Novo får godkendt sin Wegovy-pille i Storbritannien

NOVO B

Novo får godkendt sin Wegovy-pille i Storbritannien

Novo Nordisk har fået godkendt sin Wegovy-pille mod svær overvægt i Storbritannien.

Det fremgår af en meddelelse.

Det er den første godkendelse af pillen i Europa og det bare tredje land efter USA og De Forenede Arabiske Emirater, som åbner for markedsføring.

- I dag lever omkring 15 mio. mennesker i Storbritannien med svær overvægt, men kun en lille del af dem har adgang til behandling, og vi håber, at denne godkendelse vil bidrage til at øge adgangen til fedmebehandling i Storbritannien.

- Med indførelsen af denne mulighed for vægtkontrol har vi nu mulighed for at hjælpe langt flere patienter, der lever op til kravene, siger Emil Kongshøj Larsen, direktør for International Operations, der er Novos forretning uden for USA.

Så sent som torsdag skrev Bloomberg News, at der allerede er flere end 10.000 potentielle kunder, som har vist interesse for Wegovy-pillen mod svær overvægt. Sådan lød meldingen fra onlineapoteket Chemist4U til Bloomberg.

Novo har tidligere annonceret planer om at lancere Wegovy-pillen på udvalgte markeder i løbet andet halvår.

.\\˙ MarketWire