Boozt vendte selv: Høster AI-gevinster

Efter en blød start på året er onlineshoppen Boozt vendt rundt og oplevede flot momentum i marts, trods fortsat underdrejet forbrugertillid. Ledelsen fremhæver egne tiltag som forklaringen, og nu står selskabet i den prekære situation at være blevet et offer for sin egen succes: Lageret af forårs-/sommerkollektioner er måske ikke stort nok. Ledelsen ser positivt […]

Efter en blød start på året er onlineshoppen Boozt vendt rundt og oplevede flot momentum i marts, trods fortsat underdrejet forbrugertillid. Ledelsen fremhæver egne tiltag som forklaringen, og nu står selskabet i den prekære situation at være blevet et offer for sin egen succes: Lageret af forårs-/sommerkollektioner er måske ikke stort nok. Ledelsen ser positivt ind i andet halvår med en mere optimistisk vækstforventning, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

I januar blev Boozt ramt af det vi kaldte Matas-sygen. Aktien dykkede kraftigt i kølvandet på faldende forbrugertillid, som viste sig i Matas’ opdatering efter julesalget.

Men forbrugertilliden er ikke vendt til det positive, efter ledelsen for Boozt i 1. kvartalsregnskabet anlagde en rimelig optimistisk tone baseret på en god salgsvækst i marts måned, mens januar og februar havde været ”blødere”.

ifølge ledelsen for Boozt er fremgangen drevet af dens egne interne ændringer og tiltag – og altså ikke som sådan af en bedring i forbrugertilliden. For onlinewebshoppen handler tiltagene særligt om en udvidelse af sortimentet, som er blevet bredere og mindre dybt, og det har tiltrukket flere nye kunder.

Særligt de kvindelige kunder er i fremgang, og det er fint, for de har en tendens til at købe flere varer fra andre kategorier, hvilket er i tråd med Boozt’s strategi om at være nordens stormagasin. (”Nordic department store”).

På basis af den gode marts, står Boozt nu i den situation, at man principielt ikke har nok lager af forårs-/sommerkollektioner til at fastholde det høje momentum.

Det er svært få fingre i flere varer, så det bliver først i 2. halvår, at væksten for alvor sætter sig i tallinjen. Altså når salget af efterår/vinter-kollektionerne starter. Her skal indkøbet til lageret nemlig foretages over det næste stykke tid, og der kommer ledelsen til at være mere offensiv.

For Boozt blev det i årets første kvartal til en salgsvækst på én pct. rapporteret og fire pct. i fast valuta, drevet af en fremgang i Boozt og en tilbagegang i Booztlet. Det sidste er ”godt”, fordi Booztlet i udgangspunktet er en afsætningskanal for overskydende varer i hovedforretningen.

Qua det gode momentum i marts præciserede ledelsen, at toppen af det brede omsætningsinterval på 3-8 pct. vækst er mest sandsynligt for helåret. Qua den forholdsvis lave vækst i 1. kvartal og sandsynligvis også i 2. kvartal er det klart, at væksten i andet halvår skal blive markant højere.

Væksten skal formentligt krydse ti pct. på et tidspunkt, hvis matematikken skal gå op. Den forventning baserer sig ikke på medvind fra forbrugertilliden, men dog heller ikke mere modvind.

Analytikernes konsensusestimater for både omsætning og indtjening er blevet løftet de seneste måneder og forklarer dermed også en del af aktieopturen forud for kvartalsregnskabet. For 2026 og 2027 er omsætningsestimaterne dog kun lige tilbage på niveauet i 4. kvartal 2025 før Matas-sygen ramte.

Ledelsens nye offensive tiltag løfter den kortsigtede risiko. Ikke mindst når den med egne ord har taget lidt mere ”moderisiko” i sin indkøbs- og sortimentsstrategi. Hovedaktionæren BLS har i øvrigt også reduceret en smule i sin position i maj måned og har krydset 20 pct. grænsen nedad til 19,2 pct.. Ultimo 2025 havde BLS 24,4 pct. af aktierne.

Det langsigtede potentiale i forretningsmodellen synes stadig at være til stede, omend Boozt mangler at påvise en troværdig vej til målsætningen om 10 pct. EBIT-margin. Givet at man i år ”kun” sigter efter 5,6-6,8 pct. margin, selvom der kommer gang i toplinjevæksten.

Boozt oplyste også, at selskabet har implementeret kunstig intelligens bredt i både drift og kunderejse — med konkrete resultater.

På driftssiden håndterer AI nu 40 pct. af alle kundehenvendelser automatisk, mens kun komplekse sager eskaleres til medarbejdere. I forsyningskæden har automatiseret produktkategorisering fjernet 20 pct. af det manuelle arbejde, og intelligente genopfyldningsoperationer har øget lagerkapaciteten med 5-10 pct. uden fysisk udvidelse.

I kunderejsen har Boozt udstyret alle produkter med AI-genereret indhold, herunder produktbeskrivelser, tags og stylingkombinationer. Virksomhedens AI-shoppingassistent leverer 130 pct. højere konvertering blandt kunder, der engagerer sig med den.

Samtidig er click-through-raten på produktanbefalinger steget fra 1,5 pct. til fem pct. Boozt demonstrerer dermed, hvordan AI kan skabe strukturelle, skalérbare besparelser, uden at omkostningerne vokser proportionelt med volumen.

Steen Albrechtsen