Onsdagens internationale avisuddrag med Gucci, Lufthansa og BP
Onsdagens internationale avisuddrag med Gucci, Lufthansa og BP
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM
IRAN KAN BLIVE PRESSET TIL AT SKÆRE PRODUKTIONEN
Hvis den amerikanske blokade fortsætter, så vil Iran blive tvunget til at nedsætte sin udvinding af olie kraftigt inden for 16 dage. Irans lagre er allerede 51 pct. fyldte, og eksportmulighederne er indtil videre begrænsede. (IRAN FACES HALT TO OIL PRODUCTION WITHIN WEEKS IF US BLOCKADE SUCCEEDS)
UBER VIL SATSE PÅ ROBOTTAXIER
For at kæmpe mod den stigende konkurrence i hyrevognsbranchen, har Uber investeret mere end 65 mia. kr. i tusindvis af selvkørende biler og dertilhørende teknologi. I samarbejde med bilfabrikanten Rivian og IT-firmaet Baidu vil Uber tilbyde selvkørende ture i fremtiden. (UBER COMMITS $10BN TO ROBOTAXIS IN STRATEGY SHIFT)
GUCCI FORTSÆTTER I MODVIND
I regnskabet for første kvartal kunne Guccis ejer, Kering, meddele at salget stadig er udfordret. Gucci udgør omkring 60 pct. af omsætningen i Kering, og i Gucci-divisionen faldt omsætningen med 8 pct., sammenlignet med året før på trods af den nye direktør Luca de Meos planer om at vende skuden. (GUCCI SLUMP DEALS BLOW TO LUCA DE MEO'S KERING TURNAROUND)
LUFTHANSA RAMT AF FLERE STREJKER
Både kabinepersonale og piloter har de sidste 5 dage skiftevis strejket hos luftselskabet Lufthansa. Det medfører, at Lufthansa kun tilbyder en tredjedel af de flyvninger, som selskabet normalt gør. (STRIKES AT LUFTHANSA THREATEN EFFORTS TO CAPITALISE ON GULF DISRUPTION)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
AMAZON KØBER SIG IND PÅ SATELLITMARKEDET
Efter Elon Musks Starlink netværk er blevet en kommerciel succes, er der nu flere, som har spærret øjnene op for potentialet i satellitter. Amazon har annonceret sit opkøb af Globalstar, for omtrent 70 mia. kr., for at kunne tilbyde kunder stærkere dækning i fremtiden. (WHY AMAZON IS BUYING STARLINK RIVAL GLOBALSTAR IN $11BN DEAL)
FLÅDEBLOKADE VIL HÆVE AMERIKANSK ENERGIEKSPORT
I weekenden hyldede præsident Donald Trump et billede, som viser en lang række olietankere på vej til USA. Grundet flådeblokaden ved Hormuz leder energiselskaberne nu deres skibe på andre ruter, og dermed står amerikansk energieksport til at stige markant, mens de amerikanske forbrugere må finde sig i højere priser. (U.S. OIL BLOCKADE IS SET TO BOOST AMERICAN EXPORTS - AND PRICES AT THE PUMP)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
REPUBLIKANERNE SPLITTET OVER IRAN
I en nylig undersøgelse fra Ipsos of Reuters står det klart, at kun hver fjerde amerikaner mener krigen i Iran har været omkostningerne værd. Spørger man republikanerne, er det 55 pct. som mener, at krigen har været omkostningerne værd. (51 PERCENT OF AMERICANS THINK THE WAR IN IRAN HAS NOT BEEN WORTHWHILE)
KINA INDFØRER HÅRDE REGLER OVERFOR UDENLANDSKE SELSKABER
På baggrund at told, har mange selskaber de seneste måneder arbejdet på at omlægge produktion og fragt uden om Kina. Det får nu kommunistpartiet til at indføre regler, som skal straffe firmaer for at flytte deres forsyningskæder ud af Kina. Myndighederne kan derfor kræve fuld adgang til alle firmaers dokumenter, når de undersøger om det er tilfældet. (CHINA IMPOSES NEW RULES TO BLOCK FOREIGN COMPANIES FROM "DECOUPLING")
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
NY BP DIREKTØR DROPPER GRØN AGENDA
Efter en 6-årig plan om delvist skifte til grønne energikilder har slået fejl i British Petroleum, er både ledelsen og strategien nu skiftet. Den nye topchef, Meg O'Neill, skal nu eksekvere en ny strategi, hvor selskabet igen udelukkende fokuserer på udvinding af olie og gas. (BP'S NEW BOSS TO OVERHAUL STRUCTURE AFTER RETREAT FROM GREEN STRATEGY)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
TIDLIGERE BRITISKE FORSVARSMINISTRE I KRITIK AF STARMER
Tidligere britiske forsvarsministre bakker op om advarslen fra den tidligere NATO-chef George Robertson, som mener, at den britiske premierminister Keir Starmers "selvtilfredshed" på forsvarsområdet bringer Storbritannien i fare. Kritikerne peger på utilstrækkelige investeringer og advarer om, at landet er dårligt forberedt på nye sikkerhedstrusler. Regeringen afviser kritikken og fremhæver planlagte stigninger i forsvarsbudgettet. (FORMER DEFENCE SECRETARIES BACK EX-NATO CHIEF'S WARNING THAT PM'S 'COMPLACENCY' ON DEFENCE PUTTING UK 'IN PERIL')
.\\˙ MarketWire
Relaterede artikler
I går 15:58
SpaceX mister højde for anden dag i træk