Demant får tommel op med dobbeltløft af anbefaling fra amerikansk bank
Demant får tommel op med dobbeltløft af anbefaling fra amerikansk bank
Demant får løftet anbefalingen to trin hos den amerikanske storbank Bank of America til "køb" fra "underperform".
Det skriver Bloomberg News.
Bank of America noterer sig blandt andet et mere positivt syn på markedet for høreapparater, hvor første kvartal af 2026 viste markedsvækst på omkring 5 pct., lyder det i analysen fra banken.
Det sætter dermed Demants forventninger til året i perspektiv, da det danske selskab venter en vækst på mellem 2-4 pct. i år.
Derudover fokuserer BofA analytikeren Julien Ouaddour på, at høreapparatet Zeal, som placeres inde i øregangen, ser ud til at opnå hurtigere fremgang på markederne end de nuværende konsensusforventninger tilsiger.
Derfor er der ifølge banken nu en større chance for at høreapparatselskabet opjusterer sine forventninger til året.
Kursmålet bliver sat til 280 kr. og indikerer et potentiale på 11 pct. i forhold til mandagens lukkekurs, som lød 252,40 kr efter et minimalt plus på 0,1 pct.
Med den løftede anbefaling til "køb" eliminerer Julien Ouaddour desuden den eneste negative anbefaling for Demant-aktien, viser data fra Bloomberg.
.\\˙ MarketWire