Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

Kbh Lufthavn: Kursen tilsiger at indløsningstilbud er tæt på

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
0 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • P Offline
    P Offline
    ProinvestorNEWS
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

    Den 2/12 meddelte finansministeren, at staten havde købt yderligere aktier i Københavns Lufthavn så ejerandelen var på godt og vel 98 % til en betydelig "kurspræmie." De kommende dage og uger kan der meget vel komme et tilsvarende indløsningstilbud til porteføljeaktionærerne.

    2/12 handlen

    Finansministeren meddelte den 2/12, at staten havde øget sin ejerandel i lufthavnen efter køb af ATPs aktier, jævnfør denne meddelelse. Dermed kom staten til at eje meget tæt på hele Lufthavnen.

    Køb skal godkendes i EU

    Aftalen var "foreløbig" i den forstand, at den skal godkendes af konkurrencemyndigheder i EU. Det er og var statens intention at den efter handlen langsigtet skulle forsøge at sælge sig ned til en majoritetsandel på 50,1 %.

    En håndsrækning til ATP?

    Politikernes officielle reaktioner på handlen var, at den var en af den slags "tilbud, som man ikke får så ofte". Reelt er det dog en sandhed med modifikationer af ikke mindst 3 årsager:

    For det første var der tale om en meget betragtelig og usædvanlig kurspræmie på tæt på 100 %
    For det andet prisfastsætter det Københavns Lufthavn meget højere end andre lufthavne.
    For det tredje er det et åbent og godt spørgsmål om man kan sælge sin andel ned til 50,1 % uden at staten derved lider et meget betydeligt kurstab. Aktiekursen var trods alt på et helt andet niveau forud for handlen, og indtjeningen og -forventningerne har ikke ændret sig. I fald der skal gives en betydeligt afslag vil det være muligt at sætte en pris på den politiske kapital, der er blevet betalt for at undgå at ejerskabet kom på det "forkerte" hænder og hvor stor håndsrækningen har været til ATP, som har haft betydelige udfordringer med deres aktieafkast i 2024. Jeg har tidligere skrevet om denne politiske kapital

    Tilbudspligten kalder

    I fredags var der en bemærkelsesværdig prisudvikling i "lukkeauktionen" (sluthandlen mellem 16.50-17.00). Aktien er ikke normalt meget omsat (staten sidder på 98%+ og det frie flow er yderst begrænset). Under en vis omsætning steg aktien til 6600.

    Aktuel kurs stadig 4 % under "tilbudsprisen"

    Staten har pligt til at tilbyde porteføljeaktionærerne, at de kan sælge deres aktier på de selvsamme vilkår, som staten har betalt ATP. Det svarer til ca. kurs 6870. Der er gået lidt mere end 3 måneder siden handlen blev foretaget og siden, må det gælde, at Finansministeriet på vegne af staten har ansøgt EU om godkendelse af handlen.

    Bliver tilbuddet fremsendt i marts?

    Fredagens kursudvikling er næppe tilfældig. En behandlingstid på 3 måneder for en godkendelse kan være normen, og mon ikke fredagens lukkekurs er en spekulativ kursudvikling forud for offentliggørelse af det tilbud, som er pligtmæssigt, og som meget vel kan blive fremsendt i løbet af marts måned.

    Figur: Kursudvikling, Københavns Lufthavn, 1 år

    Kilde: Nordnet

    124948_image001_72_.png

    1 Reply Last reply
    2

    Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

    Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

    With your input, this post could be even better 💗

    Tilmeld Log ind

    • Log ind

    • Har du ikke en konto? Tilmeld

    • Login or register to search.
    • First post
      Last post
    0
    • Debatforum
    • Seneste
    • Populære
    • Bruger