Virker link ok?

"Det er styrelsens vurdering, at trykte reklamer i den periode, sagen vedrører, har været (og fortsat er) en vigtig markedsføringskanal, og at et forbud mod at distribuere husstandsomdelte reklamer i andre Botex-medlemmers område direkte har kunnet påvirke salg i disse områder og har kunnet medføre markedsdelende effekter."

Konkurrencestyrelsen siger altså at FK Distribution er vigtig for den fri konkurrence. Det er jo klar snak.

Hele investeringen er jo betalt hjem efter 2-3 år.

Det er en kort pay back tid på en investering og dermed fint roi ?

Dette alene burde jo få aktien til at flyve 20% op.

de har jo allerede nej-tak modellen.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Efter et par ugers eller mere fravær kan en postkasse godt se lidt fyldt ud. Dog ikke for alle. Vi har i Danmark siden 1990 haft en Nej Tak-ordning, der gør det muligt for os at takke nej til tilbudsaviser medvidere.

Nu er ordningen forhandlet med Forbrugerombudsmanden med tilhørende retningslinjer. Man kan vælge mellem Reklamer Nej Tak eller Reklamer og gratis aviser Nej Tak. Cirka halvdelen af alle danskere er tilmeldt Nej Tak-ordningen.

Nej Tak-ordningerne omfatter adresseløse forsendelser. Den suppleres af Robinson-ordningen for adresserede reklamer medvidere og virksomhedernes mulighed for reklamebeskyttelse. De tre ordninger forudsætter, at forbrugeren træffer et aktivt valg for at undgå reklamer. Således er der sket en vis ligestilling af adresserede og uadresserede fysiske reklamer.

Men hvorfor i det hele taget have en nej tak-ordning, en Robinson-ordning og reklamebeskyttelse? Hvorfor ikke bare helt forbyde omdelte reklamer med og uden adresse?

Fald i uønskede omdelte tilbudsaviser
Reklamer er nødvendige i en markedsøkonomi, hvor erhvervsvirksomheder konkurrerer om forbrugernes gunst med lavere forbrugerpriser til følge. Her er især de informative reklamer vigtige - blandt andet de adresseløse tilbudsaviser, hvor en vare og dens pris afbilledes - ofte som et ugens tilbud.

Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser

Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er sådan, forbrugerne kan shoppe rundt efter den bedste pris til glæde for de fleste og især dem med mindst luft i budgettet. Faktisk er den slags tilbudsaviser så vigtige for konkurrencen, at der har været lavet konkurrencebegrænsende aftaler herom, jævnføre Botex-sagen fra juli 2022.

Konkurrencerådet mener, at de trykte reklamer stadig spiller en afgørende rolle for mange virksomheders markedsføring- Det fremgår af afgørelsens punkt 314.

Men kan vi så ikke lægge Nej Tak-ordningen om til en Ja Tak-ordning - et aktiv tilvalg af omdelte reklamer?

Forslag herom kommer jævnligt fra ngo'er og fra politikere. Forslaget får sjældent lov til at stå uimodsagt.

Der er givet en række personer, der af den ene eller anden grund ikke har fået taget stilling til tilbudsaviser medvidere. Ingen har interesse i reklamer, der ikke bliver læst. For modtageren, forbrugeren, kan det være et irritationsmoment. For afsenderen er det en forgæves omkostning. Det er derfor yderst fornuftigt at overveje, hvordan de ulæste og uønskede reklamer kan undgås eller i det mindste reduceret i antal.

Hvor mange, der stadig uønsket modtager tilbudsaviser, er dog uvist, for hovedparten af de uønskede reklamer er måske allerede sorteret fra.

Af Faktarapport fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder (2022) kan det læses, at der fra 2010 til 2021 skete et fald i omdelte tilbudsaviser på 59 procent fra næsten 3 milliarder årligt til godt 1,2 milliarder. Digitale reklamer har sammen med en velfungerende Nej Tak-ordning allerede har fjernet en betydelig del af uønskede omdelte tilbudsaviser.

Ja Tak-ordning er næppe lovlig
Indenfor EU's indre marked skulle butikker medvidere gerne have mulighed for at konkurrerer via reklamer, hvad enten det er butikken på den anden side af grænsen, der vil omdele en tilbudsavis, eller en udenlandskkæde, der vil etablere sig i Danmark.

Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked

Bent Ole Gram Mortensen , professor, Syddansk Universitet
Det er svært at tiltrække nye kunder, hvis man begrænses al for meget i at gøre opmærksom på sin eksistens. Og her synes de omdelt reklamer stadig at have en væsentlig rolle at spille sammenlignet med andre reklameformer.

En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver væsentligheden af tilbud i butikkerne for at tiltrække kunder. Her viser tilbudsaviser sig erfaringsmæssigt at være væsentlige for at formidle disse tilbud.

Dér går det ikke, at vi laver regler, der gør det svært at trænge ind på det danske marked. EU-reglerne er til ikke blot for at hindre diskrimination på grund af nationalitet men også for at øge konkurrencepresset til gavn for forbrugerne.

Allerede i 2012 undersøgte den danske regering muligheden for at indføre en Ja Tak-ordning. Svaret fra EU-Kommissionen var, at en Ja Tak-ordning ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske virksomheder i at reklamere over for danske forbrugere.

Det har næppe ændret sig og flugter med Konkurrencerådets afgørelse i ovennævnte Botex-sag. Senere hollandske forsøg er sket uden prøvelse af EU-retten.

Summa summarum, det er næppe lovligt med en med en Ja Tak-ordning. Til gengæld kan vi glæde os over, at den danske Nej Tak-ordning tilsyneladende har virket. Mængden af omdelte reklamer er faldet. Og siden forespørgslen til EU-Kommissionen i 2012 har Danmark forbedret ordningen med en elektronisk formular og en fleksibel Nej Tak+-ordning.

Lad os holde os til det, vi ved er lovligt, og der har vist sig at virke, i stedet for at erstatte det med noget, der risikerer at blive erklæret ulovligt. Det perfekte er nogle gange det godes værste fjende.

Professor: Ja Tak-ordning til tilbudsaviser er næppe lovlig - Altinget Fødevarer

Ja Tak-ordning til reklamer bliver hyppigt forslået af NGO’er og politikere. Men Nej Tak-ordningen virker til at have virket, og Ja Tak-ordningen risikerer at være i strid med EU-retten, skriver Bent Ole Gram Mortensen.

(www.altinget.dk)

Især deres Karman-projekt ser rigtig godt ud..