Europa/aktier: Lille dyk mens aftale mellem USA og Iran lader vente på sig
Europa/aktier: Lille dyk mens aftale mellem USA og Iran lader vente på sig
Håbet om en aftale mellem USA og Iran er falmet en smule tirsdag, hvor aktierne er slået bak oven på ellers pæne stigninger mandag.
Det toneangivende Stoxx 600 Europa-indeks falder 0,2 pct. efter en stigning anden pinsedag på 1 pct. til det højeste niveau siden den 27. februar, kort inden konflikten mellem Israel og USA samt Iran brød ud.
Prisen på olie faldt ganske mærkbart mandag, men er vendt rundt tirsdag og stiger med næsten 3 pct.
Det afspejles i den brændstoftunge luftfartssektor, hvor flyselskaber som Lufthansa og Ryanair taber 1,2 pct. 0,7 pct.
I bilbranchen bakker Ferrari over 6 pct. i Milano oven på skuffende anmeldelser af sportsvognikonets første elbil.
Prisen er 550.000 euro, eller over 4 mio. kr., men flere analytikere og influencere mener ikke, at bilen adskiller sig tilstrækkeligt fra massemarkedet, skriver Bloomberg.
Bilen ligner en "blanding af en Honda Accord EV og en Tesla 3," skriver Pierre Olivier Essig, analysechef hos AIR Capital, ifølge Bloomberg.
Byggemarkedskæden Kingfisher er til gengæld i god gænge og stiger 3,8 pct. på London-børsen oven på salgstal for første kvartal og en uændret prognose for helåret.
De fastholdte forventninger giver noget tiltro efter en periode, hvor aktien har været under pres, siger analytikere til Bloomberg.
.\\˙ MarketWire