Novo/AMBU/Pandora/APM/GN/Vestas i fokus i denne uge
-
Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
AMBU - Slutter 5 hårde år? (6/5)
Den laveste prisfastsættelse "meget længe".
AMBU plejer at "forannoncere" kvartalsregnskaber, hvis der er betydelige afvigelser omkring den 10. Det har de ikke gjort denne gang. Det tyder på et regnskab uden store overraskelser, men samtidig er det ikke nogen garanti for at der ikke kan komme en større investorbevægelse.
I kombination med den kraftige aktienedtur kan det være en mulighed for en positiv kursreaktion.
Analytikere forventer kraftig indtjeningsvækst de kommende år
Kan aktien genfinde sit indtjeningsmomentum, som legitimerer højere nøgletal?
Figur: Kursudvikling, AMBU, 5 år
Kilde: Nordnet

-
Pandora har fået betydelige kursklø. Pandora har historisk levet en "op/ned tid og udvikling". Er aktien og selskabet i den historiske bølgedal, som de historisk har vist sig at kunne kravle op af?
Pandora har haft en barsk nedtur
Pandora skal finde tilbage til sin vækstrytme
Guld, sølv, told og USA afhængighed er udfordringer
Genstarter de aktietilbagekøbet?
Er indtjeningsforventninger for de kommende år og frem til 2028 for lave?
Figur: Udvikling i indtjeningsforventninger for Pandora, 2026-2028
Kilde: Marketscreener.com

-
Når Novo Nordisk aflægger regnskab på onsdag vil det stærkeste fokus være på deres guidance for 2026: (6/5)
Kommer Novo Nordisk med en positiv præsicering af "minus 5 - minus 13 % vækst" i omsætning og indtjening?
Hvis kursreaktionen skal være stor, kræver det ikke kun at "minus 13 bliver løftet til minus 10 eller højere", men "nok" også at den nedre del af intervallet bliver løftet med. Det virker alt i alt mindre sandsynligt på nuværende tidspunkt
Vil Investorerne i givet fald tage udgangspunkt i at indtjeningsforventninger og villigheden til at betale for en given indtjening bundede ud i foråret 2026?
Kan Novo Nordisk genvinde investorernes opfattelse af, at de stadig er en meget stærk konkurrent til Eli Lilly og at afstanden i aktiemarkedet mellem de to, ikke svarer til forskellen i konkurrencedygtighed
Figur: Udviklingen i indtjeningsforventningerne for Novo Nordisk, 2026-2028
Kilde: Marketscreener.com

-
GN Store Nord: Kan de tryne den berettigede skepsis? (7/5)
Investorerne har tabt 80 % af deres aktiepenge i GN Store Nord i de sidste 5 år. Noget kan tilstrives eksterne forhold, men den betydeligste del skyldes, at investorerne har tabt tilliden til værdiskabelse. Den kommer indefra:
Viser de vækst i alle 3 forretningsområder synkront for første gang i 4 år?
Hvad er ledelsens bud på værdiskabelse fremadrettet eksklusive Hearing?
Har GN Store Nord en optimstisk og overbevisende tone, som de kan trække op af hatten, og som investorerne køber ind på?
Har de en god, detaljeret og værdiskabende plan for kapitalallokering efter salget af Hearing?
Har GN Store Nord en god og detaljeret plan for hvordan de skal reducere overhead omkostninger, når Hearing bliver solgt fra?
Kort sagt: Kan de skabe værdi?
Figur: Udvikling i indtjeningsforventninger for GN Store Nord, 2026-2028
Kilde: Marketscreener.com

-
A.P. Møller-Mærsk: Lave forventninger og bedre resultater? (7/5)
A.P. Møller-Mærsk er en af de C25-selskaber, som har haft en fornuftig aktiekursudvikling de seneste 3 år. På trods af udfordrende markedsvilkår. Kommer der mere af "lave forventninger og fornuftige resultater"?
Selskabet har de seneste år guidet forsigtigt og løbende opjusteret
Opfattelsen efter 2026 regnskabet var en overforsigtig guidance, indtil tyske Hapag-Lloyd var endnu mere forsigtig i sine udmeldinger.
Hvad er nettoeffekten af krigen i Iran, stigende olie- og bunkerpriser og containerraterne?
De genstartede deres aktietilbagekøb på 1 mia. USD. Bliver der ændret på det?
Figur: Udvikling i indtjeningsforventninger for A.P. Møller-Mærsk
Kilde: Marketscreener.com

-
Vestas: Flot comeback: Har markedsmulighederne bedre end investorerne tror? (6/5)
Vestas har leveret et fornemt aktiecomeback. USA har fyldt meget i mediebilledet, men den økonomiske virkelighed har været anderledes og bedre:
Vestas er nogenlunde fordoblet det seneste år ud fra et meget lavt niveau og udgangspunkt.
Det er gået endnu bedre for sektorkollegaen, Nordex
Der har de seneste måneder lydt optimistiske toner fra Vestas med hensyn til markedsmulighederne.
Viser regnskabet mere af det som vi har set de seneste kvartaler: Servicedivision margin ligger fast i niveauet +/- 17 %, mens pris og indtjening på turbiner er stigende?
Figur: Udviklingen i indtjeningsforventninger, Vestas, 2026-2028
Kilde: Marketscreener.com

Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind