Bavarian og Ambu skubbes ud af stort europæisk indeks
Bavarian og Ambu skubbes ud af stort europæisk indeks
Danmark mister repræsentation i det toneangivende europæiske indeks Stoxx 600, når Bavarian Nordic og Ambu fra slutningen af juni ikke længere vil være at finde i indekset, som samler nogle af Europas mest værdifulde selskaber.
Det står klart ved den rutinemæssige opdatering af indekset.
Ændringen træder i kraft den 22. juni, hvor flere nye selskaber i stedet gør sin entré. Det gælder blandt andet norske Aker, som blandt andet investerer i olieindustrien, og stålproducenten Acerinox.
I selskab med Ambu og Bavarian tages blandt andet flyselskabet Easyjet og Wendel, som ejer majoriteten af det tyske kemikalieselskab Henkel, også af listen.
Stoxx 600-indekset består af aktier fra 17 europæiske lande. Rangering og vægtning fastsættes efter frit omløbende markedsværdi. Aktierne i indekset skal have en minimumslikviditet på mere end en mio. euro målt over tre måneders gennemsnitlig daglig handelsvolumen.
.\\˙ MarketWire