USA: Handlerne indregner nu en hel rentenedsættelse i år
USA: Handlerne indregner nu en hel rentenedsættelse i år
Meldinger fra centralbanken, Federal Reserve og voksende inflationsfrygt har fredag fået handlerne til at skrue op for forventningerne til en renteforhøjelse i USA i løbet af i år.
Fra Christopher Waller, der er styrelsesrådsmedlem i Federal Reserve, lyder det, at han er klar på, at centralbankens næste rentebevægelse lige så vel kan blive en forhøjelse som en sænkning, da energichokket fra Iran-krigen fortsætter med at lægge gevaldigt pres på inflationen, skriver Bloomberg News.
Oven i hatten er inflationsforventningerne, som måles af University of Michigan, steget til 3,9 pct. for perioden 5-10 år frem, hvor den foreløbige opgørelse lød på 3,4 pct. Her havde økonomerne spået en uændret takt på 3,4 pct.
Tal fra handlen med rentefutures indregner fredag eftermiddag en fuld rentenedsættelse på 25 basispoint, inden året er omme. Det tyder dog ikke på, at det sker allerede på det kommende rentemøde, som finder sted i midten af juni. Her indregnes der en sandsynlighed på bare 2,3 pct. for, at udfaldet bliver en rentenedsættelse, viser tal fra Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire