Olieprisen dykker til laveste niveau siden april på fredshåb

Olieprisen dykker til laveste niveau siden april på fredshåb

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie Brent dykker til det laveste niveau siden april.

Det sker efter nyheder om, at USA og Iran er kommet tættere på en fredsaftale.

Prisen for en tønde Brent-olie koster ved middagstid fredag 86,40 dollar, efter kortvarigt at have været nede i 85,80 dollar, hvilket er det laveste niveau siden den 17. april.

Forhandlingerne mellem USA og Iran er ifølge Bloomberg News, der har talt med flere seniorrepræsentanter, tættere og tættere på at føre til en aftale om genåbningen af Hormuzstrædet.

En talsmand fra Iran har ifølge en G7-repræsentant fortalt, at en aftale synes sandsynlig, mens en anden repræsentant oplyser, at aftalen sandsynligvis vil være udformet som en hensigtserklæring frem for en endelig aftale.

.\\˙ MarketWire