op med mere end ti milliarder kroner om året, og låntagerne

i den sidste gammeldags realkreditforening,

Nykredit, opfordres nu til at gøre oprør. Det skal ske

gennem en ny forening for Nykredit-medlemmer, som

skal arbejde for at få reduceret bidragssatserne på realkreditlån,

og i det hele taget sikre, at Nykredits ledelse

i højere grad arbejder for låntagernes interesser, lyder

budskabet. Bag den nye forening står direktør Rasmus

Visby, der både er låntager, såvel privat som erhverv

samt obligationsejer og bankkunde i Nykredit/ Totalkredit.

Begge dele giver stemmeret i Foreningen Nykredit.

"Med de seneste års meget store stigninger i låntagernes

bidragssatser, er det på tide, at medlemmerne af

Foreningen Nykredit igen tager magten. I dag er 98 af

de 100 medlemmer i repræsentantskabet indstillet af bestyrelsen, og der er

altså kun to eksternt valgte medlemmer, som selv har stillet

op. Den nye forening skal arbejde for, at der indvælges

medlemmer til repræsentantskabet, som målrettet vil

varetager låntagernes interesser. Det synes jeg ikke er

sket i tilstrækkeligt omfang de seneste mange år. Meget

tyder på, at de siddende ledelser i Nykredit i højere grad

har været imperiebygger, som med en masse satsninger

har sat milliardværdier over styr, og det bøder låntagerne

for i dag," siger Rasmus Visby til Økonomisk Ugebrev.

Han synes, at vi herhjemme tidligere havde et unikt

realkreditsystem, baseret på foreningseje og medlemsdemokrati,

hvor der ikke var aktionærer, der skulle tjene

penge på realkreditudlånet. Men efter han i nogle måneder

har forsøgt at blive indstillet til repræsentantskabet

i Nykredit, har han taget skridtet videre og valgt at tage

initiativ til en forening, som netop har etableret en hjemmeside

consum.dk, hvor interesserede kan melde sig til

for at få yderligere oplysninger om stiftelse af foreningen.

år der ikke har været særlig mange eksterne, som

har opstillet til valg i foreningen Nykredit, skyldes det

blandt andet, at ledelsen har gjort det vanskeligt at blive

valgt," siger Rasmus Visby, der har undersøgt valg- og

stemmeregler i Nykredit, som han kalder besværlige og

udemokratiske. Han peger på følgende barrierer for at

blive valgt til repræsentantskabet, som for to årlige mø-

der giver et årligt honorar på 22.000 kr. For det første

skal man som låntager møde fysisk op for at stemme,

så der kan altså ikke ske pr. brev eller elektronisk (Obligationsejere

kan dog godt stemme pr. brev). For det

andet må låntagerne kun stemme med seks fuldmagter,

altså for seks forskellige låntagere, der er én stemme pr.

hoved (og ikke lånets størrelse). For det tredje er der

netop vedtaget en ændring i stemmereglerne, hvorefter

erhvervslånere har samme antal pladser som privatlå-

nene, selvom de private udgør et meget stor flertal af

medlemmer.

"Konsekvensen af disse forhindringer betyder, at

næsten hele repræsentantskabet i realiteten er indstillet

af bestyrelsen, og derfor venligtsindede over for det

aktuelle system med en selvsupplerende bestyrelse og

en magtfuld daglig ledelse. Jeg synes, at der er mange

eksempler på, at ledelsen ikke har varetaget låntagernes

interesser, og det er nok den afgørende forklaring på, at

bidragssatserne er steget så meget de seneste år," siger

Rasmus Visby.

Han mener, at netop Foreningen Nykredit skulle gå

foran med at sikre låntagerne lave bidragssatser, fordi foreningen

ikke som de andre realkreditinstitutter er ejet af

Nu gør låntagerne i realkreditten oprør

private kommercielle selskaber, hvis eneste formål det er

at maksimere overskuddene til aktionærerne: "Desværre

har der efter finanskrisen ikke været reel konkurrence i

realkreditten, dels fordi det har været vanskeligt for låntagerne

at flytte realkreditinstitut, og dels fordi bidragssatserne

stort set har været ens. Her kunne Nykredit på

grund af sit foreningsejerskab og sin store markedsandel

og tilhørende stordriftsfordele, have været med til at

holde bidragssatserne nede," siger Rasmus Visby.

Han peger på en stribe forhold, som de seneste ti år

har været med til at svække Nykredit, som i dag er det

realkreditinstitut som har det største "hul" i kapitalbasen,

i forhold til de fremtidige kapitalkrav. Han siger til

Økonomisk Ugebrev, at den nye forening vil søge at

opstille flest mulige kandidater til de kommende valg

i Foreningen Nykredit, første gang allerede til foråret.

Men foreningen skal først efter dannelsen fastlægge et

endeligt valgprogram.

Rasmus Visby siger dog, at han ser en stribe mulige

indsatsområder i foreningens valgprogram, som blandt

andet kunne indeholde følgende punkter:

For det første skal der arbejdes på at fremme et reelt

medlemsdemokrati, blandt andet ved at øge antal mulige

fuldmagtsstemmer og give mulighed for elektronisk

stemmeafgivning (som eksempelvis i Tryghedsgruppen).

For det andet skal foreningen brede debatten om dens

fremtid for en bredere kreds, blandt andet ved at offentliggøre

referater fra repræsentantskabsmøderne, så medlemmerne

kan følge med i debatterne. For det tredje skal

foreningen arbejde for, at bidragssatserne igen nedsættes,

når de fremtidige kapitalkrav er inden for rækkevidde.

For det fjerde skal der arbejdes for, at kapitalkravene

opfyldes ved at hente ekstra kapital på andre måder

end bidragsforhøjelser, blandt andet ved enten salg af

ikke strategiske kerneaktiviteter eller ved at børsnotere

delaktiviteter, eksempelvis kapitalforvaltningsforretningen

og/eller banken. For det femte skal formandsposten

i foreningen og moderselskabet skilles af, så samme

person ikke sidder begge steder. Baggrunden er, at foreningen

bestyrelse skal kunne afsætte formand og bestyrelsesmedlemmer

i realkreditselskabet, hvis de ikke

gør det godt nok. "De fleste steder er det almindelig god

selskabsledelse at skille tingene ad," siger Rasmus Visby.

For det sjette skal der til Nykredit Realkredits bestyrelse

ske en skærpelse af de faglige kompetencer, blandt

andet inden for risikostyring og inden for strategi og

drift af store finansielle virksomheder, samt internetmarkedsføring.

For det syvende skal der ske en omdeling af bestyrelserne i Foreningen og i holdingselskabet, så der højst er overlap på nogle få pladser. For det ottende skal der i foreningen ske en debat om den fremtidige strategi i foreningen, og om man skal helt tilbage til kerne forretningen. Spørgsmålet er, om den aktuelle stordrift på grund af Nykredits markedsandel på omkring 40 procent, kan skabe en ekstra stærk konkurrencekraft med meget lavere bidragssatser. For det niende skal det overvejes, hvordan foreningsdemokratiet effektiviseres endnu mere på længere sigt.

Initiativtager sår tvivl om Nykredits medlemshensyn

Ifølge Rasmus Visby har Nykredits ledelse taget en stribe uheldige beslutninger det seneste tiår, som ikke umiddelbart har været i låntagernes og medlemmernes interesse. Han peger på følgende: 1) Etableringen af Nykredit Bank, som har bundet Egenkapital på 12 mia. kr. og som har givet milliardunderskud efter finanskrisen. 2) Købet af Forstædernes Bank lige da finanskrisen kulminerede, med efterfølgende tab på mindst 4-5 mia. kr. 3) Engagement i pantebreve, som har kostet store nedskrivninger efter finanskrisen. 4) Salg af rente swaps, som fortsat koster store tab, hvor der ligeså godt kunne være solgt 30 årige fast forrentde lån. 5) Byggeri af nyt hovedsæde, som har kostet nedskrivninger på mange hundrede millioner.

Iværksætteren Rasmus Visby har prøvet det før

Rasmus Visby har før haft succes med "sager" på sociale medier, blandt andet fremme af en indsamling for Røde Kors via Twitter. Han siger, at han har en stor passion for sociale medier og er facineret af de muligheder, sociale medier giver for kollektivt at sætte en bred samfundsdagsorden. Rasmus Visby er også serieiværksætter og har side 1996 arbejdet som selvstændig især inden for IT branchen. I 2010 solgte han sit firma Bullguard Nordic A/S for et to cifret millonbeløb. Han har siden beskæftiget sig med investering blandt andet i ejendomme og har senest kastet sin iværksættetrang på vinbranchen med online vinforretningen flaskeposten.dk