Trump sætter angreb på Iran på pause til 6. april og giver plads til forhandling
Trump sætter angreb på Iran på pause til 6. april og giver plads til forhandling
USA's præsident, Donald Trump, peger torsdag på, at USA vil sætte flere angreb på Iran på pause frem til den 6. april for at give plads til, at Iran kan genåbne Hormuzstrædet.
Præsidenten peger igen på, at der allerede er forhandlinger i gang mellem de to lande om en fredsaftale.
- I henhold til den iranske regerings anmodning skal denne erklæring tjene som bekræftelse på, at jeg udsætter ødelæggelsen af energianlæg med ti dage til mandag den 6. april 2026 klokken 20.00 Eastern Time, skriver Trump torsdag i et opslag på det sociale medie Truth Social, skriver nyhedsbureauet.
- Forhandlingerne er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte går de meget godt, fortsætter han.
Udmeldingerne står i kontrast til meldinger fra den iranske regering citeret i en lang række medier, der peger på, at der ikke finder forhandlinger sted. Umiddelbart sendte Trumps meldinger oliepriserne, der ellers var steget kraftigt torsdag, ud i et større dyk, men ganske hurtigt er de igen stort set tilbage ved udgangspunktet fra lige inden opslaget.
De amerikanske aktiefutures falder også stadig efter opslaget - oven på klare fald i torsdagens handel. Samme billede er tilfældet for den tiårige amerikanske statsrente, der nåede at falde med 4 basispoint umiddelbart efter opslaget, men siden er steget til tæt på niveauet fra lige inden igen.
.\\˙ MarketWire