Aktiesnakken — Marts 2024
-
Hertil var den amerikanske centralbanks topchef, Jerome Powell, ved sin halvårlige tale i Kongressen også ude at sige, at centralbanken er tættere på at have nok tillid til udviklingen til at retfærdiggøre en rentenedsættelse. Hvornår en rentenedsættelse kan blive aktuel, kan blive afgjort af tirsdagens amerikanske forbrugerprisopgørelse, der lander en time tidligere end normalt, da USA går over til sommertid tre uger før Europa.
-
Herhjemme har alle C25-selskaber aflagt regnskab, så derfor skal man ud blandt sidepapirerne for at finde regnskabsnyt. Tirsdag vil Demant tage opmærksomhed med nyt fra høreapparatkoncernens kapitalmarkedsdag.
-
MANDAG...USA går søndag den 10. marts over til sommertid, og dermed "flyttes" de faste tider set fra et europæisk perspektiv, så de amerikanske finansmarkeder og faste nøgletal fremlægges en time tidligere ved europæisk tid.
-
Det betyder, at de amerikanske aktiebørsers åbningstid bliver flyttet, så der er handel fra klokken 14.30 til 21.00. Europæerne går først over til sommertid den 31. marts, hvor tidsforskellen til den amerikanske østkyst kommer tilbage på de normale seks timer.
-
TIRSDAG...
Høreapparatkoncernen Demant holder kapitalmarkedsdag i hovedkvarteret i Smørum tirsdag. Her ventes fokus ifølge finanshuset Deutsche Bank at være på flere detaljer om produktlanceringerne, der blev annonceret i forbindelse med årsregnskabet i starten af februar
-
Yderligere annoncerede Demant i forbindelse med årsregnskabet også, at det har igangsat en strategisk gennemgang af mulighederne for Communications med henblik på at frasælge divisionen, som dækker over headset-selskabet Epos. Da mange af de potentielle kurstriggere er pillet ud, ventes kapitalmarkedsdagen ifølge Deutsche Bank ikke at byde på det store ”market mover”-potentiale.
-
Ugens vigtigste nøgletal lander tirsdag eftermiddag klokken 13.30 i form af den amerikanske forbrugerprisopgørelse for februar. Inflationen toppede i juni 2022, hvis man kigger på forbrugerpriserne, hvor de dengang nåede stigninger på hele 9,1 pct. på årsbasis, men de er siden aftaget til et lavpunkt i 3,1 pct. i januar i år
-
Opgørelsen for januar overraskede til den stærke side, da inflation aftog mindre end ventet, da der var ventet en vækst på 2,9 pct. på årsbasis. Det samme billede var også gældende for kerneforbrugerpriserne, der endte uændrede med en vækst på 3,9 pct., hvor en afdæmpning til 3,7 pct. var spået. I opgørelsen for februar venter økonomerne en fastholdelse af væksten på 3,1 pct. for den samlede opgørelse, mens væksten i kerneforbrugerprisen ses aftage til 3,7 pct.
-
ONSDAG...Københavns Lufthavne er onsdag klar med årsregnskab for 2023, der var et år med en vækst på 20 pct. i passagerantallet til 26,8 mio. Antallet af passagerer har dog stadig ikke nået før-coronaniveauet på over 30 mio., som var facit for 2018 og 2019. Netop en fortsat stor vækst i antallet af flyrejsende var i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal med til at få koncernen til at løfte forventningerne til 2023.
-
Onsdagen byder også på regnskaber fra et par detailselskaber. Den spanske modetøjskoncern Inditex, der blandt andet står bag Zara-butikkerne, aflægger tal for 2023/24. Her ventes stadig medvind fra forbrugere, der er i gang med at opbygge garderoben efter pandemien
-
Også regnskabet fra den tyske e-handelsplatform Zalando ventes at kunne give et indblik i forbrugslysten på især det europæiske kontinent. Adidas er også klar med sine tal for 2023, hvor fokus især vil være på om sportsudstyrsgiganten gentager konkurrenten Pumas forventninger om en svag efterspørgsel efter sneakers og sportsudstyr i første halvdel af året.
-
TORSDAG...Den tyske Mærsk-konkurrent Hapag-Lloyd er klar med sit endelige regnskab for 2023, efter at koncernen leverede foreløbige tal for året den 30. januar. Derfor vil fokus især være på forventningerne til 2024 samt kommentarer om den ventede effekt af konflikten i Det Røde Hav.
-
I torsdagens amerikanske eftermarked vil fokus blive rettet mod softwarekoncernen Adobe, der har været flyvende på aktiemarkedet som følge af store forventninger til salget af de nylancerede AI-redskaber til Adobes softwareværktøjer.
-
Fra den hjemlige scene leveres regnskaber fra fiberproducenten Roblon samt Harboes Bryggerie
-
Torsdag eftermiddag byder på et par spændende nøgletal, der kan give et mere nuanceret syn på forbrugslysten samt inflationen i verdens største økonomi.
-
Det amerikanske detailsalg udviklede sig stærkere end forudset i december med en stigning på 0,6 pct. mod en ventet fremgang på 0,4 pct. I torsdagens opgørelse for januar ses den positive tendens med stigende detailsalgsvækst vendt med et ventet fald på 0,2 pct. målt på månedsbasis.
-
Det amerikanske detailsalg skuffede i opgørelsen for januar ved at dykke 0,8 pct. i forhold til december. Den udvikling ventes vendt i opgørelsen for februar med en stigning på 0,6 pct. Inflationen kommer i søgelyset med opgørelsen for producentpriserne, der kan be- eller afkræfte tendensen fra tirsdagens forbrugerprisopgørelse.
-
FREDAG...Fredag byder på fænomenet Quadruple Witching, som er samtidig udløb af aktieindeksfutures, aktieindeksoptioner, aktieoptioner og enkeltstående aktiefutures, hvilket i Europa sker kl. 12.00 og senere i USA.
-
Det kan øge volatiliteten og resultere i, at meget store handler gennemføres i de underliggende aktiver (aktiemarkedet) op mod udløbstid, men det kan også blive et non-event. Begivenheden sker fire gange om året. Det er den tredje fredag i marts, juni, september og december.
-
Parken Sport & Entertainment offentliggør sit endelige regnskab for 2023, efter at selskabet allerede er kommet med foreløbige tal samt prognoser for 2024. Elektrolyseselskabet Green Hydrogen Systems er også klar med sine tal for 2023 fredag.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind