MarketWire

Øgede sats på renteforhøjelse i USA

Øgede sats på renteforhøjelse i USA

Efter tirsdagens varme inflationsrapport har investorerne øget deres sats på, at den amerikanske centralbank vil hæve sin rente i år.

Nu peger handelen med rentefutures nemlig på lige knap 40 pct. sandsynlighed for, at Federal Reserves toneangivende rente vil blive sat op inden nytår til 3,73 pct. mod det nuværende niveau i intervallet 3,50-3,75 pct.

Til sammenligning var sandsynligheden mandag noget lavere i 25 pct.

- At højere inputomkostninger fra olie i betydeligt omfang bliver sendt videre til forbrugerne, samt andre tegn på en bredere inflationspåvirkning, bør begge øge Federal Reserves bekymringer om inflationen, siger Preston Caldwell, cheføkonom for USA hos Morningstar, til Yahoo Finance.

- Sandsynligheden for en renteforhøjelse i 2026, selv om den stadig er under 50 pct., er stigende.

Et løft i renten ligger dog ikke lige for de kommende måneder, da sandsynligheden for det ses være under 5 pct. på hver af de kommende tre rentemøder i juni, juli og september. For oktober og december har investorerne derimod i højere grad indregnet højere låneomkostninger i USA.

Forventningen om højere renter i USA ved udgangen af året står i skærende kontrast til et bud i markedet lige inden krigens start i slutningen af februar, da investorerne forventede tre rentenedsættelser i 2026.

- Vi får ikke rentenedsættelser i år, folkens, siger Joe Brusuelas, cheføkonom hos RSM, til Yahoo Finance.

- Hvis du er en fremadskuende centralbankchef, kan du med god samvittighed ikke argumentere for en rentenedsættelse. Det, du i stedet vil gøre, er at tale om at ændre risikobias i erklæringen og opstille tosidede risici.

.\\˙ MarketWire