaltede fonde, JesperDR? Alle undersøgelser viser at de passive slår de aktive.
-
Det giver ikke mening at tale om afkast uden samtidig at tale om risiko. Det er jo ikke svært at få et højt afkast, hvis man samtidig er villig til at påtage sig en stor risiko for at tabe sin kapital.
Hvor de passive investeringsforeninger typisk laver en klassisk risikospredning ved at dele investeringen ud efter et indeks, "gambler" de aktive investeringsforeninger typisk lidt mere med investorens kapital. Det giver et lidt højere afkast, men også en større risiko.
Spørgsmålet er så, om det lidt højere afkast er den højere risiko værd. Efter min mening er det ikke.
Og så er der den etiske vinkel: Jeg ønsker ikke at placere min kapital i alt for uetiske virksomheder. Og jeg finder de aktive investeringsforeningers praksis med den skjulte returkommission til bankerne, hvor de hvert år diskret tager typisk 0,3-1% af investorens kapital og giver den til banken, for dybt uetisk.
-
at råde en nybegynder til at prøve at slå markedet er simpelthen ikke ok.
at slå markedet betyder at gøre det bedre end halvdelen af alle alle. dette inkluderer amatører, som har været i gang i årevis og professionelle, hvis job det er at kende til markedet og firmaer i det.
du kan ikke forvente at gøre det bedre end gennemsnittet, hvis ikke du er villig til at bruge tiden dette vil kræve, og selv da er det svært - for hver person som slår markedet må der nødvendigvis være en som ikke gør. -
Her et eksempel på 3 porteføljer bestående af de samme 24 aktier.
På årets sidste handelsdag indkøbes for samme beløb (næsten) i hver af disse 24 danske LargeCap aktier. Handelskursen er sat til Lukkekurs. Beløbsstørrelsen er lig med hvad det ville koste at købe 1 stk. Maersk B. Aktie, dette beløb købes der så ind for i hver af de resterende 23 emner.
Der er ikke medregnet udbytter i perioden og aktierne handles ikke. Der er således tale om en passiv investeringsprofil.TA'nkevækkende!
Gode hilsner
http://ifta.dk/
-
Min holdning om at holde mig fra alt for uetiske virksomheder kommer mere fra praktisk erfaring end den er politisk. Denne erfaring har jeg fra en lang periode i mit liv, hvor jeg var involveret i en lang række især små virksomheder.
Det er min erfaring, at virksomheder med en god forretningsmoral i længden klarer sig bedre end mindre etiske virksomheder, der prøver at snyde og platte kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
Jeg har intet imod, at virksomheder - heller ikke banker - Tjener penge. Heller ikke, at de tjener styrtende, så længe de har en rimelig god forretningsmoral.
Men jeg forsøger at navigere uden om forretninger, som ikke er helt fine i kanten - også selvom alt foregår inden for lovens rammer. Her er det simpelthen min erfaring, at risici for tab er større, og langt sværere at vurdere.
Jeg burde måske have nævnt, at passive investeringsforeninger også betaler returkommission til bankerne, men det er i langt mindre størrelsesorden. Og jeg har mere travlt med at brokke mig, hvis nogen forsøger at platte mig for 1000 kr, end hvis beløbet kun er 50 kr.
Så når jeg holder mig fra især de aktive investeringsforeninger er det ikke fordi jeg vil sætte mig selv op på en piedestal, men fordi jeg her ser nogle risici jeg gerne vil undgå.
Den mest alvorlige risiko jeg ser, er risikoen for et uigennemtænkt politisk indgreb af populistiske hensyn og/eller for at fylde et nyt hul i statskassen. Hvis for eksempel returkommissionen blev forbudt, ville især de aktive foreninger stå med et kæmpe problem, da de ikke har nogen salgsorganisation eller erfaring med markedsføring.
-
Nu må du ikke lægge mig ord i munden. Jeg har ikke skrevet, at min etik gradbøjes efter beløbets størrelse. Jeg skrev, at jeg har mere travlt med at brokke mig når beløbet er større, og håber du kan se forskellen. Og nej, jeg vil heller ikke investere i "Danske Invest Indeks Small Cap som er passiv".
I min definition er en aktiv afdeling en, som følger en aktiv investeringsstrategi, mens en passiv afdeling følger en passiv strategi. En passiv investeringsstrategi er ikke nødvendigvis at følge et indeks, men indebærer, at der kun handles sjældent for at rebalancere portefølgen til de valgte vægte. En aktiv strategi går ud på at finde aktiver man ikke mener markedet har prissat korrekt, og handle disse aktiver i forventning om, at markedet senere prissætter dem mere korrekt.
Da jeg har fravalgt de aktive foreninger, har jeg ikke undersøgt risici nærmere. Men lige som dig har jeg konstateret, at de generelt har højere beta end de passive. Og beta regnes af mange som en metrik for risikoen. (Man kan så diskutere, om beta er velegnet til at måle risiko for tab, da beta ikke kender forskel på fald og stigninger i prisen.)
Du har måske en anden holdning, men du må finde dig i, at jeg som investor synes det er dybt uetisk, hvis en investeringsrådgiver - i stedet for at rådgive uvildigt - anbefaler investoren at placere sin kapital et sted, som i det skjulte hvert år betaler en returkommission til rådgiveren.
Det er netop det der sker, når bankerne i dag råder deres kunder. Og det er ikke småpenge men over tre milliarder bankerne hvert år får i returkommission.
Investeringsforeningerne er ikke helt uskyldige i denne sammenhæng. De ved godt, hvordan det foregår, blandt andet fordi det er dem der hvert år betaler de tre milliarder til bankerne.
-
De undersøgelser jeg referer til går på, at over en kam, er de passive bedre end de aktive. Og det er klart der er undtagelser. Hvis ikke jeg påtog mig at investere selv, kunne jeg godt finde på at lægge nogle æg hos f.eks. Kristoffer Stensrud (Skagen Kontiki), Brian Bares (small cap US) eller Thorleif Jackson (branche vindere world wide), da de har en lang god track record, og fordi jeg forstår og tror på deres approach og investeringsfilosofi. Men jeg er da usikker på at den track record er lang nok til at udelukke heldfaktoren og til at retfærdiggøre de ca 2%, som de tager årligt. Men et er sikkert, hvis ikke en aktivt forvaltet fond gik efter underanalyserede områder, ville jeg aldrig lægge mine penge hos dem. De er nødt til at være i markeder, hvor chancen for mispricing er størst, ellers tror jeg ikke på at de kan skabe alfa/værdi.
PMPirate, jeg deler ikke rigtigt dit synspunkt omkring at de aktive gambler for meget. Faktisk har synes jeg problemet er det stikmodsatte, nemlig at fondforvalterne gør alt for ikke at skille sig ud og at lægger sig så tæt på indeks som muligt, og samtidig kræver en fee for det. Det gør de af jobsikkerhedshensyn og håber så at kunderne ikke ser dem i kortene. Problemet er, at de seneste ti år er deres dirty secret ude i lyset. Det er også vidt kendt i dag, hvordan dårligt performende fonde blot skifter navn eller skifter reference benchmark efter forgodtbefindende.
For få måneder siden talte en af Swedbanks topchefer over sig, og indrømmede at de lagde sig tæt på indeks, hvilket førte et ramaskrig med sig.
På hedgefond-siden har vi det modsatte problem pga deres 2-20 struktur, hvor en stor del af deres løn kommer, når de outperformer, hvilket kan give incitament til at gå efter høj reward, men endnu højere risiko slags aktier.
-
"Det er ikke noget jeg har konstateret at aktive afdelinger har højere beta end passive, det er bare en logisk følge af ovennævnte definition."
Det er jeg ikke enig i. Du kan let have lavere beta som aktiv forvalter hvis du vælger flere blue chip, eller generelt aktier med lavere beta, end det som er gennemsnittet i indekset. Lad os sige du som aktiv forvalter vælger alle i OMX20, undtagen Vestas og Genmab, så vil din beta ligge under indekset, ret markant endda. Så indeks er ikke lig lav beta. Stockholms Large Cap liste er heller ikke for the faint of heart, pga. de mange cyckliske aktier i den.
-
Når afkastet i aktive investeringsforeninger skal risikojusteres bruges mere avancerede metoder end beta.
Forskning i USA de sidste 50 år viser som regel, at efter omkostninger, så underperformer to ud af tre aktive investeringsforeninger i forhold til passive. Ydermere, den bedste tredjedels merafkast er ikke stort nok til at retfærdige gøre at det er mere sandsynligt at man vælger en forening der underperformer.
-
hvis risiko måles som chancen for at tabe penge, så er det ganske givent at højere omkostninger indebærer højere risici.
aktivt forvaltede investeringsforeninger klarer sig ,gennemsnitligt og hen over tid, ikke bedre end passivt forvaltede. masser af undersøgelser siger enda de klarer sig værre, af den simple grund at det er meget svært kontinuerligt at slå markedet. meget ofte er de sidste 3 eller 5 års bedst performende fonde, de næste års gennemsnitlige eller tabende fonde. og folk har en tendens til at vælge fonde ud fra netop de sidste års reaultatrent matematisk er risikoen større for en aktiv fond også.
åop er højere, og fonden beskattes for de mange handler. for ikke at klare sig værre end gennemsnittet (indexet) skal aktiv forvaltning altså tjene flere penge end den passivt forvaltede fond.desuden, som en anden nævnte, skal aktivt forvaltning gerne slå markedet (hvorfor ellers benytte sig af det). sådan et forsøg indebærer ganske automatisk en risiko for at gøre det værre end markedet. altså, en større risiko end den billige, passive index fond.
det skal selvfølgelig siges at i denne sammenligning skal dr tages højde for at passive fonde ikke er gratis, og ej heller er de alle index baseret. mit hovedformål er blot at illustrere at den billige index fond indebærer mindre risiko end en dyrere aktivt forvaltet fond. -
Hej Bryan
Hvis man nu kunne finde ud af foreningens investeringsstrategi om de vil afsløre denne, så burde man kunne finde et godt afkast. Jeg tænker a la denne artikel: http://greenbackd.com/2012/05/07/how-to-beat-the-little-book-that-beats-the-market-an-analysis-of-the-magic-formula/Jeg er selv mest til en konjunkturmodel, men vil ikke afvise af inddrage value-foreninger efter at have læst denne artikel: http://greenbackd.com/2014/06/30/performance-of-value-during-market-drawdowns-june-1951-to-december-2013/.
Value-aktier blev ramt hårdt i 2007/2008, men var også hurtigst ude af startblokken. -
Gode betragtninger, Bryan ! Applaus
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind