Ennogie — Oktober 2024
-
Som jeg husker det, indeholdt den negative artikel i Børsen ikke konkrete fakta, der indikerede, at Ennogie ikke ville kunne leve op til deres guiding. Alligevel fik artiklen markedet til at presse aktiekursen ned, hvilket var synd for dem, der solgte deres aktier til under 9 kr. Ennogies ledelse udviste rettidig omhu, hvilket senere fik kursen op på de 18 kr, du nævnte, så det er virkelig ærgerligt for dem, der solgte under 10 kr. Omvendt var det godt for dem, der solgte i intervallet 10-18 kr.
-
Faktisk solgte jeg selv en del i niveauet 14 kr, som jeg nu har genkøbt.
Uanset hvad, har investorer nu en ny mulighed for at komme ind i Ennogie på næsten funding-niveau. Langsigtede investorer bør generelt fokusere på virksomhedens fundamentale forhold og potentiale i stedet for blot at følge markedets kortvarige bevægelser. I øjeblikket vurderer jeg, at fundamentet er stærkere end for fem år siden. Ja, markedet er udfordret, og Ennogie har ikke mange penge i kassen, men potentialet virker
-
efter min mening større nu end for fem år siden, især på grund af det EU-direktiv, der træder i kraft om cirka 15 måneder.
Det er op til den enkelte at vurdere sin risikoprofil: Vil man investere i aktien nu under 9 kr, eller vil man vente, til de store ordrer begynder at tikke ind, og så komme ind på kursen mellem 15 og 20, afhængigt af hvor lav risiko man ønsker at tage? Ser derfor frem til at høre hvad der kommer ud efter generalforsamlingen.
-
Der kommer ikke til at ticke nogle store ordrer ind lige foreløbigt. Følger du overhovedet med i makro? Tysk økonomi er sønderbombet. Der er ingen investeringslyst. Tyskerne i EU tør ikke at optage lån. Rekordvis af grønne projekter skrottes verden over. Havvindmøller, sol, brint osv. Gamle atomkraftværker og kulkraftværker starter op igen. Naturgas har fået grønt label af EU. LNG flyder ind i Europa. Den grønne omstilling er udskudt gevaldigt, da det desværre er en dårlig forretning.
-
Tak for din meddelelse. Jeg tror, du stiller dig selv de forkerte spørgsmål, og jeg vil gerne uddybe nogle af de punkter, du nævner, da jeg mener, der er en del misforståelser omkring emnet. Jeg har arbejdet med energi hele mit liv på lederplan, og jeg har dermed over 80.000 timer i branchen.
For det første ser jeg solenergi, og specielt sol på tage, som en afgørende del af vores fremtidige energiløsninger. Det er ikke bare en midlertidig løsning, men en bæredygtig kilde, der kan hjælpe med at
-
reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Når det kommer til brintenergi, er der stadig betydelige udfordringer med omkostninger og effektivitet, hvilket gør det mindre rentabelt på nuværende tidspunkt. Faktisk ser jeg brint som en dårlig løsning, der er hypet af diverse lobbister.
Opførelsen af atomkraftværker tager tid, men de kan også spille en rolle i energiomstillingen, og jeg kan overhovedet ikke se, hvordan de kan skade potentialet for solenergi på tage. Den nuværende situation
-
med NLG i Europa er en direkte konsekvens af de geopolitiske forhold og den hastige lukning af gasleverancer fra Rusland. Mange lande har været tvunget til at genoptage kulværker for at sikre energiforsyningen, men dette kan ikke være en langsigtet løsning.
Makroøkonomiske forhold som de høje renter påvirker naturligvis energimarkedet, men jeg tror, at vi vil se en forbedring, efterhånden som renten falder. Dette kan give plads til mere investering i vedvarende energikilder, især solenergi på
-
hustage, som kan være en hurtigere og mere effektiv løsning til at nedbringe kul- og gasforbruget.
Jeg ser virkelig potentialet i solenergi som en del af løsningen, og det er afgørende, at vi ikke undervurderer dens betydning i den grønne omstilling. Jeg ser lyset for enden af tunnelen, mens jeg gætter på, at du måske ikke ser det samme lys. Som jeg tidligere har skrevet, har vi alle forskellige risikoprofiler, og min tilgang til Ennogie er baseret på det potentiale, jeg ser, selvom der kan
-
være kortsigtede bump på vejen. Jeg har besluttet at være med fra starten, men jeg forstår selvfølgelig, at der er mange, som har en anden risikoprofil, og for dem vil det være naturligt at vente med at stige ombord, indtil de store resultater begynder at vise sig.
Jeg har været med siden den tidlige fase i 2019 og har stor tillid til både firmaet og at EUs fokus på solenergi på tage vil blive en stor kursdriver for Ennogie.
-
Vi må heller ikke glemme, at energi ikke kun handler om elektricitet, men også om varme, transport med skibe, lastbiler, fly og opvarmning af boliger. I Danmark udgør elektricitet cirka 20% af den samlede energiforbrug. Solenergi på tage kunne potentielt dække tæt på 100% af Danmarks elektricitetsbehov, inklusiv strøm til elbilerne.
De store industrivirksomheder, fly, skibe og lastbiler vil stadig være afhængige af LNG, diesel, benzin og jetbrændstof, så her er det vigtigt ikke at blande de
-
forskellige energiformer sammen. Solenergi på tage repræsenterer en ideel og decentraliseret energiløsning for boliger, især når det kombineres med ladestandere til elbiler og varmepumper.
Desværre står vi over for modstand fra fossile brændstoffers interesser, som kæmper for at bevare deres indflydelse.
-
Solenergi på tage bidrager også til en øget følelse af frihed. I stedet for at være afhængige af staten til at tage sig af os, er det en fantastisk fornemmelse at kunne producere sin egen energi. Mange vil endda kunne generere en indtægt gennem et BIPV-tag (Building-Integrated Photovoltaics), hvilket er en vigtig del af investeringsaspektet for mig.
Jeg vælger bevidst at gå imod markedet, da jeg tror, at min nuværende investering, som allerede er meget lav, vil udvikle sig til en fantastisk
-
Jeg har bemærket, at flere store vindmølleprojekter er blevet aflyst eller udsat, men det kan reelt set kun være en fordel for Ennogie. Derudover er solenergi på tage en bedre decentraliseret løsning, hvilket mindsker behovet for store distributionsnet. Både vindmøller og store solparker er ofte grimme og kræver desuden et distributionsnet, hvilket medfører energitab i forhold til solenergi på tage.
Teknisk set er solenergi på tage den absolut bedste løsning for at elektrificere alle boliger
-
og elbiler i EU. Atomkraft er godt til industrien, og vindmøller kan også være acceptable. Mine forældre var involveret i et vindmøllelaug, og det var vist en god forretning. I dag er BIPV (Building Integrated Photovoltaics) nok den mest optimale løsning og ved defor EU direktivet er kommet.
-
Det kan godt være, at solceller på tagene bliver en del af den fremtidige løsning, men det er i hvert fald ikke en del af noget lige nu. Synes det lyder fornuftigt. Også derfor jeg har været investeret tidligere. Men det er pt. hverken en attraktiv forretning eller investering. Det ses jo på tydeligt på ordreindgangen
. Og er ikke overbevist om at Ennogie nødvendigvis overlever denne langsomme opstartsperiode. De er måske pionererne, som baner vejen for 2. generationsvirksomheder. -
Jeg forstår godt din skepsis, og du har ret i, at der er nogle regler i Danmark, som gør det urentabelt at bygge BIPV-tag på visse bygninger. Ennogie har dog eksisteret siden 2010 og har leveret deres første BIPV-tag i 2017, så jeg tvivler på, at de vil have problemer med at overleve de næste 15 måneder, indtil EU-direktivet træder i kraft. Det kan være, de skal hente 10 millioner kroner, men vi ved ikke, om situationen vil blive så dramatisk. Der er 31 millioner aktier, og en udvanding til 32 m
-
32 millioner aktier er, efter min mening, ikke særligt alarmerende. Aktiemarkedet kan muligvis blive en smule turbulent i de kommende uger frem til generalforsamlingen den 7. november, men det er en del af spillet, når man investerer i et ungt firma.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind