Asien: Stærkt blandet udvikling - geopolitik og inflation hæmmer investorerne
Asien: Stærkt blandet udvikling - geopolitik og inflation hæmmer investorerne
De asiatiske aktier har en blandet udvikling onsdag.
Forhandlingerne mellem USA og Iran er gået i stå, mens en højere end forventet amerikansk inflation understreger den voksende økonomiske effekt af konflikten i Mellemøsten.
- Den højere end forventede inflation og vedvarende geopolitiske spændinger minder investorerne om, at ustabile priser og forhøjede energiomkostninger ikke forsvinder lige foreløbig, siger analytiker Tony Sycamore fra IG i Sydney til Reuters.
Konflikten i Mellemøsten er fortsat i dødvande, efter at USA's præsident, Donald Trump, har proklameret, at han ikke tror, han vil få brug for Kinas hjælp til at afslutte krigen med Iran. Kommentaren kom forud for Trumps møde med Kinas præsident, Xi Jinping, senere onsdag.
- Vi har set det hele før, og vi ved, at det ikke slutter med en banebrydende aftale, der nulstiller forholdet mellem USA og Kina. Det skaber en ret lav barre for succes, for så længe Trump og Xi kan komme overens, og handelsafspændingen fortsætter, burde det være nok til at betegne mødet som en sejr for begge parter, siger chefanalytiker Phillip Wool fra Rayliant Investment Research ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan stiger 0,2 pct.
Især det koreanske marked har været i rutsjebanen. Markedet har været ledende i det massive kurshop i de seneste uger og har regelmæssigt slået rekorder på et AI-trukket bagtæppe.
Onsdag stak Samsung Electronics dog først en kæp i hjulet med et fald på næsten 6 pct., efter at elektronikgiganten ikke formåede at nå til enighed med den sydkoreanske fagforening.
Det baner vejen for, at mere end 50.000 arbejdere kan gå i fuld strejke, der truer med at forstyrre produktionen af de stærkt efterspurgte chip.
Aktien rettede sig dog hurtigt og er siden kravlet i let plus, hvilket hjælper Kospi-indekset til sin stigning på 1,7 pct.
I Japan øger Nikkei 225 0,4 pct., og det brede Topix-indeks ligger med et plus på 1,1 pct.
I Taiwan holder investorerne sig til at bogføre de seneste dages stigninger. Det teknologitunge Taiex-indeks falder med 1,6 pct.
I Kina handles der mest sidelæns. Hang Seng-indekset i Hongkong viger 0,1 pct., og på fastlandet øger Shanghai Composite 0,1 pct., mens CSI 300 er uændret.
Singapores Strait Times-indeks stiger 0,8 pct., mens det australske ASX 200-indeks står til at lukke med et tab på 0,4 pct.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225
+0,4 Topix+1,1 Hongkongs Hang Seng-0,1 China Shanghai Composite+0,1 China CSI 300
0,0 Taiwan Taiex-1,6 Sydkoreas Kospi+1,7 Singapores STI+0,8 Sydney ASX 200-0,4
Indeksværdier kl 5.50
.\\˙ MarketWire