Aktiesnakken — Marts 2026
-
Medierne kan man sjældent bruge til noget fornuftigt, de har alle forskellig bias, og de fleste jagter klik med negativ sensationalisme frem for balanceret analyse. Fokuser på primære data i stedet for headlines. Ignorer støjen, tjek primære data selv, og lad tid + compounding gøre arbejdet. Historien viser, at tålmodighed slår sensationalisme hver gang.
-
Lad os være enige om, at vi er uenige
PS hvad angår 15/3 14:17, så var Iran ikke fri før 1979, som du skriver. Men Iran var et demokrati inden det blev væltet i 1953 af USA og UK, der ikke kunne acceptere, at Iran ønskede at beholde egne olieindtægter. Man kunne sige, at vesten er selv skyld i at Iran i dag er et teokrati. https://da.wikipedia.org/wiki/Det_iranske_statskup_1953 -
@stockbull 05:46 - Det lyder lidt for meget som Afghanistan 2002. Hvis der var frihed vi ønskede for Iran - hvorfor så vælte den demokratiske præsident i 1953.
-
Fareed Zakaria (CNN) “Why America keeps getting bogged down in the Middle East” - 10 min. https://youtu.be/cGDVTgOw_4Q?is=APw9ky1eFX2zo4az
-
Jeg har rejst i mange muslimske lande i perioden 1984–1995 (faktisk over en periode på mere end 5 år) og har observeret en markant ændring i flere af dem. Lande som Algeriet, Libyen, Iran, Sudan og Irak var dengang betydeligt mindre fundamentalistiske i deres offentlige praksis end i dag. I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne gik mange kvinder i almindeligt, ikke-strengt religiøst tøj, ofte vestligt inspireret tøj uden obligatorisk hijab eller fuld dækning, især i byområder.
-
Dette billede har ændret sig dramatisk siden da, primært som følge af politiske skift: Den islamiske revolution i Iran (1979 og frem), borgerkrigen i Algeriet (1990'erne med stærk islamistisk indflydelse), Gaddafis regime i Libyen (der blev mere islamisk i 1990'erne), indførelsen af sharia i Sudan under al-Bashir, og lignende udviklinger i Irak efter 2003. I dag er påklædningsnormer og religiøs regulering generelt meget strengere i disse lande. Har faktisk hilst på Bashir
-
Der er stærke tegn på, at en betydelig del af befolkningen, især i Iran, ønsker en tilbagevenden til mindre streng religiøs kontrol. Nyere meningsmålinger (fra 2020'erne) viser f.eks., at omkring 70–75 % af iranere støtter adskillelse af religion og stat, og et flertal (ofte over 70 %) modsætter sig obligatorisk hijab. Mange kvinder ignorerer i praksis hijab-påbuddet offentligt, trods risici. I andre lande som Algeriet er der også vedvarende modstand mod ekstrem islamisme, bl.a. fra kvinde
-
Desuden er mange problemer i Afrika knyttet til de koloniale grænser, der blev trukket under "Scramble for Africa" (slutningen af 1800-tallet, især Berlin-konferencen 1884–85). Mange af disse grænser er notorisk lige linjer på kortet, fordi de blev aftalt mellem europæiske magter uden hensyn til etniske, kulturelle eller naturlige forhold. Det har skabt langvarige konflikter, ustabilitet og grænsestridigheder i mange afrikanske lande.Har boet i Afrika over 7 år så kender lidt til kontinentet.
-
Overordnet set synes jeg, det er positivt, at der gøres forsøg på at vælte styret i Iran, og jeg ser store potentielle fordele for verdensøkonomien, hvis det lykkes, f.eks. gennem ophævede sanktioner, øget olieeksport og reduceret regional ustabilitet på længere sigt. Kortsigtet er det dog usikkert, hvad der vil ske, med risiko for yderligere kaos, højere energipriser og geopolitisk uro.
-
Måske bliver vi så heldige, at Vesten endelig får øjnene op for solen som direkte og ren energikilde, frem for fortsat at grave efter "gammel solenergi" fra undergrunden i form af fossile brændstoffer. Et mere stabilt Mellemøsten kunne accelerere denne globale overgang til vedvarende energi og mindske afhængigheden af geopolitisk risikable ressourcer.
-
Det er bedre at tage opgøret med Iran nu end at vente, indtil de har x100 flere missiler, droner og potentielt nukleare kapaciteter og selv begynder at angribe nabolande mere aggressivt. Irans ledelse har gentagne gange udtalt, at de vil "udrydde" eller "ødelægge" det zionistiske regime i Israel (ofte formuleret som at jævne det med jorden eller fjerne det fra kortet), hvilket understreger risikoen ved yderligere opbygning af deres arsenal.
-
-
Gut mørnings
-
hvis vi antager de optimistiske 5 millioner bpd (Saudi-Arabiens maksimale eksport via Yanbu/Rødehavet efter lokale raffinaderier), så reroutes det kun ca. 25% af de normale 20 millioner bpd gennem Hormuz-strædet. Det efterlader ca. 15 millioner bpd (eller lidt mere/mindre afhængig af præcise tal) som normalt går østpå, primært til Asien.
-
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind