VESTAS ER STRONG BUY
-
Tror at Vestas er blevet klog af skade. De sælger nu kun vindmøller som de kan tjene på.
Markedet har været meget trængt prismæssigt, og Vestas´s konkurrenter har taget mange tabsgivene ordrer, og er ved at sælge sig ihjel.
Tror at det er derfor at ordreindgangen hos Vesta de sidste 6 måneder har været vigende
-
Der var for et stykke tid siden en analytiker som sagde, at Vestas havde et problem fordi dens gæld jo skulle betales inden for en middelkort årrække og han kunne ikke komme frem til i sit regneark hvordan Vestas skulle kunne tjene nok cash flow til at betale hele gælden til forfaldstid.
Hans argument tager overhovedet ikke hensyn til, at det jo er helt normalt at en virksomhed har gæld, så hvorfor må Vestas ikke også have gæld. Vestas nedbringer selvfølgelig noget af sin gæld, men når den sidste gæld forfalder så er det jo helt normalt at optage en ny gæld. Og hvorfor skulle Vestas ikke kunne det. Man må formode, at de trods alt står i en lidt bedre situation om to år (må man håbe) end nu, hvor det jo har lykkedes dem at låne penge, på trods af en vanskelig situation.
Jeg ved godt, at du nok ikke helt tænker ligesom analytikeren, når du nævner de 600 mio.eur, men bare lige for en sikkerheds skyld så nævner jeg ovenstående, blot for at slå fast, at virksomheder godt må have gæld og normalt sagtens kan refinansiere.....
-
Selv efter de store nedskrivninger på fabrikker og goodwill på 5 mia.kr. så har Vestas stadig en Egenkapital der er højere end selskabets værdi på børsen. Et selskabs værdi er ikke lig egenkapitalen, men en egenkapitals værdi udtrykker trods alt noget om hvor dyrt det ville være, at starte et tilsvarende selskab. Der skal investeres i fabrikker, i udvikling/goodwill/patenter. Dertil kommer alt det som ikke står i balancen, nemlig goodwill relateret til den erfaring Vestas og dens medarbejdere har, den høje sikkerhedshistorik deres produkter har, deres kunderelationer mv.
Når en virksomhed ikke tjener penge og man tror på der er en fremtid for selskabet, så synes jeg egenkapitalen repræsentere et vist minimum en virksomhed bør værdiansættes efter. I dette tilfælde er det fejlagtigt at kigge på P/E værdier. Alene Vestases patenter repræsenterer en værdi. Skulle man værdiansætte Vestas så burde man faktisk splitte service devisionen fra og kigge på den alene. Alene her er der værdier, som kunne retfærdiggøre den nuværende børskurs. Er aktiverne tilstrækkelig nedskrevet, så burde det ikke være helt galt at bruge egenkapitalen som en rettesnor. Fortsætter virksomheden ikke med at tjene penge i det uendelige ja så er aktiverne i balancen dog mindre værdi og dermed også egenkapitalen. Så skal de værdiansættes til det de kan afvikles til i en salgssituation.
Jeg er enig med Nordea i, at Vestas er en mulig rekonstrukstionskandidat og har et stort potentiale kursmæssigt hvis det lykkedes. Vestas kan fremover holde sig kørende ved et lavt aktivitetsniveau. Tænk på hvad der sker hvis aktivitetsniveauet stiger en smule. Det er penge lige på bundlinien. Aktiemarkedet er op til et år foran og hvis tiltroen til Vestas er ved at komme tilbage, så kan dette afspejles i kursen og derfor kan kursen gå væsentligt højere end vi lige kan forestille os muligt lige nu. Markedet kan allerede have øjnene på mulighederne for et trimmet Vestas i 2014. Usikkerheden er stor, så nyheder der be- eller afkræfter at Vestas er på rette vej kan give store udsving i kursen.
Jeg er dog selv overbevist om, at der er mulighed for at vi nu har set bunden for Vestas. På Q4 Webcasten der så man en utroligt stor-smilende Ditlev Engel. Hvis man ellers kan ligge noget i det, så har Vestas fremlagt konservative forventninger for 2013, med mulighed for opjustering i løbet af 2. halvår. Selv hvis Vestas kun kommer ud med det de lover, så vil markedet være tilfreds og tiltroen til Vestas er kommet tilbage. Hvad kursen så retfærdigvis burde være skal jeg ikke kloge mig på, men psykologi betyder meget hos Vestas, så kursen kan sagtens kommer langt over hvad den måske burde være ifølge et regneark......
-
.......og der er stadig plads til lidt fremtidige underskud og flere nedskrivninger på aktiverne det kommende år eller to inden markedsværdien af selskabet ryger under egenkapitalen (indre værdi)......
-
Alle producenter har avanceret styring af pitchen, det var der også i den 2 MW mølle som jeg var med til at udvikle for min tidligere arbejdsplads kinesiske kunde. Vi havde hyret et meget kompetent dansk firma som har specialiseret sig i sådanne løsninger.
Det vil blive spændende at se om det med lavere COE på V164 så kommer til at holde når (((hvis))) den kommer.
Lavere tårne betyder ikke helt så meget offshore som onshore da der hvor vinden bliver konstant er lavere på vand.
Og et lavere tårn vil sikkert nedsætte lasterne på fundamentet.
Men det er jo godt at der er forskel og ikke alle møller er ens, og det bliver spændende at følge. -
Jeg tror nu det er omvendt
Men sådan er der jo så meget..... -
Enig i at en virksomhed sagtens kan refinansiere, og I Vestas tilfælde kræver det man får vendt cashflow above and beyond. Det gør man til dels ved færre investeringer. Men tidshorisonten er af kortere natur.
-
Hej Jack, jeg har tidligere argumenteret for at indre værdi ikke var en brugbar metode til at værdiansætte Vestas på det tidspunkt.
Det var klart at der måtte komme nedskrivninger. Det er så startet/gjort nu - og man kan blot håbe Dag har trumfet igennem at alt skulle tages i en omgang (og konservativt). Det vil genopbygge nogen tillid, hvilket jeg tror vi ser nu.
Hvis du har været en del af diskussionerne på forskellige fora længe, vil du se mange har klinget sig til fx I/K 94 kr/aktie... ".. så det kan ikke gå galt...". Det er ikke et stærkt argument for opkøb. Deraf kommer min kommentar. Intet andet.
Og jeg håber du har ret vi ser opjusteringer fra her.
-
Forskellen på 10 m/s og 11 m/s er omtrent 30% mere energi. Nu har Siemens møllen et større rotorareal pr. kW, men det er alligevel muligt at opnår højere kapacitetsfaktorer med Vestasmøllen end med Siemens møllen. Samtidigt opnår Vestasmøllen en prisfordel ved det mindre rotorareal, og en prisfordel på fundamentet ved at det er en større mølle.
Alt i alt er det meget svært at se, hvordan Siemens møllen skal konkurrere på de bedste vindplaceringer. Ved under 10 m/s er situationen derimod ikke så entydig, fordi Siemens møllen der vil opnå højere kapacitetsfaktor.
Det jeg prøver at vise dig er, at det ikke er entydigt hvem der laver den bedste mølle, og på nogle parametre er Vestas møllen Siemens møllen langt overlegen. Derfor vil den også være interessant for gode vindplaceringer.
I det hele taget er vindmøllemarkedet på vej ind i et paradigmeskift, hvor det gælder om at finde den bedste mølle til den konkrete placering (sådan har det i princippet altid været, men nu er møllerne meget mere optimerede til specifikke ting).
Jeg er fortsat meget uenig i, at Vestas skulle være bagud på R&D. Jeg mener de er klart forrest når det gælder optimering af rotoren, hvilket er en væsentlig del af årsagen til, at de har en 11 m/s mølle på vej, mens Siemens ikke har. At kunne håndtere højvinds-sites er en klar konkurrenceparameter i Nordsøen og Atlanten.
-
Jeg forstår dig og ja det er meget spændende at se fremtiden.
Jeg ved godt at placeringerne er vigtigt, mener endda det var en af grundene til at Vestas købte deres supercomputer.
Det er, udfra tidligere samarbejdspartnere, mit indtryk at der er stort fokus på både at klemme de sidste få % ud af rotoren, men også aktivt reducere lasterne, og der er firmaer i DK som lever af dette. -
Det er nok mest kombinationen af høj nyttevirkning og lave laster der er et hit. Hvis det bare gælder om at vride de sidste procenter ud af rotoren vinder Enercon.
Det skyldes at hele deres møllekoncept er skruet sådan sammen, at de kan bruge mange flere penge pr. m² rotor end konkurrenterne kan.
-
Kan du uddybe det lidt nærmere, evt. på mail ?
-
Ja, ganske kort. Enercon har en mangepolet synkrongenerator (som Siemens), men i modsætning til Siemens arbejder Enercon med en traditionel synkrongenerator uden permanente magneter.
Derfor er deres generatorer ganske tunge og har en stor diameter i forhold til andre møllers. For ikke at få alt for store generatorer er de derfor nødt til at holde en høj omløbshastighed på rotoren (derved kan poltallet sænkes), hvilket naturligt fører til et design med korte rotorer og store generator-effekter. Samtidigt foretrækker de høje navhøjder, da dette også øger rotorhastigheden.
Da deres generatorer er så store (og dyre), og tårnene er så høje (og dyre) samtidig med at rotorerne er så korte (og derfor relativt billige), kan det økonomisk betale sig for Enercon at betale merprisen for aerodynamisk optimering af vindmøllerne med ting som wiglets (dem kender du også fra jagerfly, som de små knæk ude ved vinge-enderne for at mindske turbulenser) samt komplicerede vingesnoninger inde ved navet for at optimere mængden af effekt fra den inderste del af rotoren.
Samtidig har Enercon holdt fast ved forholdsvis brede rotordesigns (som giver god mening ved korte rotorer, fordi de udnytter vinden lidt bedre), mens andre fabrikanter bevæger sig mod stadig smallere vingedesigns for at reducere lasterne på tårn, maskineri og fundament fra de stadig længere rotorer.
Her kan du se et billede af sådan en avanceret rotor. Bemærk også den store generatoreffekt i forhold til rotorstørrelsen: http://www.enercon.de/de-de/megawattklasse.htm Møllehusets form er optimeret til at rumme en generator med stor diameter.
-
EU vedtager stærkt grønt budget
-
En gammel nyhed, men det handler om fremtiden.Kan Dong og Vestas samarbejde påvirke MHI aftale om V164? Hvem er "flere forhandlingspartnere" som Vestas skriver om?
http://cleantechnica.com/2012/12/14/dong-energy-team-with-vestas-on-development-of-next-generation-wind-turbine/ -
Japan Wind Power Association (JWPA) offentliggjorde "Wind Power Potentiale og langsigtede mål sammen med den køreplan Version 1,1" på 2010/01/15. Og det blev revideret den 2010/06/30 som Version2.1. Nu JWPA har frigivet version 3,2 som nedenfor;
-
Langsigtet målsætning
I 2050 vil vægten af vindkraft energiforsyning være mere end 10% af den samlede indenlandske efterspørgsel.
Kapacitet for vindkraft generator i 2050: 50GW
Catch kopi: Fifty / Fifty -
Vejkort
2020: 11.3GW
2030: 28.8GW
2040: 46.2GW
2050: 50GW
-
-
Den gamle oliestat Texas går mod sol og vindenergi.
http://www.evwind.es/2013/02/10/texas-poised-to-double-wind-energy-output/29036/ -
Ca. 93.000 vindmøller på 3MW kan 100% forsyne bilparken i US med El. Hvor meget plads kræver det så. Se link
Wind-Powered Electric Vehicles -- Space Needed = 1 Disney World
How much space would we need for wind-powered electric vehicles for every US citizen? Just one Disney World.
CleanTechnica (cleantechnica.com)
-
Ja DET er da til at forstå. Citat fra dit link:
"To power 254.4 million EVs (electric-vehicles), we would need 92,973 3MW turbines. At 0.25 acres per turbine, the total land required would be 23,243 acres.
For some perspective, the island of Manhattan contains 15,168 acres; Disney World covers 30,500 acres; and Washington, DC covers 43,712 acres.Add in some losses for transmission and battery charging and the point is that we could get all the electricity needed to charge every car and light truck in the US with two Manhattans, one Disney World, or less than one Washington, DC."
Jeg kan huske for knap et par år siden, at Vestas i en regnskabs-rapport og Ditlev Engel på den efterfølgende pressekonference viste HVOR lidt af Nordsøen der skulle bruges til havvindmøller for at forsyne hele Europa med elektricitet.
Det var dengang, man stadig troede på vind som en af fremtidens væsentlige energikilder. (Og det var også inden 3x15 blev skippet endeligt, også af Vestas.)
Det er tankevækkende, at vi allerede begynder at se den slags visioner igen. Det er også tankevækkende, at vi inden for meget kort tid har set politikere sætte handling bag ordene: PTC-støtteordningens forlængelse i USA, de japanske intensioner og senest det nye EU budget.
-
Jeg tror, det var ved halvårsrapporten for 2011, som kom i august 2011, at det blev illustreret, hvor lidt af Nordsøen der skulle plastres til med vindmøller for at forsyne hele Europa med elektricitet.
Anyway: Min pointe er, at måske er vi ved at vende tilbage til mere normale tilstande - og det er de seneste få år som har været de unormale. Tilbagevendingen til det normale er sker muligvis overraskende hurtigt.
Efterhånden vinder den grønne dagsorden frem igen - og efterhånden bliver det tydeligt, at Vestas' turn around er en succes.
Så kan det komme til at gå meget hurtigt opad for Vestas-kursen - herom er jeg helt enig med tråd-starteren.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind