Hvordan skal man måle performance?
-
Hej alle,
Som I sikkert har hørt i mine seneste videoer, så har jeg lovet en lille video om de såkaldte sharpe- og sortino ratios.Jeg ved godt, at dette kan lyde lidt nørdet, men det er nogle begreber, der er meget vigtige at kende til, hvis man vil vide, hvordan ens portefølje i virkeligheden klarer sig ift. andre eller i forhold til markedet.
Så brug 13 minutter her på at blive en smule klogere på, hvordan performance i virkeligheden bør udregnes.
-
God video der forklarer hvorfor man er nødt til at kigge på den risiko man løber før man kan sammenligne afkastet på forskellige portefølger.
Afkast og risiko følges altid ad, så ved at løbe en højere risiko kan man altid få et højere afkast, selvom det ikke nødvendigvis er en god ide.
Jeg plejer at forklare det til folk på denne måde:
Jeg kan - med en investering på samme beløb som dig - lave et afkast der er ti gange så stort som dit. Og det kan jeg gøre ved at investere i præcis de samme aktier som dig.
Min mægler vil nemlig gerne låne mig penge mod sikkerhed i aktiverne på min konto. Han vil låne mig op til ti gange aktiverne på kontoen. Så det gør jeg, og jeg kan derfor investere i præcis de samme aktier som dig, bortset fra, at jeg kan købe ti gange så mange af de forskellige aktier. Så derfor vil mit afkast også være ti gange så stort som dit.
Men der er en kæmpe forskel på den risiko vi løber: Din portefølge vil først gå fallit, når aktierne er faldet 100 procent. Men min portefølge vil gå fallit bare aktierne falder 10 procent.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind