Skip to content
FORSIDEN
Log ind Opret konto
  • Kategorier
  • Seneste
  • Etiketter
  • Populære
  • Verden
  • Bruger
  • Grupper
Temaer
  • Light
  • Brite
  • Cerulean
  • Cosmo
  • Flatly
  • Journal
  • Litera
  • Lumen
  • Lux
  • Materia
  • Minty
  • Morph
  • Pulse
  • Sandstone
  • Simplex
  • Sketchy
  • Spacelab
  • United
  • Yeti
  • Zephyr
  • Dark
  • Cyborg
  • Darkly
  • Quartz
  • Slate
  • Solar
  • Superhero
  • Vapor

  • Default (No Skin)
  • No Skin
Kollaps
  1. Debatforum
  2. Kategorier
  3. Debatforum
  4. Første kvartal: Regnskaber på et uroligt bagtæppe

Første kvartal: Regnskaber på et uroligt bagtæppe

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
0 Indlæg 1 Posters 2 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • P Offline
    P Offline
    ProinvestorNEWS
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

    Første kvartal: Viser danske selskaber sig kriseturbulente på et uroligt bagtæppe?
    De danske regnskaber for C25-selskaberne starter i denne uge. Danske aktier har været
    under kurspres de seneste kvartaler og år. Viser resultaterne sig nu mere økonomisk
    resistente end den negative aktiekursudvikling lader forstå?

    5-7/5 gør forskellen mellem god og dårlig:

    Regnskabssæsonen kulminerer med flest regnskaber tirsdag den 5/5 med i alt 7.
    Det er tirsdag-torsdag, hvor flest selskaber aflægger. I alt 14 selskaber rapporterer
    samlet de tre dage.
    Mest spænding er der formentlig onsdag den 6/5 med Pandora og Novo Nordisk.

    Tryg - 15/4 - En normal vinter

    Vinteren har været lidt hårdere end normalt med lave(re) temperaturer i en længere periode.
    Samtidig har vi været forskånet for storme. Tilsammen betyder disse svingfaktorer, at Tryg
    må antages, at aflevere et "normalt" kvartal: Det mindst indtjenende af de fire kvartaler. Tryg
    har meldt ud, at vejrlig og storskader ligger på et niveau, som svarer til det sædvanlige.
    Sandsynligheden for større overraskelser burde være mindre. NOK/SEK har været på et
    højere niveau end for et år siden, men det er meldt ud, og analytikerne bør have taget højde
    for det.

    Carlsberg B - 29/4 - Kan de overvælte stigende inputomkostninger?

    Carlsberg leverede en fornuftig årsafslutning på 2025. Den omsatte investorerne til en efter
    min mening større aktiekursstigning end præstationen isoleret set var værd. Siden er det
    blevet hverdag, og aktien er kommet blevet sendt ned af stigende energipriser. Krigen i Iran
    og de forventede stigninger i råvarer og energipriser, som over tid betyder stigende
    inputomkostninger, koster. Carlsberg har historisk været gode til at tilpasse omkostninger
    (marketingbudgettet), når der var pres på indtjeningen og stigende udgifter. Det er ikke
    sikkert vi får hele den historie efter de første 3 måneder, som kun er en "trading-update" og
    ikke den kvartalsrapport som også Unibrew aflægger.

    DSV - 29/4 - Hæver de synergierne fra DB Schenker købet?

    Det bliver et par spændende 2 uger for DSV først med regnskabet og siden med deres
    kapitalmarkedsdag den 12/5, hvor de har annonceret, at de vil fortælle mere om DB
    Schenker integrationen, synergier og ikke mindst den effektivisering, som AI bringer med
    sig. Uroen i Mellemøsten kan have betydet mindre godsmængder og markant stigende
    omkostninger. Historisk har uro ikke været en meget stor udfordring, fordi DSV normalt
    sender de stigende priser videre. Mon ikke det også er tilfældet denne gang?

    Royal UNIBREW - 29/4 - Brug for en ny solid leverance

    Royal Unibrew leverede en solid afslutning på 2025. Lidt svaghed i afsætningen forhindrede
    ikke at helårsmålsætningen om en EBIT vækst på 8-12 % (12 % realiseret) kom solidt i mål.
    Royal Unibrew er sammen med Carlsberg faldet på grund af stigende energipriser.
    Forbrugerne er pressede af stigende input og udsigten til stigende leveomkostninger. Der er
    brug for at Royal Unibrew igen kan levere solidt.

    Danske Bank - 30/4 Nu gælder det om at holde niveauet

    2026 bliver lidt ringere end 2025; i hvert fald hvis man tolker guidance og udlægget fra
    Danske Bank. Som det også gør sig gældende for de andre C25-banker, er det en afvejning
    mellem højere forventede renter, som er godt for nettorenteindtægterne og svagere
    indtjening fra investeringsværdikæden drevet af usikre og faldende aktiemarkeder. 13 %
    egenkapitalforrentning er planen og det som sigtekornet blev sat på i 2023. Det er nået. Nu
    gælder det om at holde fast.

    ISS - 5/5 - Mens vi (stadig) venter på den tyske afgørelse

    ISS gjorde ikke helt rent bord i Q4, hvor de leverede lidt under vanlig solid standard. I 2026
    skal de til at lukrere på de kontrakter, som de har vundet det seneste år. ISS er mindre
    cyklisk, og det burde være godt i urolige tider. Investorerne venter stadig tålmodigt på den
    tyske tribunal, som skal afgøre tvisten med Deutsche Telekom. Afgørelsen kan komme hvert
    øjeblik det skal være.

    Demant - 5/5 - De skylder efter for mange svage præstationer

    Integrationen af KIND er forhåbentlig godt i gang og fremskreden. Demant skylder
    investorerne en god oplevelse. Ved årsafslutningen havnede de desværre igen helt nederst i
    karakterbogen. Aktien blev sænket, og der mangler en mulighed for aktietilbagekøb, som
    den kursunderstøttende hånd, som den kunne have meget brug for. GN Hearing er solgt til
    Amplifon, der, ligesom Demant, laver en integration i værdikæden. For Amplifon kan det over
    tid betyde højere prisfastsættelsesmultiple, mens det modsatte kunne blive tilfældet for
    Demant. Det er længe siden der har været gode nyheder. Det trænger investorerne til. Hvis
    Demant har været lun på GN Hearing, har de skjult det godt. Hold øje med kommentarer om
    Oticon Zeal - In the ear høreapparat.

    Novonesis - 5/5 - Kan ethanol skubbe gang i væksten?

    Novonesis aktien bølger frem og tilbage. Vi er i år 3 af integrationsfasen mellem de to
    selskaber. Frem mod 2030 skal afkastet af den investerede kapital, som er alt for lav, aktuelt,
    fordobles. I mellemtiden leder investorerne efter en vækstkatalysator for biosolutions. Kan
    de høje energipriser fremrykke USAs, Brasiliens og Indiens ethanol blanding med noget der
    virkelig rykker, kan energidelen overraske positivt for hele 2026. Det gode selskab med ditto
    visioner, kunne godt bruge et vækstspark bagi.

    Jyske Bank- 6/5 - Holder de retningen?

    Hvis Jyske Bank kan holde retningen, er investorerne godt tilfredse. 2026 prognosen lyder
    på en betydelig indtjeningstilbagegang, men det er ikke sikkert, at den bliver helt så markant
    som guidet. Krigen i Iran kan have ændret rentebilledet, og det kan stimulere 2026 indtjening
    i et vist omfang. Samtidig giver uroen på de finansielle markeder formentlig lidt mindre
    appetit på investeringer hos kunderne.

    AL Sydbank - 6/5 - Fortsætter fusionsbanken de gode takter?

    De første måneder af 2026 har tydeliggjort, at Sydbank agter at levere på de finansielle
    målsætninger. Flere effektiviseringsrunder har vist, at 1,2 mia. i synergier mellem
    fusionsbankerne Sydbank, AL Bank og Vestjysk Bank ikke kun kommer fra IT, men også fra
    den optimering, som er naturlig, når 3 bliver til 1. Både med aktiviteter, som man ikke mere
    skal drives, men også med en mere effektiv drift. AL Sydbank er kommet godt fra start.

    Ambu - 6/5 - Aktien nærmer sig en moderat prisfastsættelse

    Aktien er blevet haglet ned sammen med andre danske life science aktier. Det er måske
    forståeligt i den forstand, at prisfastsættelsen, selv efter meget stort kursfald, stadig er i den højere ende omend det mest moderate meget længe. Deres vigtige faktureringsvaluta, USD,
    viser styrke, og der har ikke været meldinger om aftagende vækst. På den baggrund, er
    AMBU snarere blevet skyllet ud med badevandet generelt, end at der har været specielle og
    specifikke forhold, som har gjort udslaget. Hvis der er afvigelser fra det forventede, har
    AMBU historisk tilpasset sin guidance omkring den 10. i måneden.

    Ørsted - 6/5 - Bliver "Reform UK" den næst ubehagelige ubekendte?

    Der er blevet mindre uroligt om Ørsted. De amerikanske aktiviteter er nu engang, som de er.
    Aktien har efter kapitaludvidelsen og nedturen, klaret sig rigtig fornuftigt. I England truer nye udfordringer. "Reform UK" med Nigel Farage har tilkendegivet, at store vindprojekter og
    alternativ energi ikke er vokset i hans og deres baghaver. UK er et af de store markeder for
    vedvarende og ikke mindst vindenergi. Ændrede rammevilkår er en fremtidsrisiko, som
    Ørsted rettidigt skal forholde sig til, lex USA og Donald Trump.

    Pandora - 6/5 - Genstarter de aktietilbagekøbsprogrammet?

    Pandora skal efter en ekstrem nedtur til at aktiemæssigt til at finde sine ben at stå på mere
    solidt på. I første kvartal er stigende og høje sølvpriser ikke et meget stort problem, men det
    bliver det hen over året med mindre priserne falder yderligere tilbage, og at platinbelægning
    bliver den fuldgode erstatning, som Pandora har annonceret. Aktiekursen er, ja for at sige
    det som det er, skåret i småstykker, og investorerne venter på signaler om en vending. At
    Pandora har sat sit aktietilbagekøbsprogram på pause efter en kursmæssig rundbarbering,
    efterlader et usikkert indtryk og signalerer, at værdiskabelse ikke er højt nok oppe på
    agendaen. Hvis Pandora langsigtet tror deres markedsposition er svækket, kan det forklare
    den ændrede kapitalpolitik. Hvis ikke, skal de reinitiere tilbagekøbet og måske endda øge
    det på bekostning af mindre udbytte. Investorerne håber på at få opløftende og mere klare
    signaler.

    Novo Nordisk B - 6/5 - Ach du lieber Augustin, ist alle weg, weg, weg?

    "Ach du lieber Augustin, alles ist weg weg weg" er billedet på, at Novo Nordisk aktien har
    tabt hele den "vægttabsstigning", som lanceringen af Wegovy skabte fra 2021-2024.
    Investorerne er frustrerede og det samme gælder formentlig direktionen og den største
    aktionær, fonden. Wegovypillen i USA har været en stor receptsucces, men kursmæssigt er
    der kun tristesse at berette. Tiden læger alle sår, men gælder det også de økonomiske
    sorger? Hvis indtjeningsestimaterne fremadrettet er udtryk for den økonomiske udvikling, vil
    det være mærkeligt, hvis der ikke kommer endnu en omkostningstilpasning, så hoved og
    krop passer sammen. Investorerne har resingeret, og er blevet nyhedsstrøm resistente.
    Wegovy pillen har objektive fordele i forhold til Eli Lilly (vægttab og bivirkninger), men
    analytiker fremhæver bekvemmelighed som det vigtigste. I USA er netop bekvemmelighed
    en meget vigtig faktor. Når det er tankevækkende er det fordi investorerne det seneste år har
    været drevet af netop vægttabsdata. Estimater bør være på et niveau med en
    indtjeningsskuffelse og 2026 guidance tilpasning er usandsynlig, men intet kan helt
    udelukkes.

    Vestas Wind Systems - 6/5 Fokus på effektivisering og eksekvering

    Vestas fortsætter med at trimme deres forretning. Det betyder færre medarbejdere.
    Profitabiliteten i servicedivisionen har bidt sig fast på et nyt og lavere niveau, og hvis Vestas og investorerne stadig drømmer om ikke kun at kunne skimte, men også at nå 10 % EBIT
    margin indenfor en overskuelig tid, skal der sælges flere møller med en højere profitabilitet
    (det kan både være priser og lavere omkostninger). Betyder stigende energipriser også
    noget for Vestas (ordreindgang) og for deres 2026 guidance og/eller bliver den effektivt
    modvirket af, at elektrificeringen med grøn vindmøllestrøm kommer op i tempo?

    Genmab - 7/5 - Kan vigtige data overbevise?

    For Genmab er 2026 (ligesom Zealand Pharma) også et dataår. Analytikere og investorer
    ser frem til Epkinly data. Aktiekursen har de seneste år været lidt af det hele. Fra stort og
    vedvarende salgspres til tæt på en fordobling på få måneder, og så på vej turen tilbage igen.
    Noget skyldes data, forbehold med hensyn til Merus købet og udløb af indtægtsstrømmen
    fra Darzalex om 3 år. Noget andet har været "Danmarks effekten", hvor nedturen i Novo
    Nordisk har haft negative sideeffekter for andre aktier både i og udenfor life science.

    GN Store Nord - 7/5 - Kan investorerne overbevises og overraskes?

    Salget af Hearing til Amplifon var en stor overraskelse. Prisen er fornuftig, men investorerne
    frygter, at GN Store Nord står tilbage med et finansielt overskud, som de ikke magter at
    omsætte til profitabel vækst i de andre forretningsområder. Især hvis det kommer til tilkøb
    skræmmer købet af Steelseries stadig 4,5 år senere. Investorerne sætter værdien af de
    fortsættende aktiver til omtrent 0, selv om de står for ca. halvdelen af resultat før renter, skat og goodwill (EBITA). Det burde være muligt at overraske positivt, fordi forventningerne er
    moderate/lave, men historien er ikke overbevisende. Gemmer der sig en positiv
    overraskelse i Entreprise drevet af Falcom divisionen, eller endelig et år i samtlige divisioner med vækst efter 4 år med tilbagegang?

    A.P. Møller - Mærsk - 7/5 - Bliver 2026 mere presset end aktiekursen tilsiger?

    Hvis man ejer drift materiel, har du kontrol over det. Asset-heavy. Modsætningen er DSV og
    asset light. Det tema blev aktuelt i februar, da freight forwarders (DSV, Kühne & Nagel og CH
    Robinson, USA), blev sendt massivt ned på AI frygt. Her kom A.P. Møller-Mærsk i omvendt
    positiv fokus. Et andet og vigtigt tema har været sejladsen i Mellemøsten, stigende
    energipriser, mindre fragt og risikotillæg. Samtidig er tyske Hapag Lloyd kommet med en
    skuffende guidance for året, som kunne være et signal om, at Mellemøsten spiller en større
    (og negativ) rolle end forventet. Investorerne ønsker sig den sigtbarhed efter 3 måneder,
    som A.P. Møller-Mærsk næppe kan give.

    Zealand Pharma - 7/5 - Flere data forude og mere fokus på værdiskabelse, tak

    2026 bliver et rigtigt "dataår" for Zealand Pharma. Forhåbentlig bliver de næste markant
    bedre end de første. Petrilintide skuffede med et for lille vægttab bl.a. men ikke kun drevet af designstudiet. Til gengæld var bivirkningsprofilen verdensklasse og så god som man kunne
    ønske. Det er det fremadrettede som gælder. Udover vægttabsdata er det også nyt om SBS
    godkendelse i Europa, som "kommer når den kommer" (ansøgning, juni 2025), som
    investorerne venter på. Og så er der det med at drive værdi igennem aktietilbagekøb med en
    pengekasse så sto, så det halve burde kunne være nok. Den del af værdiskabelsen er et
    (manglende) tilbagevendede investorfokus.

    Coloplast B- 12/5 - Direktørafklaring helt uden kurseffekt. Har investorerne
    kapituleret?

    Coloplast har fået sin direktør. Langt om længe. Aktien er blevet sendt i dybet, og
    investorerne bliver ved med at lede og finde hullerne i osten. Efter planen kommer der et
    mindre udbytte i maj. Skulle selskabet ikke hellere bruge de penge på at købe nogle af de
    aktier tilbage, som efterhånden har fået en anstændig prisfastsættelse? Aktien er blevet
    sendt ned på frygt om at Kerecis ikke kommer til at levere den forventede vækst i USA.
    Aktiekursen indregner det som en meget stor risiko som i så fald vil stille spørgsmålstegn
    ved om akkvisitativ vækst er pengene værd og kan skabe værdi. Hvis regnskabet skal være
    en positiv kurstrigger er det kommentarer om netop Kerecis og USA, som kan gøre
    forskellen.

    Bavarian Nordic - 13/5 - Regnskabet næppe en kurstrigger

    Første kvartal bliver næppe breaking news for Bavarian Nordic. De kommende måneder
    skal de søge og finde Paul Chaplins efterfølger. Rejsevaccinerne skal drive fremtiden i et
    mere lean Bavarian Nordic. Investeringscasen er kortsigtet mest en debat om hvorvidt
    prisfastsættelsen er lav nok til at tiltrække nye investorer, når det kniber med at identificere kortsigtede kurstriggers. Det skulle da lige være, hvis Valneva forbliver i bad standing med sin Chikungnya vaccine.

    NKT - 13/5 - Den grønne omstilling ruller videre

    Hvis man spørger investorerne om 2026 har været et godt år, afhænger svaret i høje grad af
    hvornår man spørger. For et par uger siden var aktiekursen omtrent 20 % lavere og på vej
    ned sammen med andre aktier. Derefter vendte billedet og NKT er og har været noget af det
    første, som investorerne tager til sig på vej op. Sker der noget epokegørende i forbindelse
    med regnskabet, som kan afspore udviklingen? Formentlig ikke
    FLSmidth & Co. - 13/5 - Vender den gode investeringsstemning tilbage?
    2026 har været modsætningen til de tidligere år for FLS. Stor og stigende interesse for
    metaller og ikke mindst drevet af de markante stigninger i guld og især i sølv har drevet
    aktien højere. I de seneste måneder er det billede vendt lidt. Guld/sølv har mistet noget af
    sin glans, og det har kunne mærkes i aktiekursen. Har vi nået en form for plateau for FLS,
    når det drejer sig om omsætningsvækst og margin?

    Rockwool B - 19/5 - Høje gaspriser gør ondt og indtryk

    Første kvartal har kursmæssigt budt på den "perfekte" storm mellem stigende naturgaspriser
    og faldende aktiekurs. Hvis naturgaspriserne forbliver høje, får det en indflydelse for hele
    2026. Guidance for året, eksklusive Rusland, overraskede positivt ved årets start, men
    spørgsmålet er om den får sig et negativt tvist på grund af netop de høje energipriser
    allerede her ved Q1? Stigende energipriser er ikke kun en udfordring direkte, men de kan
    også være en forhindring mere indirekte for forbrugere, som holder igen på grund af de
    stigende renter.

    1 Reply Last reply
    8

    Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

    Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

    With your input, this post could be even better 💗

    Tilmeld Log ind
    Svar
    • Svar som emne
    Login for at svare
    • Ældste til nyeste
    • Nyeste til ældste
    • Most Votes


    • Log ind

    • Har du ikke en konto? Tilmeld

    • Login or register to search.
    Powered by NodeBB Contributors
    • First post
      Last post
    0
    • Kategorier
    • Seneste
    • Etiketter
    • Populære
    • Verden
    • Bruger
    • Grupper