En futures-kontrakt er en kontrakt mellem to parter, som handles på en børs. Det er en aftale om at handle på et fastsat senere tidspunkt til en fastsat pris.

Futures-kontraktens sælger er for det meste en producent af råvaren der vil sikre at kunne sælge til en bestemt pris i fremtiden. Futures-kontraktens køber er for det meste en forbruger eller anden aftager af råvaren der vil sikre at kunne købe til en bestemt pris i fremtiden. Begge disse parter har stor fordel af at vide hvad deres pris i fremtiden vil være, uanset hvordan prisen kommer til at udvikle sig.

Men så er der også spekulanter i markedet. Det er folk der køber eller sælger futures fordi de mener prisen vil udvikle sig på en bestemt måde.

Det er vigtigt at huske på, at futures-kontrakten forpligter begge parter: Sælgeren er forpligtet til at sælge og levere råvaren på en bestemt dato, og køberen er forpligtet til at købe og aftage råvaren på samme dato.

Hvad der skete med WTI er, at producenterne som sædvanligt solgte futures. Og før corona-krisen var det som sædvanligt især aftagerne af WTI der købte. Men med corona-krisen så aftagerne mindre efterspørgsel efter WTI, og begyndte derfor at sælge af deres futures. Spekulanterne håbede derimod, at prisen efter de store prisfald igen ville rette sig, og købte.

Men prisen rettede sig ikke, og da vi kom tæt på dagen, hvor WTI-futuren udløb, blev spekulanterne nødt til at sælge til lave - selv negative - priser, så de ikke ville ende med at blive forpligtet til aftage olien.