MarketWire

Fredagens internationale avisuddrag med JPMorgan, flyselskaber og SpaceX

Fredagens internationale avisuddrag med JPMorgan, flyselskaber og SpaceX

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

JPMORGAN OVERVEJER AT AFHÆNDE SIN EKSPONERING PÅ 4 MIA. DOLLAR I LÅN TIL PRIVATE INVESTERINGER

JPMorgan søger at afhænde risikoen forbundet med lån til private investeringer i fonde til en værdi af over 4 mia. dollar. Storbanken ønsker at reducere sin eksponering, da området kæmper med en langvarig afmatning. (JPMORGAN LOOKS TO OFFLOAD EXPOSURE TO $4BN IN PRIVATE EQUITY-LINKED LOANS)

SPACEX AFLYSER TESTOPSENDELSE AF NYE STARSHIP-RUMFARTØJ

SpaceX aflyste torsdag den første flyvning med sin Starship V3-raket. Selskabet kæmpede med tekniske fejl. Musk skrev i et indlæg på X, at en hydraulisk stift, der holder affyringstårnets arm på plads, ikke trak sig tilbage. (SPACEX SCRUBS HIGH-STAKES TEST LAUNCH OF LATEST STARSHIP SPACECRAFT)

MARCO RUBIO SER GODE TEGN PÅ AFTALE MED IRAN

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ser gode tegn på at lande en aftale med Iran, men udtaler, at han ikke vil være overoptimistisk. Rubio sagde, at han forventer, at de pakistanske mæglere vil rejse til Iran, mens Iran gennemgår det seneste forslag fra Donald Trumps regering. (MARCO RUBIO SEES 'GOOD SIGNS' US COULD REACH DEAL WITH IRAN)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

WALMART KAN MÆRKE, AT FORBRUGERNE ER PRESSEDE

Detailkæmpen Walmart leverede regnskab torsdag, hvor selskabet meldte om en kraftig omsætningsvækst i det seneste kvartal og påpegede, at de stigende brændstofpriser kunne tiltrække flere lavindkomstkunder med stramme budgetter. I denne situation planlægger Walmart at holde priserne lave for at vinde markedsandele, men vil muligvis hæve priserne senere, hvis brændstofomkostningerne forbliver høje, lyder det fra selskabets finansdirektør. (WALMART SEES SIGNS AT GAS PUMP THAT CONSUMERS ARE STRESSED)

REALKREDITRENTERNE NÅR HØJESTE NIVEAU I NI MÅNEDER

Realkreditrenterne steg i denne uge til det højeste niveau siden august, hvilket er endnu en dårlig nyhed for boligkøbere i den periode, der normalt er den travleste på året for boligsalget. Den 30-årige realkreditrente er steget til 6,51 pct. (MORTGAGE RATES HIT A NINE-MONTH HIGH IN BLOW TO PRIME BUYING SEASON)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

GOLDMAN SACHS BLIVER HOVEDBANK FOR BØRSNOTERINGEN AF SPACEX

Onsdag afslørede SpaceX, at Goldman Sachs bliver hovedbanken ved børsnoteringen, og at banken skal finde investorer til at købe SpaceX’s aktier og udjævne udsvingene i den indledende handel. Goldman Sachs får med stor sandsynlighed retten til den største andel af de provisioner og tilknyttede gebyrer, der forventes at beløbe sig til mere end 1 mia. dollar i forbindelse med børsnoteringen af SpaceX. (GOLDMAN HITS THE JACKPOT AFTER BANKS' 'DOGFIGHT' TO LEAD SPACEX'S I.P.O.)

KINA VIL IKKE HAVE NVIDIA-SALG INDEN FOR LANDETS GRÆNSER

Inden udgangen af sidste år fortalte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han havde godkendt Nvidia-salg til Kina. Det ville give et stort løft til Kinas ambitioner inden for kunstig intelligens samtidig med, at det ville være en sejr for Nvidia. Seks måneder senere har Beijing ikke givet nogen af sine virksomheder tilladelse til at købe en eneste chip. (TRUMP APPROVED A NVIDIA CHIP FOR SALE IN CHINA. BEIJING DOESN'T WANT IT.

FRANSK DOMSTOL DØMMER AIR FRANCE OG AIRBUS SKYLDIGE I SAG OM FLYSTYRT I 2009

En fransk domstol kendte torsdag Airbus og Air France skyldige i uagtsomt manddrab for deres rolle i et flystyrt i Atlanterhavet i 2009, hvor 228 mennesker omkom. Dommen fra appelretten i Paris omstøder en afgørelse fra 2023 truffet af en underret, der havde frikendt flyselskabet og flyproducenten. Appelretten idømte hvert selskab den maksimale lovbestemte bøde på 225.000 euro og pålagde flyselskaberne at betale sagsomkostningerne. (FRENCH COURT SAYS AIR FRANCE AND AIRBUS ARE GUILTY IN 2009 CRASH CASE)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

AKTIVITETEN I DEN BRITISKE SERVICESEKTOR ER STYRTDYKKET

Virksomheder i Storbritanniens dominerende servicesektor har rapporteret om et af de største fald i forretningsaktiviteten i et årti. Virksomhederne kæmper med en perfekt storm af indenrigspolitisk usikkerhed omkring Keir Starmers ledelse som premierminister og de stigende konsekvenser af krigen i Iran, hvilket fører til skyhøje omkostninger, forsyningsmangel og nedskæringer. (UK SERVICE SECTOR ACTIVITY SLUMPS IN ONE OF SHARPEST DECLINES FOR A DECADE)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

RISIKO FOR RECESSION I UK STIGER MED HØJERE OLIEPRISER

Risikoen for at Storbritannien går ind i en recession er steget gevaldigt, da højere oliepriser skruer op for inflationen. Det vil muligvis tvinge centralbanken, Bank of England, til at hæve renten i år. Det har en beslutningstager i Bank of England advaret om. Et eksternt medlem af bankens pengepolitiske komité har sagt, at det værste af centralbankens mulige scenarier for krigen i Iran, som er, at oliepriserne forbliver over 100 dollar resten af året, sandsynligvis er korrekt. (UK RECESSION RISK RISES AS OIL PRICES FUEL INFLATION, BANK SAYS)


DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SPOTIFY GENTAGER SIT MÅL OM EN MIA. BRUGERE

Efter et kraftigt kursfald forsøger Spotify at overbevise investorerne om, at virksomhedens næste vækstfase allerede er begyndt. På kapitalmarkedsdagen i New York peger ledelsen på AI, lydbøger og flere betalingstjenester som vejen til højere indtægter per bruger. (SPOTIFY UPPREPAR SITT MÅL - EN MILJARD ANVÄNDARE)


.\\˙ MarketWire