Man regner med at alene ved Chasiv Yar vil Rusland indsætte 40.000 soldater i angrebet. Der er næppe noget Europæisk land (Udover måske Polen og Finland) som kan modstå et angreb med 40.000 soldater.

Samlet set så har Europa flere soldater end Rusland, men det nytter ikke noget hvis flertallet af disse soldater står langt fra frontlinjen og i øvrigt ikke har udstyret og infrastrukturen (og viljen?) til at blive udsendt til kampzonen.

Rusland kan i dag uden problemer hverve 30.000 soldater om måneden uden mobilisering, kan sagtens fortsætte med det. De får nok et problem med at udstyre deres hær med tunge våben i løbet af 2025-2026 når deres lagre fra Soviettiden løber tør, men deres våben og ammonitions produktion er væsentlig større end noget andet Europæisk land. Langt over Tysklands, uanset deres større økonomi.

I det øjeblik krigen stopper i Ukraine, vil det ikke tage mange år, før hæren igen er fuldt udstyret - og nu med moderne udstyr.

At middelklassen skulle gøre oprør er noget sludder. De brokker sig i det stille og større i øvrigt op omkring Putins krig.

Hvad skal man blive ved med? Mængden af fattige mænd som man har smidt ind er efterhånden opbrugt. Militært er det noget ældre materiel som man har at gøre med. Udgør de nordkoreanske skodraketter og iranske droner (bygget på plæneklippere) reelt en trussel mod NATO? Nej da.

"Hvis Rusland skulle vinde, så vil de ikke neddrosle deres hær igen, da det vil betyde stagnation og forfald, og i sidste ende være begyndelsen på enden for Putin.
Istedet vil de genopruste og erstatte det tabte materiel, og med en nu endnu større hær i et totalt militariseret Rusland, vil de være klar til næste bid: Moldova, Baltikum og så Polen.
I den rækkefølge. Måske med Kazakstan som mellemmåltid, alt afhængig af om Kina træder ind og garanterer deres sikkerhed eller ej.
Regimet vil kun fungere ved stadig krig og erobringer. Kun når de lider nederlag vil de stoppe."

Igen, hvilket mandskab skal man bruge? Begynder Putin at indkalde sønnerne fra middelklassen i Moskva og St. Petersborg, så bliver der en helt anden stemning blandt den russiske befolkning. Kriminelle direkte fra fængslerne og fattige fra rendprovinserne har ingen betydning i befolkningen.

Rusland bruger som jeg husker det pt. 6% af sit GDP. Ruslands GDP udgør næsten det halve af hvad man finder alene i Tyskland. De er et fattigt land som ikke bare kan udbygge en hær af det skræmmebillede som du forsøger på.

Hvis Rusland skulle vinde, så vil de ikke neddrosle deres hær igen, da det vil betyde stagnation og forfald, og i sidste ende være begyndelsen på enden for Putin.
Istedet vil de genopruste og erstatte det tabte materiel, og med en nu endnu større hær i et totalt militariseret Rusland, vil de være klar til næste bid: Moldova, Baltikum og så Polen.
I den rækkefølge. Måske med Kazakstan som mellemmåltid, alt afhængig af om Kina træder ind og garanterer deres sikkerhed eller ej.
Regimet vil kun fungere ved stadig krig og erobringer. Kun når de lider nederlag vil de stoppe.

Der er ingen grund til forhandlinger, udover vilkårene for Ruslands tilbagetrækning fra hele Ukraine. Kun sejr til Vesten og Ukraine stopper Putin.

Rusland har knap nok kunnet besejre Ukraine, så hvordan skal det lykkes dem at erobre NATO territorium? Rusland er et fattigt land. Det de er rige på er antallet af unge mænd som man har kunne bruge som kanonføde i Ukraine, men dem løber man også tør på. Mettes skræmmekampagner har virket.

Kina har masser af historie med at angribe andre lande militært. Spørg bare naboerne i Asien. Alle stort set uden undtagelse er blevet angrebet af Kina igennem historien.

Kina forbereder sig på angrebskrig, for at erobre Taiwan. Vi bør også forberede os på at forsvare dem og under alle omstændigheder så må vi under ingen omstændigheder være afhængige af Kina. Så samhandlen må begrænse sig til plastik legetøj og billigt skrammel.

En Ukrainsk sejr, vil minde om Vietnam, som vandt over USA, trods overvældende amerikansk militær, økonomisk og befolkningsmæssig overlegenhed.

Den slags krige vinder man ved, at man bliver ved og ved. Sålænge man ikke taber, så er man strategisk i gang med at vinde.
Man vinder ved IKKE at give op, og altid blive ved med at kæmpe og tilføje fjenden så høje tab som muligt, uanset hvor underlegen man ellers er på slagmarken.
Og selvfølgelig hjælper det med udenlandsk materiel hjælp, sådan som Vietnam også fik fra Soviet og Kina....
I Ukraines tilfælde vil det ikke være specielt svært for Vesten at udstyre dem med et militær budget som er større end Ruslands, og tilmed støtte økonomien internt i landet for at sikre at de kæmper under de bedst mulige forhold. Det sker ikke i dag, men kan gøres uden at påvirke velfærden væsentligt i Vesten. Kun viljen mangler... endnu.

Ingen fred skal komme til landet, før fjenden er ude.

Putin interesse er ikke x antal kvardrat kilometer, men derimod Ukraines underkastelse, samt sejr over Vesten og det internationale system baseret på ret og ikke rå magt.
Derfor er det ikke muligt at slutte en varig fred med Rusland, medmindre Ukraine underkaster sig 100%, og hvorfor skulle de det, medmindre hovedparten af befolkningen foretrækker exilet i Vesten?

Som tingene står nu, så er der kun to muligheder for krigens ophør:
1) Total russisk sejr og underlæggelse af Ukraine

2) Total russisk nederlag og tilbagetrækning fra stort set hele Ukraine. Det vigtige er her optikken, og ikke om Rusland beholder Krim eller ej (hvad de ikke bør).
Men nederlaget skal være åbenlyst, ydmygende og klart.
Hvilket som minimum at Rusland skal stå dårligere territorielt end da den fulde krig startede i 2022.
Det vil sige uden noget som helst af Donetsk og Lugansk, og helst også uden Krim.

2) Kina har ikke historie for at være en angribende militærnation. Mette Frederiksens konstante skræmmekampagner kombineret med alverdens opfundne Twitter teorier ser dog ud til at sprede sig gevaldigt. Naturligvis er der en risiko når vi taler om et kommunistisk styret land, men lad os tænke os om og bevare fatningen.

e) Vesten ønsker ikke et større sammenbrud i Rusland. Man har dårlige erfaringer med Jugoslavien, Somalia, Afganistan, Irak, Syrien, Libyen. Det er en uhyggelig tanke, at en lokal krigsherre kunne komme til at sidde på en del af Ruslands atom-arsenal.

Understøtter samme konklusion: At Rusland skal køres træt.

a) Vesten er ikke en monolit størrelse. Der er store forskelle i synet på krigen i Ukraine. Alle støtter Ukraine, men der er store forskelle på hvor meget man ønsker at støtte og hvor vigtig Ukraines sejr er for de enkelte regeringer.
Hvad der er vigtigt for USA er dog, at alliancen af støtter holder sammen og ikke brydes. Trods USA's problemer med 5. kolonne MAGA republikanere, så findes der intet alternativ som leder af den koalition. EU er handlingslammet per definition/fundats og der er ingen naturlig "leder" i Europa.

b) For Biden administrationen har det været meget vigtigt at USA ikke direkte involveres i kamphandlinger. Og det ligger i sagens natur, en dæmper på det man kan foretage sig.

c) På samme måde, er det tydeligt at USA fortsætter med den strategi som blev lagt under den kolde krig:
Atommagter kan inddæmmes, sanktioneres og deres direkte modstandere støttes materielt. Men aldrig kan der være direkte konfrontation på grund af angst for eskalering til atomvåben.

d) Hverken i USA eller i de store lande i EU, er der noget ønske om at støtte i en sådan grad, at det kan mærkes på folks levevilkår og statsbudgettet.
Det giver sine begrænsninger, når der så kun kan leveres almisser.

Så lidt ud fra designet af strategien, og lidt ud fra manglende vilje til større indsats, så er resultatet at man prøver at køre Rusland tør for resourcer og kampvilje, ved at støtte Ukraine så meget at de kan fortsætte deres eksistentielle kamp, og give Rusland så store tab at man regner med at de til sidst bliver trætte og går hjem.

Ukraine og dermed vi (vesten) kommer til at give rusland noget, nok til at han kan udlægge det som en sejr (indfriet mål) derhjemme, og alligevel så lidt, at han tænker sig om en ekstra gang, inden han angriber andetsteds, fordi selv han kan se/mærke det bliver for dyrt for ham på alle mulige måder.

Der er masser af artikler som forudser at Kina indenfor de nærmeste år vil angribe Taiwan, så en artikel til med samme konklusion bidrager som sådan ikke med så meget nyt.

Det som jeg synes er godt ved artiklen er, at forfatteren opremser alle de små tegn, som hver især måske ikke er så sigende, til et samlet billede på et Kina som planlægger et angreb på Taiwan indenfor en overskuelig årrække.

--

Kinas forberedelse til en mulig krig over Taiwan
Artiklen "China Is Battening Down for the Gathering Storm over Taiwan" fra War on the Rocks diskuterer Kinas forberedelser til en mulig krig over Taiwan.

Trods Kinas nylige økonomiske tilbageslag og tilsyneladende forsøg på at berolige situationen, mener forfatteren, at præsident Xi Jinping fortsat er fast besluttet på at underkaste Taiwan.

Forfatteren argumenterer for, at Xi ikke har lært af Ruslands krig i Ukraine, men snarere ser den som en mulighed for at forbedre Kinas evne til at besejre Taiwan.

Artiklen fremhæver Kinas øgede militære aktivitet i Taiwanstrædet, cyberangreb mod Taiwan og propagandaindsats rettet mod taiwanesiske borgere som beviser på Kinas forberedelser.

Forfatteren konkluderer, at USA og andre lande skal være forberedt på en mulig kinesisk invasion af Taiwan og handle for at afskrække Kina fra at igangsætte en sådan krig.

Kort resume:

Kina forbereder sig på en mulig krig over Taiwan.
Xi Jinping er fast besluttet på at underkaste Taiwan.
Kina har øget sin militære aktivitet i Taiwanstrædet, cyberangreb mod Taiwan og propagandaindsats rettet mod taiwanesiske borgere.
USA og andre lande skal være forberedt på en mulig kinesisk invasion af Taiwan.

https://warontherocks.com/2024/04/china-is-battening-down-for-the-gathering-storm-over-taiwan/

»Hvis man træder et skridt tilbage og tænker over, at i det meste af mit liv har størstedelen af USA's forsvar fokuseret på Rusland. Nu og over de sidste to år - med mindre end 3 pct. af vores forsvarsbudget - har ukrainerne elimineret 87 pct. af russernes landstyrker fra før krigen, 63 pct. af deres kampvogne og 32 pct. af deres pansrede mandskabsvogne uden et eneste tab af en amerikansk soldat på grund af deres mod og det udstyr, de har modtaget fra os og fra vores europæiske allierede,« udtalte Warner, som er formand for Senatets efterretningsudvalg.