Onsdagens nyheder fra danske medier med gas, CIP og DFDS
Onsdagens nyheder fra danske medier med gas, CIP og DFDS
BØRSEN.DK
NORGE GENÅBNER GASFELTER
Norges regering vil nu genåbne en række gasfelter i nordsøen, som har været lukket siden 1998. Det vil kræve en investering på 10 mia. kr., og til gengæld forventes det, at der kan udvindes 90-120 mio. tønder olieækvivalenter.
USA PAUSER REDNINGSOPERATION
Efter et hektisk forløb med forsøg på at eskortere handelsskibe ud af Hormuzstrædet, har USA nu valgt at sætte operationen på pause. Den vil i følge USA være på pause i en kortere periode, mens USA igen afsøger muligheden for en aftale med Iran.
SPORTSSTJERNE SAGSØGER BETTER COLLECTIVE
Tidligere badmintonspiller Victor Axelsen og en række prominente håndboldspillere fra herre og kvindelandsholdet sagsøger spilvirksomheden Better Collective. De anklager virksomheden for at have brugt billeder af dem til kommercielle formål uden at have søgt om tilladelse.
FINANS.DK
CIP PROJEKT I MODVIND
En landvindmøllepark kaldet Maestragzo Wind ejet af danske CIP er kommet under luppen. Parkens tidligere ejer, Forestalia, som solgte til CIP, bliver undersøgt for korruption i forbindelse med etablering af parken. Det betyder imidlertid, at byggetilladelsen på grunden er suspenderet.
DFDS VENDER SKUDEN
Efter et rædsomt 2025 fremlagde DFDS i går en opjustering til forventningerne i 2026 i forbindelse med deres regnskab fra første kvartal. Med den nye guidance står DFDS til at fordoble driftsresultatet, sammenholdt med året før.
.\\˙ MarketWire