Onsdagens nyheder fra danske medier med Nordea, Bavarian og Royal Unibrew
Onsdagens nyheder fra danske medier med Nordea, Bavarian og Royal Unibrew
BØRSEN.DK
JYSKE BANK LANCERER NYT BOLIGLÅN
Jyske Bank vil tiltrække nye kunder gennem et nyt og mere fleksibelt realkreditlån. I det nye lån vil renten blive tilpasset hver tredje måned, og derudover er det muligt at slå afdragsfrihed til og fra på lånet i ned til et kvartal af gangen. Samtidig er der mulighed for at vælge en fast ydelse på lånet.
NORDEA TJENER 1244 MIO. EURO I FØRSTE KVARTAL
Den nordiske storbank Nordea har onsdag morgen præsenteret et overskud på 1244 mio. euro mod 1234 mio. euro sidste år i første kvartal. Kvartalet har været præget af markant geopolitisk uro, men overskuddet var bedre, end hvad analytikerne havde regnet med.
STORAKTIONÆR TIL BAVARIAN: I HAR STÅET STRATEGISK STILLE
Pensionskassen ATP, der er den største aktionær i Bavarian, havde gerne været foruden belejringen af Bavarian, da pensionskassen mener, at selskabet rent strategisk har stået stille og stiller spørgsmål ved, om den operationelle drift havde været bedre uden belejringen.
ERHVERVSLIV: VELFÆRDSAFTALENS FALD VIL RAMME DANSK ØKONOMI
Store erhvervsorganisationer mener, at det kan få afgørende betydning for danske økonomi, hvis ikke velfærdsforliget genbekræftes. Direktør for Dansk Industri udtaler, at velfærdsforliget har øget råderummet og er en hjørnesten i dansk økonomi, mens den administrerende direktør for Dansk Erhverv mener, at se bort fra velfærdsforliget kan få fatale konsekvenser for arbejdsudbuddet og de offentlige finanser.
FINANS.DK
COOP VARSLER SKRAPPERE KRAV TIL LEVERANDØRER: MÅLET ER EN KLIMANEUTRAL FØDEVAREPRODUKTION
Danmarks næststørste dagligvarekoncern, Coop, har lanceret en ny bæredygtighedsstrategi, hvor fokus er på, at fremtidens fødevareproduktion skal være klimaneutral. Derfor vil Coop fremover stramme kravene til sine mange leverandører. Strategien løber frem til 2030.
ROYAL UNIBREW-TOPCHEF EFTER NEDERLAG TIL KONKURRENT: "ET BUMP PÅ VEJEN"
Den attraktive Pepsi-licens har skiftet hænder. Carlsberg har nu retten til at distribuere Pepsi-produkter i Norden og Baltikum. Det betyder samtidig, at Royal Unibrew mister den attraktive aftale. Administrerende direktør for Royal Unibrew forklarer, at parterne ikke har kunne nå til enighed i forhandlingerne og erkender, at det er et bump på vejen.
BUSINESS.DK
EKSPERTER ADVARER NOVO NORDISK: EN SAMARBEJDSPARTNER I DAG KAN BLIVE EN KONKURRENT I MORGEN
Det ny-indgåede samarbejde mellem Novo Nordisk og OpenAI rejser et spørgsmål om suverænitet, lyder det fra flere eksperter. Bekymringen er, at samarbejdet måske kan gå hen og true selskabets forretningsgrundlag, og at en samarbejdspartner i dag kan blive ens konkurrent i morgen.
.\\˙ MarketWire