Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Biomark har offentliggjort, at interessen for at tegne aktier i forbindelse med deres børsnotering har været stor. Her er detajer.
Schouw & Co. udbyder 24,7 mio aktier
Biomar udbød 0,5 mio. aktier (til dækning af emissionsomkostninger)
I tillæg har Schouw & Co stillet 3,78 mio. Aktier til rådighed til en overtildeling, hvis interessen for at tegne aktier er stor. 3,78 mio. Svarer til 15 % af 24,7+0,5 og er helt sædvanlig og kutyme.
Biomar meddeler, at der er blevet "overtildelt" 3,774 mio. Aktier, som S&C altså sælger ekstra.
Stabiliseringsmandat
I forbindelse med IPOen vil der, jævnfør prospekt være en 30 dages "stabiliseringsperiode". I den periode kan emissionskonsortiet stabilisere aktiekursen, hvis den bliver udsat for salgspres. I det tilfælde, at der sker en overtildeling (S&C sælger flere aktier), og aktiekursen efterfølgende falder tilbage igen, vil overtildelingen blive reduceret med de aktier, som emissionskonsortiet tilbagekøber. Det er normal praksis
Aktien mere end 50 % "fortegnet"
Udvalgte institutionelle investorerne har på forhånd givet tilsagn om at tegne 51,55 % af aktierne eksklusive overtildeling. Det drejer sig om ATP, Danske Bank Asset Management, DNB Asset management, Nykredit Asset Management og TIND Asset Management.
Inklusive overtildeling på 3,774 mio. Aktier, er disse investorer blevet tildelt 43,2 % af aktierne
Tildelingen af aktier er sket med 90 % til de institutionelle investorer og 10 % af aktierne til de private investorer. Langsiget er 85-90/10-15 fordeling mellem institutionelle investorer normen. I dette tilfælde er tallet 90/10, og det er overordnet som forventet.
Udbudsintervallet er fastsat til 100-108. Afregningskursen blev 108
Spredningsgevinst på 10%?
Når et selskab bliver børsnoteret, er interessen for at tegne aktier normalt større end udbuddet. Når det sker, vil der fra første handelstidspunkt være et opadgående pres på aktiekursen. Afvigelsen fra afregningskursen og til første handelsdags kurser, benævnes spredningsgevinsten. Altså den merpris i forhold til afregningen, som den store interesse er udtryk for.
Spredningsgevinsten
svinger fra selskab til selskab
sektor til sektor
afhængier af land
fordelingen mellem institutionelle og private investorer
hvor mange gange aktien er overtegnet.
Etc.
10 % er dog, set over mange børsnoteringer på "hovedmarkeder" et fornuftig udgangspunkt for en forventet udvikling. Det vil i det konkrete tilfælde tilsige en aktiekurs på omkring 120 eller lige deromkring.