Det kan godt være man har skabt verdens mest effektive lægemiddel mod en kronisk sygdom. Men hvis halveringstiden kun er få min, så skal man konstant indtage mere medicin for at bevare effekten. Sådan et lægemiddel vil aldrig komme på markedet.

Novos første GLP1 stof er Liraglutide, også kendt som Victoza/Saxenda, har en halveringstid på ca 13 timer, og den skal derfor indtages én gang dagligt.

Novos nuværende stjerne over dem alle er Semaglutid også kendt som Ozempic og wegovy. Det molekyle har en halveringstid på ca 160 timer. Så den skal kun indtages én gang per uge.

Næste trin er udvikling af GLP1 der kun skal tages én gang per mdr.

I forbindelse med novo Q2, meddelte novo at de havde stoppet deres fase 1 forsøg med en once monthly GLP1/GIP. Det var novos første officielle forsøg på at forlænge halveringstiden tilstrækkeligt, til at kunne gå fra én injektion per uge, til én injektion per mdr.

Første kliniske forsøg lykkedes ikke. Teknologien i sin nuværende form kan ikke levere som ventet.
Novo har aldrig fortalt hvad det er for en teknologi de brugte til dette forsøg. Men i forbindelse med sidste uges Q2, fortalte novo udviklingschef Martin Holst, at næste fase 1 forsøg bliver enten med 2. generation af den nu fejlede teknologi, eller en af de andre teknologiske platforme de tester i research. Martin nævnte de tester mindst 3 forskellige teknologier.

Det er gået relativt meget under radaren, men én af de teknologier de tester er PharmaShell fra svenske Nanexa.

21/12-2022 indgik novo og Nanexa en aftale hvor de 2 selskaber skal validere teknologien på et/flere ukendte novo stoffer. Det kan i princippet være et helt nyt molekyle, men også være en ny version af f.eks Semaglutid(ozempic og wegovy)

I forbindelse med aftalens indgåelse, modtog Nanexa 46,1 mio SEK upfront, plus novo købte ny udstedte aktier for 17,2 mio SEK. Dertil forpligtede novo sig til at deltage i en kommende emission ,der matchede deres andel af selskabet. Novo har i dag 19,9% af Nanexa.

Aftalen betyder novo har eksklusivitet på en klasse af stoffer/targets, hvor Nanexa ikke må lave aftaler med andre selskaber mens valideringsaftalen gælder. Ligeledes har novo eksklusivitet til at lave en reel licensaftale indenfor samme periode.

Formanden for Nanexa er Göran Ando. Hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi han fra 2013-2018 var formand for Novo Nordisk...

Hvorfor ønsker man at udvikle stoffer med endnu længere halveringstid således de kun skal indtages 4-12 gange om året?

Det er der en række forskellige årsager til.

1. Det er mere bekvemt for patienten at skulle injektorer sig så få gange som muligt. 30-50% er nervøse/bange for at skulle stikke sig selv

2. Det kan potentielt lette presset på dele af supply chain, ved der skal produceres/fyldes/samles/pakkes færre enheder.

3. Potentiel mulighed for bedre effekt når medicinen doseres langsomt over længere periode frem for hyppige indtagelse.

4. Det kan være en måde at forlænge "levetiden" for et allerede markedsført stof. F.eks går semaglutid af patent i 2031/32. Vi vil se en masse kopier derefter. Men hvis nu man har en ny variant der kun skal tages én gang per mdr, så vil man alt andet lige kunne fastholde en pæn andel på wegovy 2,0

Af bla ovenstående grunde, så ser vi branchen nu fokusere meget mere på længere halveringstider.
Hvis vi ser indenfor GLP1 området, så er der reelt kun Amgen med deres Maritide(Maritide er et antistof og ikke peptid) , der har et klinisk stof i udvikling med lang halveringstid. De præsenterer fase 2b data tæt mod årsskiftet, og ventes at starte fase 3 næste år. Med én dosering per mdr, og muligvis en arm hvor det kun er én dosering hver 2. mdr.

LLY bekræftede sidste uge de har et fase 1 program med dosering kun én gang per mdr.

Derudover har amerikanske Viking Therapeutics stoffet VK2735. En GLP1/GIP som LLYs mounjaro/zepbound. VK2735 har lige fået tilladelse fra FDA til at springe over fase 2b studie. Så det starter fase 3 næste år.

VK2735 har også lang halveringstid. Men al udvikling har hidtil været fokuseret på dosering én gang om uge. De ønsker dog at starte fase 2 studie hvor de vil teste dosering én gang per mdr.

NEX22 - første GLP1 i klinisk udvikling

Inden vi kigger nærmere på Novo og Nanexa samarbejdet, så skal vi lige kort se på Nanexa lead program NEX22.

NEX 22 har lige indrulleret de første patienter i et fase 1 forsøg. De første data ventes offentliggjort inden udgangen af året.

NEX22 er novo nordisk GLP1 Liraglutide (Victoza og Saxenda), men i en formulering hvor den kun skal tages én gang per mdr, vs én gang per dag.

Patentet er udløbet på Liraglutide, hvorfor Nanexa gerne må udvikle og sælge den.
NEX22 udvikles ud fra non inferiority. Det betyder der blot skal udføres et ca 6 mdr fase 3 forsøg med 200-400 patienter, og stoffet derfor potentielt kan nå markedet allerede i 2028.

Som man kan se på et af de vedhæftede billeder, så har Nanexa hyret den eksterne konsulent Xplico, til at komme med en vurdering af hvordan en mulig licensaftale på NEX22 kan se ud.

I overskrifter lyder det som følgende.

$40 mio upfront ved indgåelse af aftale efter afsluttet fase 1 forsøg.
Samlet milestonespakke på $300 mio og 10-15% royalties.

7/5 i år afholdte Nanexa en kapitalmarkedspræsentation. Hvis man ser den 5. af videoerne, den med CEO David Westberg, og spoler frem til 13.30-16.00, så kan man høre David gennemgå den ovenfor nævnte mulige aftale model på NEX22. Men det jeg hæfter mig særligt ved, er hans indskudte bisætning.

Han siger noget i retningen af "jeg kan ikke gå i detaljer. Men aftalen med novo kommer til at have en værdi på mere end det her. Betydeligt mere end det her". På mig lyder det til de allerede i det små, er begyndt at tale mulig aftale struktur med novo.

Capital markets day at the Royal Swedish Academy of Engineering Sciences IVA in Stockholm - Nanexa AB

7 May @ 13:00 - 15:00 - Presentation in Swedish slides in English David welcomes Mårten presents Kristine presents Göran presents David presents Björn presents Q & A

Nanexa AB (nanexa.com)

Hvis man så i samme præsentation starter ved 02:00 frem til 05.15, så beskriver David den nuværende novo validerings aftale. Her finder jeg det særligt interessant, at det var vigtigt for dem at få lov til at udvikle NEX22 sideløbende med novo validere PharmaShell. Altså ville de ikke risikere at tabe fremdrift i NEX22 udviklingen, i det tilfælde hvor novo 2 år senere dropper hele samarbejdet.

Herefter siger han noget i retningen af "skulle det vise sig novo ønsker at indgå en licensaftale, så kunne man forstille sig NEX22 enten blive en del af denne licensaftale, eller på anden vis sikre Nanexa"

Vi ved som sagt ikke hvilke stoffer/område novo valideringsaftalen dækker. Men ovenfor nævnte punkter peger for mig at se mod GLP1 klassen. HVIS det er rigtigt, så er der overordnet vel 2 mulige udgangspunkter for en sådan aftale.

1) Semaglutid - nyt patent og modtræk mod billige kopier af semaglutid
2) Helt nye endnu ikke godkendte stoffer, som f.eks det once monthly GLP1/GIP novo lige har lukket ned.

Der findes de første 100 selskaber der hver især tilbyde en teknologi til at reducere antallet af doseringer. Men som det meste i denne branche, så er det de færreste der ender med at blive en succes. Og jeg har absolut ingen forudsætning for at sige sandsynligheden for Nanexa er meget højere end de andre pga....

Det er big pharma der i sidste ende kommer til at validere eller vende tomlen ned til PharmaShell.
Nanexa siger de enten allerede har en valideringsaftale, eller de er i dialog om mulighed valideringsaftale, med hovedparten af de 15 største big pharma.

Ifølge Nanexa, så kulminere novo valideringen her inden årets udgang, hvor novos inhouse prækliniske effektstudier er klar til at konkludere. Hvis data er positive, så indledes forhandling om reel licensaftale.

Typisk har vi set aftaler på teknologiplatforme i omegnene af 3-5% royalties med mindre upfront og milestones.

Et eksempel mange danske biotech investorerne nok kan huske, er Janssens aftale med Halozyme Therapeutics om udvikling af en SC version af Daralex.

Men en meget mere relevant aftale at se på, er AbbVies nye aftale med Medincell om udvikling af op til 6 long-acting injectables. Altså lige præcis det samme område som Nanexa mener at kunne tilbyde.
Aftalen mellem AbbVie og Medincell lød som følgende.

$35 mio upfront
Op til $1,9 mia i potentielle udviklings og salgs milestones. Eller $315 mio per stof.
Royalties fra mid single to low-double digits. Altså noget i retningen af 5-12%.

Just a moment...

(www.fiercepharma.com)

Så når CEO David Westberg siger en mulig licensaftale kommer til at have en betydelige større værdi end de $300 mio, så tror jeg han kigger mod AbbVie/Medincell. En aftale der dækker x antal stoffer med selvstændige store milestones pakker.

HVIS HVIS HVIS der er tale om en ny version af Semaglutide, så vil år 1 omsætning skulle tælles i antal mia dollars.....med 5-12% royalities....

Ozempic og Wegovy solgt samlet for 40 mia kr i Q2. Det tal når tæt på 50 mia kr i Q4.
Og novo kan i princippet sætte gang i 2 udviklingsspor.

1) Et non non inferiority studie som kan være godkendt i ca 2028. Altså hvor man går efter samme effekt/bivirkninger.

Semaglutid oms i 2028 bliver +300 mia kr. "Bare" 5% royalties af 300 mia er en hulens masse penge
2) Et inferiority studie, hvor der så køre head to head med den nuværende semaglutid. Det vil både koste meget mere, men også tage længere tid.

3) En mulig licensaftale vil helt sikkert dække x antal helt nye molekyler.
Der er stadig masse af ubekendte. Vi kender ikke det område valideringsaftalen dækker. Jeg synes der er flere ting der peger mod GLP1. Men det kan være andet.

Vi kan heller ikke sige med sikkerhed, at der reelt set kommer en licensaftale. Men vi ved at de afgørende prækliniske resultater foreligger inden udgangen af året. Nanexa er super optimistiske. Men det skal de også være.

Der er ingen garanti for novos inhouse prækliniske test falder positivt ud. Men eftersom novo lige har lukket deres mest fremskredne once monthly tech platform ned, så tænker jeg Nanexa står endnu stærkere, HVIS der præsenteres gode effekt data i de prækliniske modeller.

Jeg har fulgt Nanexa de sidste 3-4 mdr mens jeg har gravet lidt. Og af ovenstående årsager har jeg samlet nogle Nanexa aktier op, og ser med spænding frem til novo konkluderer på de igangværende prækliniske forsøg indenfor de kommende mdr.

Den fortsat stigende fokus på færre doseringer, betyder der også kan komme flere andre aftaler til. Særligt hvis først novo laver en aftale.

Dette indlæg skal IKKE læses som en anbefaling til at købe Nanexa. En investering i biotech er high risk, og Nanexa er et meget lille selskab (mcap 150 mio svkr) med begrænset likviditet i aktien.