Jeg er som sådan enig. Jeg troede også det ville blive en V175 8mw. Så ja det betyder V164 skal bruge lidt mere vind for at opnå rated power end Siemens 6mw.

Men når ikke de allerede har valgt det nu så tror jeg altså ikke det ligger lige rundt om hjørnet. Det giver ingen mening at bruge et 3-cifret mio beløb på at udvikle og teste 80m vinger for så et par år senere at udvikle 86m vinger. Så har de som sådan spilt pegnene til 80m udviklingen.

V112 rotoren har nok trods alt været for lille til at lave samme øvelse som Siemens lavede med først 120m rotoren.

Hjulmand jeg tror faktisk på hydralik er fremtiden. Der er mange fordele ved at benytte sådan et drivtog frem for traditionel gearkasse. Men generatoren bliver stadig holdt i nacellen. I hvert fald i de forskellige designs jeg har set

MHI købte for et par år siden et UK selskab der har udviklet en ny hydralik teknologi. Og det er denne deres 7mw mølle bygger på. Men der er også rygter om de har tekniske problemer med udviklingen af deres SeaAngle. Men om det er hydralikken eller andet der driller melder historien ikke noget om

@ Hjulmand: Jeg har ikke forstand på / erfaring med hydraulisk møller; men jeg opfatter det som værende gearkassen alene.
Jeg tror ikke på at det vil være nogen god ide at flytte generatoren alt for langt væk, i hvert fald slet ikke ud af møllen.
Med hensyn til hastigheden er der ikke så meget at gøre, grænsen for vingespidsens hastighed er omkring 300 km/t; det er derfor at jo større møllerne er, jo langsommere snurrer de, målt i RPM. Bare fordi man kan få en mølle til at køre hurtigere rundt er det ikke det samme som at den kan yde mere.

Jeg har med stor interesse fulgt jeres tråd, så nu hvor I er i gang med konstruktionsdebatten, så vover jeg mig ud i to spørgsmål til jer.

MHI har forsket i hydradisk drev, i møllerne. Jeg har ikke kunne finde noget materiale om det, men tanken er da interessant. Hvis man forstiller sig, at der kun er en hydraulikpumpe, og naturligvis hvad der eller kræves for at drive møllen, så kunne man i teorien flytte resten ned i jordhøjde/vandoverfladen.
I teorien kunne man samle kraften fra en hel vindmøllepark til et sted, hvor kraften så omsættes til strøm.
Jeg ser en udfordring i evt. krafttab undervejs på den hydradiske streng, men ser også en kæmpe besparelse i udvikling og produktion af møllerne. Jeg forestiller mig tilmed, at rotoren kan styres hydradisk, og dermed kan hastigheden øges.
Spørgsmålet er så, om der er en udfordring i afbalancering af tårnet, hvis vægten reduceres i nacellen?
Hvad overser jeg? Når jeg sidder og leger Jørgen Klevin, så kan jeg ikke lige se, hvorfor det ikke allerede er udviklet.

Nej der kommer ikke en større rotor til V164. Det viser sig nu at det faktisk hele tiden har været meningen at den skulle være på 8mw og ikke 7mw. Så det var ud fra bla strategiske hensyn de først meldte ud om 7mw og ikke 8mw.

Og passer jo meget godt med at jeg tidligere har skrevet de burde arbejde for at opgradere møllen lidt når nu den var forsinket. Netop for at tage de andre producenter på sengen. For de arbejder alle med 6-7mw møller som skal være klar omkring 2015. Og der kommer 8mw som en kæmpe overraskelse.

Da vestas oprindeligt havde meldt ud om en 6mw mølle og pludselig annoncerede 7mw tog det også hele branchen på senge. For alle arbejde da med 6mw designs. Og Siemens var så langt fremme at de ikke kunne nå at opgradere deres prototype. Tror nu godt de kan hive lidt mere ud af den. Men ikke yderliger 2mw.

Vestas begrunder selv deres forsinkelse med at selve offshore markedet er blevet forsinket. Det er nu først fra 2015/16 round 3 i UK begynder. Og V164 vil nu være klar i 2016. Meeen noget af årsagen til forsinkelsen skyldes altså også at der blev trukket rigtig mange inginiører fra bla V164 til V112 projektet for at få cost bragt ned på den mølle

Mht vestas så mener de faktisk at der i princippet er mindre ny teknologi/platform i V164 end da de lancerede V112 platformen som var fuldstændigt ny for dem. Altså er der meget fra V164 der stammer fra V112.

Det er vægten af vingerne sammen med profilen af den der bestemmer lasterne på drivtoget. Så jo lettere vinger du har jo mindre robust skal drivtoget være. Hvilket så igen betyder at tårn og fundament kan gøres mindre robust. Så der er penge at spare ved at optimere vægt/last på vingerne.

Vestas nye vinge teknologi betyder ca 20% reduktion i vægt

Velkommen til proinvestor som aktivt skribdent. Og altid ekstra glædeligt med nogen der har lidt indsigt i branchen

Må erkende navet ikke just er det jeg har interesseret mig mest for. Andet end hvis jeg har kunnet finde nogle vægt data. For i bund og grund gælder det jo om at have så let en konstruktion som muligt imens den stadig kan holde til de laster den påvirkes med.

Det er stadig meget begrænset med data om V164. Vi ved blot at nacelle inkl NAV vejer 390 ton +/- 10%

Bemærk at det udelukkende er set ud fra de offentliggjorte billeder; sammenlignet med eksisterende Siemens- og Vestas-nav.

Men super kort.

Den nye direktion gjorde et rigtig godt indtryk. Det var også hvad jeg hørte fra andre analytikere og investorer. Men nu skal de vise at de kan få alle de nye planer ført ud i livet. Og det tager jo altså lidt tid. Så 2013 bliver stadig et benhårdt år hvor man ikke skal forvente et stort overskud.

For mig at se er den største usikkerhed her og nu hvad der sker med MHI eller en anden partner vs Emission. Alt afhængigt af udfaldet af de 2 ting så kan kursen blive halveret eller måske stige 50%. Fjerne man den usikkerhed så har jeg mere lyst til at være langsigtet investor i vestas nu end før kapitalmarkeds præsentationen. Men jeg ser bare en KÆMPE usikkerhed omkring det ovenfor nævnte. Så en investering i vestas er næste som at sidestille med en investering i et biotech selskab lige nu. Og det er faktisk vigtigt man gør sig fuldt ud klar over det.

Vh
T.

Får vi en evaluering af din dag på vestas ?

Vi er en del der ser frem til læse din vurdering.

Ville det ikke være mere realistisk Max at teste 20 %
Over dens evne i længere tid end 200 %?

Det har man måske ikke tid til?

MIF