MarketWire

Lagarde advarer mod overoptimistiske markeder: Mellemøsten-krig kan få store konsekvenser

Lagarde advarer mod overoptimistiske markeder: Mellemøsten-krig kan få store konsekvenser

Krigen i Mellemøsten risikerer at præsentere verden for et større energichok, end mange måske regner med, og der er risiko for, at de finansielle markeder er for optimistiske i forhold til udfaldet.

Sådan lyder advarslen fra Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), i et interview med The Economist, skriver Bloomberg News.

Chokket fra de ødelæggelser af energiinfrastruktur, som krigen mellem Iran og Israel og USA allerede har medført, kan nemlig meget vel vise sig at blive værre, end de fleste lige nu har fantasi til at forestille sig, lyder det fra centralbankchefen.

Hun henviser til udsagn fra tekniske eksperter, der vurderer, at genopbygningen af infrastrukturen kan tage år.

- Man får gradvist indsigt i de faktiske konsekvenser, efterhånden som man læser om fakta, konsekvenserne for forsyningskæderne og de råvarer, der er af afgørende betydning for en bestemt produktion, siger Christine Lagarde til The Economist ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire