Jeg hørte her i weekenden, at politisk har man bestemt, at indtil 31/12-23 vil køb af bolig have den gamle boligbeskatning FREMOVER og KØB AF bolig herefter træder den nye boligbeskatning i kraft. Eller har jeg hørt forkert, har ikke læst dette i den nye boligbeskatningslov i 2017. Det står måske i mellem linierne?

Scenario: Jeg køber en bolig 31/12-23 med gammelbeskatning boligpris 7 mill. med boligbeskatning på ca. kr. 200.000 nu vil jeg sælge 1/1-24 hvor boligbeskatningen vil stige med ca. 100 % + med boligpris på 7 mill. Nu vil markedet kun betale kr. 200k i boligskat, hvad bliver salgsprisen? Lige umiddelbart hovedregning vil prisen lande på kr. 3,5 - 4,5 mill.. Jeg ser lige bort fra spekulationsskat af boliger ved hurtigt salg.

Vil nuværende friværdier forsvinde?

Efter 31/12-23 vil boligpriserne sættes efter boligbeskatningen?

Det bliver i hvert fald spændende.

Hvis der er ting der burde beskattes højere, så skulle det i min bog være spil og lotto gevinster.
Jeg finder det direkte perverst at der kun skal betales 9% i skat af disse når man ved investering skal betale 27-45%.

Vi er jo ikke alle CBS-er eller cand.jur-ere.

Om det er tyveri ved jeg nu ikke lige - det er mere en politisk opfattelse.

Der er ingen tvivl om at hvis man gør som du foreslår, vil det få en stor virkning på hvordan vi opfører os, og indvirke på bygningsrenovering med tilførerende industrier. Det er din erfaring af en lavere aktieskat vil give mere end nok vækst til at opveje tabet i mobilitet og byggeaktivitet.
Det tror jeg ikke, men jeg intet at underbygge min tro på. Vi får se om politikerne tør tage eksperimentet eller om der kommer analyser frem med baggrund i makroøkonomiske modeller, som kan sandsynliggøre hvad konsekvenserne vil være ved foreslaget.

En ting bliver dog nødvendigt: Hvis man ændrer kapitalgevinst beskatningen som foreslået af Kraka og dig, så bliver vi også nødt til at se på topskatten og de andre indkomstskatte satser. Ellers løber vi ind i hovedaktionær problemet: Virksomhedsejere, kan trække deres penge ud som aktieudbytte eller som løn. Hvis den resulterende skatte sats ikke er den samme på begge måder, så flytter ejeren bare sin indtægt over til den billigste.... og med 18% i aktieskat, og 18% i selskabsskat, så er det massivt billigere at tage ens indkomst som aktieudbytte!

Så indkomstskatten (Stat+amt+kommune) skal sættes ned meget kraftigt ned, for at undgå at pengene løber uden om skattevæsenet....

Kraka fandt at skatteprocenten uden progressionsgrænse ville være 18% for hele beløbet, i stedet for 10%/35%. Jeg vil tage udgangspunkt i de 18%.

Om den mindskede mobilitet:
Hans Christians moster i Hellerup havde i 1992 et hus til 1,25 mio. I dag er det hus 17 mio. værd, og der er brugt 0,7 mio. på renovering. Det er altså steget 15,75 mio. og der ville skulle betales 2,835 mio i skat.
Da det næsten er 30 år siden det blev vurderet (det må vel så næsten være købt mere end et år tidligere), vil der ingen gæld være tilbage ved et almindeligt realkreditlån. Mosteren har så en friværdi på 17 mio før skat og 14,165 mio. efter skat. Hvis hun vælger at flytte i til fx Århus, og finder et ligeså dyrt hus der, vil hun skulle låne 2,835 mio. i realkreditinstituttet. Det er immervæk ikke meget for et hus til 17 mio.
Så hvis hun pludseligt vil flytte efter 29+ år, så må hun til lommerne, og det kan måske få hende til at vente med det.
@Hans Christian, tak for eksemplet

Til dine spørgsmål om hvordan. Jeg mener det skal være ved hvert salg, og ikke først ved udtræden. Jeg mener ikke der skal være fradrag for forbedringer.
Så ja, det vil koste 18% i skat af værdistigningen når man forbedrer sin bolig. Og ja, det vil mindske incitamentet til at bygge ny carport, nyt køkken, etc.

Til gengæld bliver skatten på at skabe virksomheder og arbejdspladser så kun på 36,04% (22% og 18%) i stedet for de nuværende 54,76% (22% og 42%). Jeg har tidligere stiftet egen virksomhed, og mødt mange andre som også har, og er ikke i tvivl om betydningen af den skattelettelse for iværksætteriet.

Det er netop en ændring af folks adfærd der ville skabe væksten (jvf. senest den venstreorienterede Kraka og tidl. en anden, var det Cepos eller De Økonomiske Vismænd?).
Fordi dødvægtstabet er større ved begrænsning virksomheds-skabelse, end når færre bygger ny carport.

Og jeg er glad for du bragte nuværende boligsalgs-skatter til tinglysning på banen. Den faste skat i kroner og ører skal betales uanset om man har tjent på sin bolig eller ej. Så mosteren skal betale det samme beløb, som dem på Lolland hvis hus er faldet i værdi over de sidste 10 år.
Det er også uforståeligt for mig, at folk udenfor de større byer ikke protesterer mere over den her urimelighed. Der er så meget snak om udligning mellem by og land (folk i Hellerup skal betale mere og mere til Vesthimmerland), mens en skat på at flytte bolig er ens i kroner og øre, uanset om man intet har tjent i boligavance, eller 15,75 mio. som Hans Christians moster i Hellerup.

Mit forslag: 100 kr. i tinglysningsafgift (til dækning af marginale omkostninger) og 18% (eller mindre) i avanceskat på alt.

Jeg siger, at man åbner en dåse med orme med den beskatning. Det er nok derfor at politikkerne ikke har indført beskatningen endnu. De plejer ellers at være ret kreative og ivrige efter at finde nye skatte objekter...
Men det her er ikke helt simpelt....

For et par måneder siden blev jeg kaldt Socialdemokrat af en anden debattør her i forum...... Meget skal man læse, før øjnene triller ud af hovedet....

Dem som især bliver ramt af avance skat, er dem som har haft deres bolig i længere tid. Altså erfarne folk. De vil slet ikke være interesseret i nye jobs som kræver at de skal flytte.... Og at sige man bare kan få sig et større lån (til at dække skatten) er vist ikke et realistisk svar til folk, som bare slet ikke kan se den privat økonomiske gevinst ved at tage et job et andet sted i landet, hvis man ændrer beskatningsreglerne af egen bolig.

At sige at aktie beskatningen er mere skadelig end den reducerede mobilitet, er langt fra klart for mig.
Når man ændrer skatterne, så ændrer man samfundets incitaments struktur, og folk ændrer deres opførsel så den bedre kan betale sig i forhold til de nye regler.... og i det her tilfælde så tror jeg ikke at man samlet samfundsmæssigt får noget godt ud af at beskatte avancerne. Mobiliteten er allerede hæmmet af tinglysningsafgifter (skat på bolighandel har vi allerede) og gebyrer til realkreditten og ejendomsmæglere. En avance skat, kommer til at gøre folk helt uvillige til at flytte sig. Også når det giver god mening at skifte bolig (stiftelse af familie, pensionering m.m.).

Tilgengæld svarer du ikke på de problemer som en beskatning af avancen ved salg af egen bolig afstedkommer.

Nu skriver du at det kun ved "udtræden af boligmarkedet" at man skal beskattes, og altså ikke ved ethvert salg som i Sverige.

Hvordan definerer du "udtræden af boligmarkedet"?

Skal man allerede have købt en anden bolig, inden man sælger for at slippe for at betale avance skat?
Eller kan man vente 1 år? 2 år?

Hvad hvis man køber noget billigere? Skal man så straks beskattes af differencen?

Er det sådan at man løbende får en akkumulerende gældskonto hos skat, hvor skatten for værdi stigningerne står klar til opkrævning når man "udtræder" af markedet? Eller er det kun den sidste boligs avance som beskattes?

Læg dertil at alle de "kreative" løsninger som findes i den del af andelsmarkedet hvor andelen kan sælges uden om bestyrelse og venteliste, vil snige sig ind på ejerbolig markedet.

(F.eks. prisen er 3 millioner, men du er tvunget til at købe indbo (uden skat) for 2 millioner, hvis vi skal handle)....

Det er utroligt hvor kreative og ihærdige folk bliver når det kommer til at slippe for at betale et stort beløb, som mange i øvrigt ikke finder rimeligt at opkræve (vi har betalt skat af de penge allerede en gang o.s.v.)?

Det er disse ovenstående problematikker jeg vil have dig til at komme med funktionelle løsninger på. Ellers ender man blot med at gøre mere skade end gavn, ved at beskatte avancerne på boligsalg.

Det har udløst et spekulationsmarked uden
lige med store skattefrie ejendomsfortjenester,
fordi politikerne ikke har ajourført et van-
vittigt skattesystem op gennem tiderne.
Man forstår godt, at alle vil med på vognen
og køber ejendomme til skyhøje priser i de
store byer, hvor der er befolningstilvækst,
når alle andre aktive investeringer bliver
brandbeskattet. Det har intet med fleksibilitet
eller mobilitet at gøre, når man beskatter
ejendomsavancerne, ved udtræden af boligmar-
kedet. Iøvrigt de økonomer giver jeg ikke et
gran salt for, mange af dem bor jo selv i smør-
hullet.
Det bliver mit sidste indlæg.

De ting har udløst en spekulationsbølge uden
lige med nogle vanvittige skattefrie fortjenes-
ter, fordi politikerne ikke har ajour ført
et vanvittigt skattesystem.

Jeg forstår godt, at befolkningen vil med på
vognen og købe ejendom/sommerhus, når alle
andre aktive investeringer bliver brandbeskat-
tet.

Som ovennævnte skribenter ævler i har intet
med mobilitet eller fleksibilitet at gøre, at
man beskatter ejendom ved udtræden af bolig-
markedet, og nedbringer skatten på arbejds-
indkomsterne og aktive investeringer.
Jeg slutter her.

Eksempel: Købte du i 2001 for 1 mio. aktier i DSV, så har de i dag en værdi på ca. 74 mio., og der har ikke været nogen form for løbende beskatning eller vedligeholdelse. Det er absolut en arbejdsfri indkomst og ren spekulation.

En virksomheds omkostninger betales reelt af virksomhedens ejere. Omkostninger i DSV betales reelt af aktionærerne i DSV.

Jeg kan anbefale dig at læse nogle bøger om økonomi.

Der er for øvrigt også mange løbende skatter for DSV, herunder skatter på de ejendomme de bruger.

I Sverige handles andelsboliger til markedspris, hvorfor det reelt set er som ejerboliger. Man kan frit købe og sælge andelsboliger i Sverige.

Jeg tror bestemt du har ret i at skat på boligavance (af primær bolig) vil mindske mobiliteten.
Spørgsmålet er hvor meget. En svensk skat vil ikke forhindre folk i at flytte, medmindre de har sat sig maksimalt dyrt i det fra starten og hele tiden får nye afdragsfrie lån til forbrug/køkken/mm. Den slags findes, men for de fleste af os ville det ikke være svært at flytte selvom man måtte betale 30% af værdistigningen.
Som nævnt vil det betyde mindre stigninger i ejendomspriserne, og flytter man fra den ene københavner-lejlighed til den anden, kan man få sig et større lån.

Så spørgsmålet er, hvor det største dødvægtstab for samfundet er. Skabelse af virksomheder eller mindre mobilitet.

Kraka har fundet, at en skat på al finansiel gevinst på 10%/35% (progressionsgrænse 120.000) ville - uden at hæve skatterne - give 8-9 mia. i øgede skatteindtægter.
Uden at kommentere på tallets størrelse tror jeg, at det er ganske klart, at dødvægtstabet er markant større på aktieindkomstskatten end den foreslåede boligavanceskat.
Andre økonomer har tilsvarende fundet, at skatten på virksomheder er den mest skadelige for dansk økonomi.

Ejendomsskatterne er for små til at gøre det op for aktieindkomstskatten. Den forventede stigning i boligpriserne (BNP) er for høj til at skatten vil svare til 42%.
Du betaler dertil grundskyld for leje af jorden til fællesskabet, og ejendomsværdiskat for at politiet skal beskytte din ejendom mod brandstiftelse.
Aktionærer får ikke de ydelser af samfundet.

Aktieindkomst er ikke nødvendigvis "arbejdsfri" indkomst. De fleste har nok arbejdet sig til pengene de investerer i aktier.
Det væsentlige ved aktieindkomst er, at det er en indkomst man får ved at starte eller overtage virksomheder, og dermed skabe arbejdspladser. Man ofrer penge og umiddelbar nydelse for det. Vi har brug for at nogen vil betale for at der startes virksomheder, og skatten begrænser det - høj skat begrænser det meget.

Slutteligt er der også spekulation med ejendomme, herunder ejendom til egen beboelse.