Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

Graham Stocks - Ny blogserie om valueaktier

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
2 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • O Offline
    O Offline
    Osteomyelitis
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Kære ProInvestor-medlemmer,

    Som tak for min tid her på Proinvestor, hvor jeg har mødt, samtalet med og lært af mange investorer, der enten med teknisk eller Fundamental analyse har formået at oparbejde et fornuftigt afkast og gøre sig selv og andre økonomisk uafhængige, har jeg i sinde at give noget tilbage til communityet.

    Igennem tiderne har jeg talt for en value-orienteret tilgang til aktieinvestering, baseret på de store, overordnede makroskopiske træk og med fokus på enkelte aktier, der midt i et virvar af fejlinvesteringer og forkert placeret hype er prissat alt for billigt, med deraf stort potentiale for investorerne. I stedet for at diskutere, om det nu er kurs 38 eller 40, der er støtte eller modstand, eller at finde det minut, hvor en Aktie skulle være i bunden af en trendkanal, forsøger man med value-tilgangen at finde aktier, der over tid (ofte år!) vil slå markedet og være en investering frem for gemen spekulation.

    For at sætte større fokus på denne tilgang, og for at skabe et rum for investorer både på PI og udefrakommende, hvor man kan diskutere disse aktier, vil jeg fremover skrive mit besyv om europæiske og amerikanske aktier, som jeg finder væsentligt undervurderet og som bærer stort potentiale til at indtjene 10-15% per år over en lang årrække. Det er ikke lottokuponer og som så ikke spændende aktier, men kedelige, gumpetunge fornuftige selskaber, der har en filosofi om at levere værdi til aktionærerne. Det er mit håb, at diskussionen ud fra disse analyser kan hjælpe folk til at opdage sundere investeringsmuligheder ud fra Fundamental analyse (og undgå en ny Facebook), og at man måske kan blive klogere om en Aktie nu er prissat billigt af en grund (så man ikke falder bagover af Research in Motion).

    Artikelserien har navn efter Benjamin Graham, som vitterligt var langt forud for sin tid, da han forfattede bøgerne Security Analysis og The Intelligent Investor, der netop forsøger at fortælle almindelige mennesker, hvordan en Aktie prissættes, og hvordan den i så fald kan betragtes som billig eller dyr. Det er tung, men dybt anbefalelsesværdig læsning, der har vist sit værd i alle de utallige bobler, vi har været i siden bøgernes undfangelse for over 50 år siden.

    For kort at introducere tilgangen, så er min tilgang til valueinvestering af finde gamle og store firmaer, der altid har tjent store penge og leveret udbytte til deres aktionærer, men som har reddet under radaren igennem flere år og derfor bærer en prissætning langt under, hvad andre og mere medieomtalte firmaer har.

    1. Det er først og firmaer med store market caps, som på det pågældende tidspunkt har historisk lave P/E- og/eller K/I-værdier i forhold til deres sektor og markedets gennemsnit.
    2. Det er samtidig firmaer, som tjener så mange penge ud over deres behov for udvidelse og gældsafvikling, at de leverer overskuddet tilbage til aktionærerne i form af store dividender, som har ry for at vokse, og hvor der stadig er rum til udvidelser fremadrettet. Det er aktionærernes garanti for solide afkast og en sikkerhed mod Volatilitet.
    3. Endelig er det firmaer, der stadig vokser, stadig fastholder et skarpt fokus på lønsomhed og som formår at overraske analytikerne ved sine kvartalsregnskaber. De skal samtidig helst have råderum til at udvide yderligere, dvs. gode penge på kistebunden og begrænset gæld.

    Disse tre fokusområder afspejler sig i forskellige nøgletal, som jeg løbende indhenter fra Reuters, Motley Fool og Google Finance og indbyrdes sammenligner med hinanden i et regneark. Resultatet er en objektiv vægtet score for hver Aktie, som kan fortælle hvor fornuftigt prissat en Aktie er for en given kursværdi. Det er ud fra disse kriterier, at jeg løbende vil beskrive interessante emner.

    Min baggrund er, at jeg er privat investor på 10. år. Der vil selvfølgelig følge en disclaimer med, hvis jeg skulle eje nogle af aktierne. Formålet med serien vil som nævnt være at sætte fokus på en efter min mening overset tilgang til investering. Jeg ser ikke mig selv som en ekspert ud i investering - dertil har jeg ikke en formel teoretisk baggrund i eksempelvis risiko og kapitalmarkeder, men jeg føler, at det er min måde at bidrage til PI med.

    1 Reply Last reply
    14
    • KristensenK Offline
      KristensenK Offline
      Kristensen
      wrote on sidst redigeret af
      #2

      Hej Osteomyelitis!

      Jeg ser meget frem til din artikel-serie om spændende udbytteaktier. Går netop selv i overvejelser omkring at oprette en portefølje, hvor kun aktier ud fra valuestrategien indgår. Dog har jeg ikke travlt med at komme i gang, da jeg lige afventer gældskrisen vol. x.

      På baggrund af mine indledende tanker arbejder jeg pt. på at finde emner som opfylder følgende kriterier:
      · Yield > 3%
      · Payout ration < 70%
      · P/E < 15, Forward P/E < 15
      · K/I < 2,5

      Når jeg har fundet en række aktier som opfylder ovenstående krav, udvælger jeg dem, som umiddelbart vurderes mest interessante, hvorefter jeg går lidt mere i dybden med den fundamentale analyse, som du også beskriver i dit punkt tre - firmaer der stadig vokser, stadig fastholder et skarpt fokus på lønsomhed og begrænset gæld.

      1 Reply Last reply
      2
      • KristensenK Offline
        KristensenK Offline
        Kristensen
        wrote on sidst redigeret af
        #3

        Efter en kort screening er jeg kommet frem til følgende som kunne være interessante ud fra ovenstående kriterier. Nedenstående er kun aktier, som har amerikansk ticker, har endnu ikke været direkte i gang med det europæiske marked.

        Jeg har ikke tjekket op på om de overholder kriterierne 100% alle sammen:
        ABB-ABB Ltd Common St
        AZSEY-ALLIANZ SE
        ALV-Autoliv
        BHP-BHP Billiton Limi
        BP-BP p.l.c. Common
        CVX-Chevron Corporati
        COP-ConocoPhillips Co
        DAI.DE-DAIMLER N
        XOM-Exxon Mobil Corpo
        HBC-HSBC Holdings
        INTC-Intel Corporation
        KRO-Kronos Worldwide
        MRK-Merck & Company
        SI-Siemens AG Americ
        STO-Statoil ASA
        SVNLY-SVENSKA HANDELS A
        TOT-Total S.A.

        1 Reply Last reply
        0

        Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

        Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

        With your input, this post could be even better 💗

        Tilmeld Log ind

        • Log ind

        • Har du ikke en konto? Tilmeld

        • Login or register to search.
        • First post
          Last post
        0
        • Debatforum
        • Seneste
        • Populære
        • Bruger