Skip to content
  • Kategorier
  • Seneste
  • Etiketter
  • Populære
  • Verden
  • Bruger
  • Grupper
Temaer
  • Light
  • Brite
  • Cerulean
  • Cosmo
  • Flatly
  • Journal
  • Litera
  • Lumen
  • Lux
  • Materia
  • Minty
  • Morph
  • Pulse
  • Sandstone
  • Simplex
  • Sketchy
  • Spacelab
  • United
  • Yeti
  • Zephyr
  • Dark
  • Cyborg
  • Darkly
  • Quartz
  • Slate
  • Solar
  • Superhero
  • Vapor

  • Default (No Skin)
  • No Skin
Kollaps
  1. Debatforum
  2. Kategorier
  3. Debatforum
  4. GN: Sælger Hearing og forsøger at skabe værd

GN: Sælger Hearing og forsøger at skabe værd

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
25 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • CupcakeC Offline
    CupcakeC Offline
    Cupcake
    wrote on sidst redigeret af
    #12

    Jyske Bank overrasket - det giver dog god mening og er en fin pris

    1. marts kl. 10:33

    Jyske Banks GN-analytiker, Janne Vincent Kjær, er overrasket over GN's salg af høreapparatbenet til den italienske forhandler Amplifon, men det giver god mening, og prisen ser fin ud.

    Det siger hun til MarketWire.

    • Jeg havde ikke set den komme, siger analytikeren, men erkender, at salget giver god nok mening og er naturligt i forlængelse af, at GN har lagt Hearing og audiodelen sammen i deres One Product-strategi.

    Prisen på 17 mia. kr. fordelt på aktier i Amplifon og kontanter ser fin ud, mener Janne Vincent Kjær.

    • EV/EBITDA er over 14 og højere end Demant handler til, siger Jyske Bank-analytikeren.

    EV/EBIT måler en virksomheds samlede værdi inklusive gæld i forhold til dens driftsindtjening.

    • Det er på niveau med det høreapparatbranchen historisk har handlet til, men da volumenvæksten har været underdrejet er det ikke den multipel, der handles til for øjeblikket, siger hun.

    • Med set med aktionærøjne er det et fornuftigt træk, påpeger analytikeren fra Jyske Bank.

    Umiddelbart ser Janne Vincent Kjær ikke et problem med at få myndighedsgodkendelse af købet.

    • Vi får selvfølgelig en stor spiller på markedet med en stor retail kanal. Det bliver en stor spiller som Demant og Sonova og næsten ligeså stor som Sonova, der dog stadig er størst, siger hun.

    Amplifon har købt fra andre og nu går de så ind i produktionsdelen gennem GN.

    For år tilbage nægtede de tyske myndigheder at godkende Sonovas opkøb af GN, der så faldt til jorden. Men Amplifon-opkøbet her er noget lidt andet, da det ikke er to producenter, der går sammen.

    • Det her er en vertikal integration. Det vil jeg tro er lettere for myndighederne at sluge, men man kan aldrig vide, funderer Janne Vincent KJær.
    1 Reply Last reply
    1
    • CupcakeC Offline
      CupcakeC Offline
      Cupcake
      wrote on sidst redigeret af
      #13

      "GN-topchef ser stærke muligheder for høreapparatforretning under Apmlifon-ejerskab"

      1. marts 11:26

      GN's salg af sin høreapparatforretning giver ud over masser af penge i kassen til det danske selskab og mulighed for et skarpere fokus på den resterende forretning også rigtig gode muligheder for den videre udvikling af høreapparataktiviteterne.

      I kombination med Amplifon, der er verdens største detailforhandler af høreapparater, bliver der nemlig tale om en meget markant aktør i industrien, som GN vil være en stor aktionær i med en ejerandel på 16,5 pct. af de udestående aktier, når transaktionen er gennemført.

      Derudover er det danske selskab også blevet tilbudt et sæde i selskabets bestyrelse, fortæller Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, på en telekonference for pressen efter mandag morgens annoncering.

      • Vi har det meget godt med den værdi for aktionærerne, som vi skaber med transaktionen. Men der er også masser af muligheder i den fortsatte høreapparatforretning, siger topchefen.

      • Vi kender hinanden rigtig godt allerede, fordi de (Amplifon, red.) er en stor kunde allerede inden transaktionen. Vi er der for at støtte på alle mulige måder, vi kan. Vi vil være en betydende aktionær fremover, siger Peter Karlstromer.

      SER BEGRÆNSEDE RISICI I GODKENDELSESPROCES

      Selv om transaktionen vil skabe en meget markant aktør i høreapparatindustrien, er der relativt begrænsede overlap mellem GN og Amplifon, som man rent regulatorisk skal være bekymrede for, når konkurrencemyndighederne skal granske handlen.

      Så derfor bør en relativt glat proces være mulig, vurderer Peter Karlstromer.

      Det skyldes også blandt andet, at Amplifon i dag slet ikke har nogen egen produktion af høreapparater, mens GN på den anden side stort set ikke er at finde i detailleddet.

      Og netop den sidste del betyder også, at det danske selskabs topchef vurderer jobsikkerheden for de omtrent 5500 medarbejdere, som GN's Hearing-forretning har, som værende "høj."

      • Mange af dem vil sikkert gå på arbejde samme sted og med de samme kollegaer som tidligere, men blot være under en anden ejer, siger han.

      .\˙ MarketWire

      ©2026 Ritzau Finans

      1 Reply Last reply
      1
      • CupcakeC Offline
        CupcakeC Offline
        Cupcake
        wrote on sidst redigeret af
        #14

        Amplifon/CEO: GN-opkøb vil ikke presse marginerne

        1. marts 11:34

        Italienske Amplifons topchef, Enrico Vita, mener ifølge Bloomberg News ikke at selskabets milliardopkøb af hele danske GN's høreforretning kommer til at presse regnskabsbøgerne.

        Topchefen ser ingen risiko for marginerne i forbindelse med GN-aftalen, lyder det ifølge mediet.

        Amplifon vil købe GN's høreforretning for 17 mia. kr. Betalingen er fordelt med 12,6 mia. kr. kontant og 56 mio. aktier i Amplifon.

        Opkøbet skal blandt andet finansieres af en kapitalforhøjelse, som Amplifons hovedaktionær, Amburi Investment Partners, allerede har accepteret.

        Det fremgår af GN's børsmeddelelse, som blev offentliggjort mandag morgen.

        Amplifon forventer desuden, at beholde sin kreditrating, efter opkøbet er gennemført, siger selskabets topchef Enrico Vita til nyhedsbureauet Reuters.

        GN får med opkøbet ret til at en plads i bestyrelsen i Amplifon.

        .\˙ MarketWire

        1 Reply Last reply
        1
        • CupcakeC Offline
          CupcakeC Offline
          Cupcake
          wrote on sidst redigeret af
          #15

          GN-topchef ser god timing i høreapparatfrasalg for den resterende forretning

          1. marts 11:43

          Det er et godt tidspunkt, at GN er nået til enighed med italienske Amplifon om et frasalg af selskabets høreapparataktiviteter, hvis man vender blikket mod den tilbageværende forretning.

          Den omfatter Enterprise, der laver headsets og videomødeudstyr til professionelle virksomheder, Gaming-forretningen Steelseries og Falcom, som laver headsets med høreforbedrende teknologi til soldater.

          Og i det største ben, Enterprise, er GN efter flere år med negativ vækst i markedet, endelig på vej ud af skoven, fortæller Peter Karlstromer, der er administrerende direktør for det danske selskab.

          Markedet har nemlig haltet betydeligt oven på ellers enorm tocifret organisk vækst for GN umiddelbart i forlængelse af covid-19-pandemien, som øgede behovet for hjemmearbejde og udstyr hertil markant med ét slag.

          Siden fulgte høj inflation og lavere forbrugertillid, som har sat sig i virksomhedernes investeringslyst og holdt markedet gevaldigt tilbage. Men bedringen synes nu endelig at være ved at slå igennem.

          • Vi tror virkelig på de forretninger, vi nu kan fokusere på. Vi er ved at ramme enden af nedgangen efter det store covid-boom. Derfor er timingen rigtig god, siger Peter Karlstromer på en telekonference for pressen efter meddelelsen om frasalget.

          • Selv om væksten i markedet har været underdrejet, har udviklingen været positiv, fortsætter han.

          .\˙ MarketWire

          1 Reply Last reply
          1
          • CupcakeC Offline
            CupcakeC Offline
            Cupcake
            wrote on sidst redigeret af
            #16

            GN's milliardaftale med Amplifon skærper konkurrencen - Sonova og Demant dykker

            1. marts 11:43

            Mens GN tordner i vejret oven på frasalget af sin høreapparatforretning til den italienske forhandlerkæde Amplifon, så er et par af konkurrenterne, Demant og Sonova, kommet i modvind i mandagens aktiehandel.

            For begge kan umiddelbart se frem til en stærkere konkurrent på hørepparatmarkedet, vurderer senioranalytiker i AL Sydbank Søren Løntoft Hansen over for MarketWire.

            Salget af GN's produktion og engrossalg af høreapparater til Amplifon skaber nemlig med ét slag en kæmpemæssig aktør inden for høreapparatproduktion og salg.

            I forvejen er Amplifon verdens største forhandlerkæde med en tocifret markedsandel på det globale marked, men selskabet får nu også en stor produktion.

            GN regnes nemlig for verdens fjerdestørste høreapparatproducent efter Sonova, Demant og WS Audiology. Samtidig skal sammenlægningen gerne give synergier og medvirke til, at Amplifon bliver en endnu stærkere spiller.

            • Man må jo formode, at man tager det bedste fra de to selskaber og samler. Så det kan godt være, at man tidligere havde konkurrence fra to forskellige selskaber, men tankegangen er jo, at én plus én gerne skal give lidt mere end to, siger Søren Løntoft Hansen.

            En anden faktor er, at det kan blive sværere for andre producenter at sælge høreapparater via det italienske selskab.

            • Man må jo forvente, at GN's høreapparater får en fremtrædende plads i denne detailkanal, siger Søren Løntoft Hansen.

            Derfor har milliardhandlen også potentiale til at påvirke konkurrencen.

            Herhjemme falder Demant med 3,2 pct. til 182 kr., mens markedslederen på høreapparatmarkedet, schweiziske Sonova, dykker 3,8 pct. i Zurich.

            Danske Demant er dog indirekte forbundet med mandagens milliardhandel, idet selskabets majoritetsejer, William Demant Fonden, også er storaktionær i GN.

            Fondens investeringsselskab, William Demant Invest, har således en ejerandel på over 10 pct. i GN.

            Desuden får GN nu som led i handlen med Amplifon en aktiepost i det italienske børsnoterede selskab på omtrent 16,5 pct.

            Herhjemme stiger GN med 38 pct. til 119,70 kr. efter annonceringen.

            Amplifon, der skal have den store tegnebog op ad lommen, falder omvendt med 10 pct. til 9,79 euro i Milano.

            .\˙ MarketWire

            1 Reply Last reply
            1
            • CupcakeC Offline
              CupcakeC Offline
              Cupcake
              wrote on sidst redigeret af
              #17

              Amplifon-aktien falder modsat GN efter køb af hørreapparatforretning

              1. marts 2026 11:47

              Den italienske høreapparatforhandler Ampflion sendes mandag formiddag i rødt, efter nyheden om, at selskabet køber danske GN's høreapparatforretning for 17 mia. kr. på gældfri basis.

              Amplifon-aktien falder med 9,8 pct. til 9,47 euro og er blandt de dårligst præsterende aktier i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

              Modsat stiger aktien i GN til tops i det danske eliteindeks med 36,7 pct. til 118,80 kr., da værdien af salget overgår selskabets samlede tidligere markedsværdi, skriver Bloomberg News.

              Barclays-analytiker Hassan Al-Wakeel noterer, at meddelelsen kommer som en overraskelse og udgør en afvigelse fra Amplifons strategi om udelukkende at satse på detailhandel.

              • Vi mener, at der sandsynligvis vil være modstand blandt investorerne i betragtning af deres historiske præference for en ren detailstrategi samt virksomhedens seneste resultater, noterer Hassan Al-Wakeel.

              Aftalen skaber en mulighed, som Amplifon selv betegner som "banebrydende", idet den udvider den italienske koncerns nuværende aktiviteter, der primært er fokuseret på detailhandel og distribution, skriver Bloomberg News.

              Betalingen er fordelt med 12,6 mia. kr. kontant og 56 mio. aktier i Amplifon , fremgår det mandag morgen af en meddelelse fra GN. Hele GN har med fredagens lukkekurs på 86,90 kr. en markedsværdi på omtrent 13,1 mia. kr.

              Hos Jyske Banks GN-analytiker Janne Vincent Kjær lyder vurderingen blandt andet, at salget giver god mening og prisen ser fin ud.

              Ligeledes peger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos AL Sydbank, på, at salgsprisen er "rigtig rigtig fin", og vidner samtidig om, at aktien i stor udstrækning har været undervurderet.

              Den samlede forretning vil have en omsætning på omkring 3,3 mia. euro, fremgår det yderligere.

              .\˙ MarketWire

              1 Reply Last reply
              1
              • CupcakeC Offline
                CupcakeC Offline
                Cupcake
                wrote on sidst redigeret af
                #18

                FAKTA: GN's salg af høreapparatforretningen til Amplifon

                kl. 12:06

                GN har mandag annonceret et frasalg af selskabets høreapparataktiviteter til italienske Amplifon.

                Herunder kan du se fakta om handlen:

                • Amplifon betaler samlet omtrent 17 mia. kr. på gældfri basis for GN's Hearing-aktiviteter. Betalingen er fordelt med 12,6 mia. kr. kontant og 56 mio. aktier i Amplifon.

                • GN vil med aktiebetalingen få en ejerandel på omtrent 16 pct. i Amplifon, når handlen er gennemført.

                • Handlen er betinget af regulatoriske godkendelser fra relevante konkurrencemyndigheder, men GN regner med at kunne lukke handlen mod udgangen af 2026.

                • GN's Hearing-aktiviteter har omkring 5500 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på 7214 mio. kr.

                • Med fredagens lukkekurs på børsen havde hele GN - inklusive Hearing - en markedsværdi på omtrent 13,1 mia. kr.

                • De resterende aktiviteter i GN efter salget til Amplifon er Enterprise, der laver headsets og videomødeudstyr til professionelle virksomheder, Gaming, som laver gamingudstyr under Steelseries-brandet, og Falcom, der laver headsets med høreforbedrende teknologi til soldater. De tre områder omsatte i 2025 for 9582 mio. kr.

                • Inden frasalget har GN ifølge finansdirektør Søren Jelert en nettorentebærende gæld på omkring 8,6 mia. kr. Den kan nu nedbringes betragteligt.

                • Ud over gældsnedbringelse sigter GN efter at bruge provenuet fra frasalget til at investere betydeligt i den tilbageværende forretning. Samtidig vil selskabet vende tilbage til udlodning til aktionærerne.

                • Som følge af transaktionen ændrer GN sine finansielle forventninger til 2026 til en organisk vækst på 2-8 pct. fra tidligere 3-7 pct., da prognosen nu blot inkluderer Enterprise og Gaming. Samtidig suspenderes indtjeningsprognosen i første omgang, fordi der vil blive tale om en række engangsomkostninger i forbindelse med transaktionen.

                • GN vil afholde en kapitalmarkedsdag efter lukningen af transaktionen med flere informationer om den fremtidige struktur

                .\˙ MarketWire

                ©2026 Ritzau Finans

                1 Reply Last reply
                0
                • CupcakeC Offline
                  CupcakeC Offline
                  Cupcake
                  wrote on sidst redigeret af
                  #19

                  GN-topchef vil sælge ud af Amplifon-aktier efter lock up-periode

                  1. marts 12:32

                  Det er meget sandsynligt, at GN over tid vil sælge ud af den ejerandel i italienske Amplifon, som selskabet opnår via salget af høreapparatforretningen, der er blevet annonceret mandag.

                  Det fortæller Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, på en telekonference.

                  • Vi tror rigtig meget for værdiskabelsen i transaktionen og succesen for det kombinerede selskab. Som ofte ved den slags transaktioner er der en lock up-periode. Efter det vil du se os tage beslutninger om ejerandelen, siger han.

                  • Men man bør forvente, at vi vil nedbringe ejerandelen over tid. Vi vil selvfølgelig gøre det på en ansvarlig måde i forhold til vores aktionærer, fortsætter GN-topchefen.

                  GN modtager 12,6 mia. kr. kontant for salget af høreapparatforretninger og derudover 56 mio. aktier i Amplifon, der vil modsvare en ejerandel på omkring 16 pct., når transaktionen er afsluttet.

                  .\˙ MarketWire

                  1 Reply Last reply
                  1
                  • CupcakeC Offline
                    CupcakeC Offline
                    Cupcake
                    wrote on sidst redigeret af
                    #20

                    GN-topchef: Bestyrelsen har forsøgt at tænke alle aktionærer ind i Hearing-salg

                    1. marts 13:34

                    Der er blevet tænkt godt og grundigt efter hos GN-bestyrelsen i forbindelse med beslutningen om at sælge selskabets høreapparatforretning til italienske Amplifon.

                    På den måde mener bestyrelsen at have varetaget alles bedste interesser, men skulle der være aktionærer, der beslutter sig for at forlade skuden efter annonceringen, vil der også være respekt for det hos GN-ledelsen.

                    Det fortæller Peter Karlstromer, der er administrerende direktør for selskabet, på en telekonference.

                    Han bliver på telekonferencen spurgt konkret ind til William Demant Invest, der ejer over 10 pct. af GN, men med stor sandsynlighed er mest interesseret i høreapparatdelen af selskabet.

                    • Vi respekterer enhver beslutning fra enhver aktionær. Det har været en beslutning fra bestyrelsen, der har forsøgt at tænke ind, hvad der er godt for vores aktionærbase bredt set, siger Peter Karlstromer.

                    MarketWire forsøger at få en kommentar fra William Demant Invest omkring ejerandelen i GN.

                    .\˙ MarketWire

                    ©2026 Ritzau Finans

                    1 Reply Last reply
                    1
                    • CupcakeC Offline
                      CupcakeC Offline
                      Cupcake
                      wrote on sidst redigeret af
                      #21

                      GN-ledelse ser flere muligheder for udlodning efter Hearing-salg - men vejen ikke fastlagt

                      14:26

                      Udbytte, aktietilbagekøb og ekstraordinære udbytter kan alle være på bordet som muligheder for GN til at sende ekstra penge tilbage til aktionærerne efter aftalen om et salg af Hearing-forretningen til italienske Amplifon.

                      Men kapitalstrukturen i det fremtidige GN er endnu ikke fastlagt, og derfor er det for tidligt at sige, hvorvidt der bliver tale om en stor ekstraordinær udlodning eller andre former for distribution af overskydende penge.

                      • Der er mange måder, vi kan tilbagebetale aktionærerne. Indtil vi har lagt os fast på kapitalstrukturen, kan vi ikke sige så meget om det, siger Søren Jelert, der er finansdirektør hos GN, i et interview med MarketWire.

                      • Det er for tidligt at sige. Vi skal også have en snak med nogle af investorerne, for nogle gange har de også en holdning til det, som vi skal overveje, fortsætter han.

                      Ifølge Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, kan man forvente gradvist flere informationer om fremtiden, efterhånden som året skrider frem.

                      Første åbenlyse mulighed for at dele mere ud er i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der offentliggøres i starten af maj.

                      SALG AF AMPLIFON-AKTIER KAN OGSÅ GIVE EKSTRA UDLODNING

                      Peter Karlstromer peger også på, at det er GN-ledelsens plan gradvist at sælge ud af den ejerandel på 16 pct., som det danske selskab opnår i Amplifon som en del af betalingen for høreapparatforretningen.

                      Og også her vil der blive tale om ekstra penge, som i sidste ende kan komme aktionærerne til gode.

                      • Hvis man kigger på aftalen, får vi størstedelen i kontanter. Vi vil bruge en del af det på at tilbagebetale gælden, men selv efter det er der penge tilbage, som vi skal finde ud af, hvordan vi vil fordele, siger Peter Karlstromer.

                      • Efterhånden som vi sælger vores aktier i Amplifon på en ansvarlig måde - det er meget afgørende for os, da det også er den måde, vores aktionærer får mest ud af det - vil det frigøre ekstra penge, som også kan blive en kandidat til udlodning til aktionærerne, fortsætter topchefen.

                      .\˙ MarketWire

                      1 Reply Last reply
                      1
                      • CupcakeC Offline
                        CupcakeC Offline
                        Cupcake
                        wrote on sidst redigeret af
                        #22

                        GN-topchef: Ejerandel i NationsBenefit ikke en del af Hearing-salg - skal sælges senere

                        14:31

                        GN's tocifrede ejerandel i fintech-selskabet NationsBenefit er ikke en del af det salg af høreapparatforretningen til Amplifon, som mandag er blevet annonceret.

                        Det understreger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN.

                        Dermed råder selskabet altså også stadig over det aktiv, der potentielt har en værdi i milliardklassen, og som GN fortsat regner med at skille sig af med senere.

                        Men et frasalg ligger dog formentlig ikke lige om hjørnet.

                        • Det er stadig en del af selskabet, der skal regnes med i værdisætningen af GN. Vi har rigtig meget respekt for stifteren og ejerne. Det er en forretning, som vi skal give videre til nogle andre senere. Men vi vil gerne gøre det på en måde, så vi kan sikre den bedst mulige overgang - også for vores aktionærer, siger Peter Karlstromer til MarketWire.

                        NationsBenefit er et fintech-selskab med speciale i sundhedssektoren, som leverer supplerende ydelser og tjenester til organisationer inden for såkaldt managed care - eller subsidierede sundhedsydelser.

                        GN sidder angiveligt på knap 20 pct. af selskabet.

                        .\˙ MarketWire

                        ©2026 Ritzau Finans

                        1 Reply Last reply
                        1
                        • CupcakeC Offline
                          CupcakeC Offline
                          Cupcake
                          wrote on sidst redigeret af
                          #23

                          Amplifon: "Stor respekt" for GN's produkter i milliardopkøb"

                          1. marts 15:33

                          Den italienske hørekoncern Amplifon har i længere tid haft et godt øje til GN's høreforretning blandt andet på grund af selskabets "innovative" produkter.

                          Sådan lyder det fra selskabets chef for presseafdelingen, Salvatore Ricco, i et mailsvar til MarketWire.

                          • Vi har et langvarigt samarbejde med GN Hearing; selvom der gik noget tid efter vores første overvejelser, er vores dialog blevet betydeligt intensiveret i løbet af de seneste seks måneder, skriver han og tilføjer:

                          • Vi har stor respekt for GN's produkter, hvilket deres nyeste AI-baserede platforme og deres brancheførende ekspertise inden for miniaturisering vidner om.

                          Amplifon etablerede kontakten til GN for cirka et halv år siden, men selskabet oplyser dog ikke, hvornår opkøbet af GN's høreforretning først kom på tale internt.

                          BLIVER EN STOR SPILLER

                          Mandag morgen offentliggjorde Amplifon opkøbet af GN's høreforretning som løber op i 17 mia. kr.

                          Nyheden sendte GN-aktien på optur med over 30 pct. Stigningstakten er dog kølet en smule af til 24 pct. i 107,65 kr., mens Amplifons aktie dykker 10,2 pct.

                          Med opkøbet bliver Amplifon med ét slag en kæmpe aktør indenfor høreapparatproduktion og -salg.

                          I forvejen er Amplifon verdens største forhandlerkæde med en tocifret markedsandel på det globale marked, mens selskabet nu også får en stor produktion.

                          GN regnes nemlig for verdens fjerdestørste høreapparatproducent efter Sonova, Demant og WS Audiology.

                          Samtidig skal sammenlægningen gerne give synergier for mellem 60-80 mio. euro, melder Amplifon.

                          Det er dog en smule sparsomt med ord fra den italienske koncern, i forhold til hvordan selskabet ser sig placeret på markedet i forhold til konkurrenterne fremover.

                          • Vi mener, at denne kombination af to perfekt komplementære organisationer sætter os i stand til at sætte nye og højere standarder i audiologibranchen og giver os mulighed for bedre at udnytte de langsigtede væksttendenser, skriver pressechefen.

                          GN modtager 12,6 mia. kr. kontant for salget af høreapparatforretninger og derudover 56 mio. aktier i Amplifon, der vil modsvare en ejerandel på omkring 16 pct., når transaktionen er afsluttet.

                          Det er dog aktier som GN på sigt har tænkt sig at afhænde, oplyser Peter Karlstromer, der er administrerende direktør i GN.

                          .\˙ MarketWire

                          1 Reply Last reply
                          1
                          • P Offline
                            P Offline
                            ProinvestorNEWS
                            wrote on sidst redigeret af
                            #24

                            GN får sænket anbefaling af børshus efter markant kursoptur

                            16/3 17:54

                            GN får mandag efter børslukketid sænket sin anbefaling til "hold fra "køb" af Morningstar.

                            Det fremgår af data fra Bloomberg News.

                            Børshuset hæver i samme ombæring kursmålet til 123 kr. fra 114 kr.

                            Anbefalingsændringen sker efter at GN-aktien mandag steg markant med 21,2 pct. til 105,30 kr.

                            Aktien blev sendt på optur, efter GN meddelte, at høreapparatsforretningen blev solgt fra til italienske Amplifon for 17 mia. kr., hvoraf størstedelen af betalingen falder som et kontantbeløb, som GN skal bruge til at betale sin gæld ud med.

                            .\˙ MarketWire

                            1 Reply Last reply
                            2
                            • L Offline
                              L Offline
                              Læreren
                              wrote on sidst redigeret af
                              #25

                              Analyse: Resterne af GN-aktien prissættes som værdiløs trods milliard­fra­salg. Bliver GN nu en tom børsskal, og går en tid i møde der kan minde om f.eks det hedengangne ØK ??

                              1 Reply Last reply
                              2
                              • CupcakeC Offline
                                CupcakeC Offline
                                Cupcake
                                wrote on sidst redigeret af
                                #26

                                Er det en analyse? Eller har / havde du shortede aktien?

                                Det virker nemlig på mig lidt søgt at sammenligne med ØK.

                                GN står ikke tilbage som en tom skal, men med Enterprise, SteelSeries, FalCom, NationsBenefit samt en ca. 16% ejerandel i Amplifon - og en langt stærkere balance.

                                De resterende forretninger omsatte sidste år for næsten kr. 10 mia., så spørgsmålet er nok snarere, om markedet hidtil har undervurderet værdien af det "nye GN".

                                Hvis du blot er sarkastisk - så er jeg desvænrre lidt langsom...

                                1 Reply Last reply
                                3

                                Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

                                Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

                                With your input, this post could be even better 💗

                                Tilmeld Log ind
                                Svar
                                • Svar som emne
                                Login for at svare
                                • Ældste til nyeste
                                • Nyeste til ældste
                                • Most Votes


                                • Log ind

                                • Har du ikke en konto? Tilmeld

                                • Login or register to search.
                                Powered by NodeBB Contributors
                                • First post
                                  Last post
                                0
                                • Kategorier
                                • Seneste
                                • Etiketter
                                • Populære
                                • Verden
                                • Bruger
                                • Grupper