Resumé:

Mandag den 19. oktober 1987 var starten på en regulær nedsmeltning på aktiemarkederne.
Fredagen før var Dow Jones Industrials af uforklarlige årsager faldet 108,35 point. I løbet af weekenden havde alverdens dealere derfor meget at tænke over.

Børsen i Tokyo faldt med beskedne 2,5% om mandagen. Hongkong og Singapore begge med ca. 11%. Efterfølgende faldt London og Zürich også med 11%, Franfurt 7% og Paris, Stockholm og København med 6%. Alle fald skete under meget stor omsætning.

I USA var der fuld panik lige fra åbningen af børsen. Kurserne styrtdykkede, en endeløs strøm af stoploses udløstes og computerne kunne ikke følge med. Overalt i finansverden var der råben og skrigen om "verdens undergang" og nu "synker vi". I et mæglerfirma hang dealerne et skilt op over handelspladserne med teksten "Til redningsbådene" .

Da den amerikanske børs lukkede kl. 16 var det amerikanske aktieindeks faldet med hele 23% under gigantisk omsætning på 604 millioner aktier.

Tokyo åbnede tirsdag i ren panik og lukkede med et fald på 15%. London 12%, Paris med 10% indtil computerne gik ned og handlen stoppet, Italien 10% før handelsstop. Spanien åbnede slet ikke for handlen.

I USA startede handlen med store udsving. Myndighederne ville derfor lukke handlen helt, men nåede det ikke, fordi der blev indledt et stort rally. Indekset lukkede 6% oppe.

Onsdag var det hele overstået. Alle markeder var positive. Alle stillede sig det samme spørgsmål:

"Hvad var det, der skete"?

Krakket var helt klart udtryk for kollektiv panik. Læs mere om krakket og psykologien bag sådanne i Lars Tvedes bog "Børshandlens Psykologi", Børsens Forlag 2002