Som investor i Novo Nordisk eller Eli Lilly kigger man ofte på gennemsnitlige vægttabsprocenter i de kliniske studier. Men bag gennemsnittet gemmer sig en afgørende biologisk realitet: Patienter reagerer vidt forskelligt.

I ethvert klinisk forsøg opstår der "respondere" og "super-respondere" - patienter, der taber sig massivt og hurtigt. Senest har dette fænomen været aktuelt i forbindelse med Novo Nordisks nye Wegovy data fra STEP UP-forsøget og OASIS 4.

Forståelsen af, hvorfor kroppens modtagelighed svinger ekstremt på tværs af videnskabelige forsøg med specifik slankemedicin, kost og motion er vigtigt i relation til at vurdere de data som fremlægges.

Når man observerer en markant opdeling af "respondere" (dem der taber sig moderat) og "super-respondere" (dem der oplever et massivt og hurtigt vægttab), skyldes det først og fremmest, at fedme er en biologisk heterogen tilstand reguleret af komplekse genetiske, hormonelle og metaboliske mekanismer. Den samme intervention rammer to forskellige kroppe vidt forskelligt.

Her er årsagerne til fænomenet på tværs af fire typer forsøg:

1. Vægttabsmedicin

Vægttabsmedicin, såsom semaglutid (Wegovy fra Novo Nordisk) og tirzepatid (Mounjaro/Zepbound fra Eli Lilly), efterligner de naturlige mæthedshormoner GLP-1 og GIP.

Variationsårsag:

Patienter har biologisk forskellige niveauer af hormonreceptorer i hjernen og mave-tarm-kanalen.

Super-respondere:

Personer med ekstremt følsomme receptorer eller en medfødt lav egenproduktion af GLP-1/GIP oplever en total eliminering af konstante tanker om mad og ekstremt langsom tømning af mavesækken. Tirzepatid, som rammer to receptor-stier (GLP-1 og GIP), skaber statistisk set flere super-respondere end semaglutid.

2. Fiberrig kost

Fiberforsøg viser store individuelle forskelle, hvilket primært trækker tråde til tarmbakterier.

Variationsårsag:

Effekten af fibre afhænger af tarmens mikrobiom, som nedbryder fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA) såsom acetat og butyrat. Disse fedtsyrer stimulerer kroppens egen frigivelse af netop GLP-1 og PYY (mæthedshormoner).

Super-respondere:

Personer, der i forvejen har en tarmflora rig på bakteriearter som Prevotella eller Akkermansia, omdanner lynhurtigt fibrene til metaboliske mæthedssignaler. De opnår markant højere mæthed end personer, der mangler de rette bakteriestammer til at nedbryde fibrene.

Kalorierestriktion (Hypokalorisk diæt)

Når kalorieindtaget sænkes, kæmper kroppen imod for at opretholde sin "set-point"-vægt.

Variationsårsag:

Hastigheden af det metaboliske fald (hvor meget kroppen skruer ned for energiforbruget i hvile under sult) varierer enormt på grund af genetiske variationer.

Super-respondere:

Nogle individer har et fleksibelt og omstillingsparat stofskifte. Deres krop accepterer kalorieunderskuddet uden at sænke det basale stofskifte dramatisk eller øge sulthormonet ghrelin eksplosivt. De taber sig ubesværet, mens non-respondere hurtigt rammer et metabolisk plateau.

Forsøg med motion

Motion som vægttabsmetode har historisk set den højeste variation mellem deltagere.

Variationsårsag:

Genetikken bestemmer, hvordan musklerne forbrænder fedt under arbejde, og hvordan appetitten påvirkes efter træning. Forskere har identificeret op mod 14 specifikke gener, der afgør effekten af træningsbetinget vægttab.

Super-respondere:

Disse personer oplever en undertrykt appetit efter hård træning og opretholder et højt niveau af hverdagsaktivitet uden for træning. Non-respondere vil derimod ubevidst kompensere for motionen ved at spise mere eller ligge helt stille resten af dagen.